Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Søndag den 19/5-2024
|< < > >|

Tanker efter landsgeneralforsamlingen i Odense 2005


Så blev landsgeneralforsamlingen for 2005 vel overstået. Mange hænder og hoveder har været beskæftiget de sidste par måneder med at få alt klappet og klart. Jeg ved fra min tid i forretningsudvalget, hvor mange ting, der skal hænge sammen før generalforsamlingen kan løbe af stablen. Også for den arrangerende lokalafdeling er det et stykke arbejde, der kræver mange timers planlægning og funderinger. Gæsterne skal først og fremmest have en god oplevelse, syntes vi her i Odense, og ikke mindst skal økonomien hænge sammen. Det var en opgave, vi så frem til med stor glæde.Vi havde jo prøvet det et par gange før, og vidste, at den indsats vi gjorde, ville komme tifoldigt igen, i form af det hyggelige og sjove samvær med alle I andre fra lokalafdelingerne rundt omkring i landet. Og da vi fik alle de mange tilmeldinger glædede vi os endnu mere. Denne forventning fik vi i høj grad også opfyldt.Tak til jer alle for jeres gode humør og for utallige gode ”snakke”.
Når sådan et arrangement er overstået, kunne det være godt at sætte sig med benene oppe og sige: ”Hold kæft, hvor er vi trætte, men hvor gik det bare godt!” Den fornemmelse havde vi desværre ikke her i Odense! Jo – vi var trætte, men også meget frustrerede!
Det gik godt! – Ikke mindst på grund af alles gode humør og evne til at få noget godt ud af samværet. Men vi som arrangører følte os på flere områder svigtet af den virksomhed, vi havde allieret os med.
Der var flere punkter, som ikke levede op, til det vi var sat i forventning.
Først værelserne som kunne reserveres som enten enkelt eller dobbeltværelser! Prisen taget i betragtning var det slet ikke rimeligt, at et dobbeltværelse rent faktisk var et enkeltværelse med en opredning, hvor den ene af gæsterne skulle sove med benene under et bord. Rimeligt var det heller ikke, at flere af jer selv måtte lave opredningen!
Dernæst blev vores frokost, uden at vi i øvrigt var blevet orienteret om det, flyttet til et langt mindre charmerende lokale. At festmenuen blev serveret i salen, havde vi selv bedt om. Dette for at vi kunne være i et lokale for os selv, men vi var sat i udsigt, at vi efter middagen kunne benytte stedets cafe, som alt andet ville være hyggeligere. Men cafeen var lukket, borde og stole stablet af vejen – og det personale, som var til stede, kunne ikke hjælpe os.
Som arrangør var dette stærkt frustre-rende, når man stod i det her og nu, og så ikke havde mulighed for at gøre noget som helst ved det.
Vi har selvfølgelig foreholdt dette til stedets forstander, som er ked af, at vi ikke var helt tilfredse, men tilbageviser vore punkter med en sludder for en sladder.
Når disse hjertesuk så er skrevet, vil jeg dog endnu engang pointere:

Det gik jo godt, trods alt, rigtig godt!
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 26/9-2005
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Efterår 2005


1. september, så skulle vi efter kalenderen have efterår - men det virker som om et eller andet er gået galt. Vejrguderne har vist for en stund mistet overblikket.
I august afholdt vi repræsentantskabsmøde i Fredericia. Flot fremmøde hvor kun 2 afdelinger ikke var repræsenteret. Jeg fornemmer en positiv stemning i alle afdelinger, hvilket smitter af på Landsforeningen. Odense afdelingen informerede omkring det praktiske vedr. landsgeneralforsamlingen. Den officielle del skulle også være på plads. Alle, der er på valg indvilliget i at stille op til genvalg.
Som det kan læses andet sted i bladet, er der mange indkommende forslag, det er vist flere år siden vi har haft noget at behandle under dette punkt. Af andre positive ting kan fremhæves at både landsforeningen og “Søhesten” er kommet ud med overskud. Vi har de seneste år talt meget om hvordan “Søhesten” med sin skrantende økonomi skulle overleve, men det ser takke være fonde, annoncører og sponsor ud til at bladet overlever. Heldigvis, det er jo vores “liv-line”.
Jeg syntes, jeg vil fremhæve Storstrøms afd. De har i indeværende år fået 10 nye medlemmer, således de nu er 15 - flot !
Når man læster de sidste nye tal vedr. arbejdspladser for dansk søfart, må vi også have et store antal potentielle medlemmer! Dansk Søfart har iflg. Danmarks Statistik overhalet landbruget på antallet af arbejdspladser. Det totale antal job i den maritime sektor er siden 1999 vokset fra 80.000 til i dag 95.000 Antallet af arbejdspladser til søs er steget fra omkring 10.000 i 1990 til 15.000 i dag.
Der var en rigtig flot artikel i “Hendes Verden” nr.33 (15. August). Det er Randi Schmidt, fra Fredericia/Strib/Kolding afd., der fortæller om livet som sømandsfamilie på godt og ondt. “Hendes Verden” har været så venlige, at skrive en fin information om Sømandskoneforeningen af 1976. Jeg har kontaktet redaktionen og forespurgt om vi på et tidspunkt må lægge artiklen ind på vores hjemmeside. Svar afventes.

Når forandringens vinde blæser, findes der to typer mennesker: Dem der bygger læhegn, og dem der bygger vindmøller.
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 2/9-2005
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Kandidat til årets "Søhest"


Fanø afdelingen vil gerne indstille vores kasserer gennem 27 år - Anna Madsen, Kløverengen 6, Fanø - til årets “Søhest”.
Vi har skiftet formænd mange gange her på Fanø, men Anna har været den stabile, der igennem alle årene har siddet i bestyrelsen og været vores dygtige kasserer. Hun fortjener virkelig at få årets “Søhest“.
Anna deltager gerne i alle arrangementer og afdelingens årlige cykeltur udgår altid fra hendes have, hvor vi begynder turen med en lille én til halsen. Anna er dejlig at være sammen med, altid i godt humør og parat til at give en hjælpende hånd, når det kniber.
Og selvfølgelig er Anna med, når der er Landsgeneralforsamling.
Kilde/ forfatter: Lena Hestbek Jensen, Dato: 1/9-2005
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Glædelig jul

Lørdag den 23/12-2023

Forslag til vedtægtsændring §4 og 5

Torsdag den 31/8-2023

Forslag til vedtægtsændring §10

Torsdag den 31/8-2023

På tur til Koldinghus

Mandag den 19/6-2023

© Sømandskoneforeningen af 1976