SØMANDSKONEFORENINGEN - ET TILBUD TIL DIG
Sømandskoneforeningen - ja, navnet lyder godt nok lidt støvet, men foreningen er et tilbud til dig, der er gift eller er samlever til én der har valgt det maritime erhverv. Ofte en sømand, som er væk hjemmefra i længere perioder.
Foreningens formål er at hjælpe med at skabe sammenhæng i familier, hvor én eller begge har valgt at være søfarende.
STÆRKT NETVÆRK
Sømandskoneforeningen af 1976 tilbyder dig et stærkt netværk, som du kan trække på når og hvis du har behov for det.
Det er her, du møder andre, som er i samme situation som dig. Det er her, du frit kan tale om og stille spørgsmål til de udfordringer samlivet, med en person, der er langt væk hjemmefra, giver. Det er her, du kan drøfte den hverdag, du som hjemmeværende har i sådanne familiemønstre.
Det er i dette netværk, du har mulighed for at planlægge besøg eller andre aktiviteter på individuel basis. Det er i dette netværk venskaber skabes mellem ligesindede personer. Det er her, der er plads til at mødes, når helligdage og ferier bliver for lange og ens samlever ikke er lige i nærheden.
Det er her, du har mulighed for at skabe debat og få input omkring emner, der vedrører og berører os alle. Den diskussion det medfører, er næsten altid med til at sætte smil på læben.
BØRN I FOKUS
Sømandskoneforeningen af 1976 beskæftiger sig ikke kun med de voksnes forhold. Familiens børn er i høj grad noget vi også har fokus på. I det hele taget opfatter vi familien som en helhed - hvad enten den søfarende er ude eller hjemme.
AKTIVITER
Faste aktiviteter i årets løb:
• Biograftur
• Julefrokost (i januar)
• Børmeaktivitet, eks. Legeland, Madsby Parken
• Haderslev Dyrehave
• Sankt Hans
• Landsgeneralforsamling
• Summemøde
Der er naturligvis ingen mødetvang til vores møder. Foreningen er altid åben for nye tiltag.
HVEM ER VI?
Sømandskoneforeningen af 1976 - Fredericia delingen blev stiftet i 1978. Medlemsskare dækker hele alders-spektret, hvilket medfører mangfoldighed og synergi. Respekten afhænger ikke af den enkeltes alder, men er en selvfølge ud fra den synsvinkel, at alle har noget at byde ind med.
Fredericia afdelingens medlemmer er bosiddende - fra Hosens i Nord til Haderslev i syd og mødes cirka 8—10 gange årligt til uformel hygge og samvær.
INTERESSERET?
Lyder det her som noget for dig? Kunne du tænke dig at stifte nærmere bekendtskab med foreningen, er du velkommen til at komme med som prøvemedlem til vores sammenkomster - det er selvfølgelig helt uforpligtende.
Kontaktperson for Fredericia afdelingen:
Charlotte Munk
Tlf. 64 40 00 19
Mobil: 22 56 37 05
Email os
| | |