En kort beretning fra Sømandskonernes Generalforsamling lørdag den 2/10 2010
Vi ankom ved 11.30 tiden - dem der skulle overnatte, fik udleveret nøglekort - og sammen med dem der ikke skulle overnatte blev der nydt en kop kaffe.
Det er altid hyggeligt at se kendte ansigter, så der blev sludret på kryds og tværs om hvad der var sket siden sidst.
En times tid gik på den måde - og så var der frokost, som meget venlige mennesker havde fragtet fra Thorups kælder inde i byen, bare for at bespise os....
Maden var dejlig, smagte skønt - og tanken om at nogle havde ligget vandret for at glæde os - den var dejlig.
Så gik Generalforsamlingen i gang.
Først formandens beretning - hurtigt overstået - og resten af General-forsamlingen - var hurtigt overstået....
Den hurtigste - den rareste - og den mest disciplinerede General-forsamling jeg til dato har været til.....
Mange tak til Per Frederiksen for håndteringen af sit hverv som ordstyrer.
Tiden var jo knap - vi havde 2 foredragsholdere, som var rejst langt for at gøre os klogere.....
Det en sand fornøjelse at høre Pernille Marstal fortælle om hvordan man er stillet, hvis den ene af et par skulle falde bort - hvordan med dine, mine og vores børn ?
For alle i kære mænd, som måske også læser dette, vi kan jo - godt nok rent teoretisk... - dø før jer....
Tænk jer om - og få styr på sagerne - så i ikke skal aflevere hele formuen til Overformynderiet.... som forvalter børns penge til de bliver myndige.
HVIS altså vi skulle være så nederdrægtige at forlade denne verden før jer.
Derefter kom Jens Nordentoft på banen - fortalte om pensioner - helbredssikringer - og de forskellige modeller PFA har at byde på.
Meget interessant. mange tak til begge.
Så var det blevet tid til omklædning - udklædning - kald det hvad i vil - Vi skulle i byen......
Helt ind til Thorups kælder - inde på Store Torv i Århus.
Dejligt sted - hyggeligt og småt.
Vi kunne lige klemme os ind - alle 53 voksne + 1 stk. spædbarn.
Der fik vi en lækker Buffet - det kneb lidt med pladsen - men selv de frodigste af os kom til fadet. SÅ det gik.
Mange tak til Thorups Kælder fordi de reddede os, da East Coast sprang fra i sidste øjeblik.
Der var forskellige indlæg:
Citha blev valgt til årets Søhest - meget vel fortjent - tillykke Citha.
Der blev holdt taler - som jeg desværre ikke kunne høre så meget af - men jeg er sikker på der blev sagt meget pænt.
Så kom vi til det Amerikanske lotteri - hold da helt op hvor der var gaver..... Rigtig, rigtig mange gaver......
Det tog en krig, selv om både Tina, Gitte og Ann-Charlott speedede det helt vildt op... Godt klaret, ellers havde vi siddet der endnu......
OG været mere end almindeligt visne.....
Så var jeg blevet træt - og kørte hjem - oplevede desværre ikke mere af den aften. Efter signe gik de sidste kl. 04.30 fra Thorups Kælder.
MEN måske har begivenhederne det også bedst - med at rumle videre i hovederne på deltagerne.
Der kan de rumle i fred og ro.
For vi har det altid dejligt sammen - konerne - og de mænd som var hjemme, og havde lyst til at deltage.
Mange tak allesammen - for en dejlig eftermiddag og aften.
Se nogle af stemnings billederne:
Billede galleri
Hvis du er logget ind kan du finde referater, beretninger, deltager liste, regnskaber m.m. her:
Link til intranettet | 

 'Download Dagsorden' 'Download Programmet' 'Download Herretur programmet'
|
Klub/ afdeling: Landsforeningen