Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Mandag den 30/12-2024
> >|

Petreas far er sømand


Maritim børnebog
Tirsdag den 15. oktober kl.11 er der en ny bogudgivelse på Marstal Søfartsmuseums forlag. Det er Katrine Sindal fra Marstal, som debuterer med børnebogen ”Petreas far er sømand”. Den første ud af fire planlagte bøger om pigen Petrea. Bøgerne beskriver hver især det maritime liv, havets muligheder og ø-tilværelsen i børnehøjde. De kredser om emner som det nære, familien, naturen, det at sige farvel og savne, drømme og glæden ved alt det nye og ukendte - set med barneøjne.
Tonen i teksterne er blid og fabulerende, tempoet er roligt og man fristes til at tænke tilbage på Thomas Windings vidunderlige sprogunivers, samt en tid, som måske er svunden – eller på vej tilbage.
”Petreas far er sømand” er en oplæsningsbog for de 3 – 8-årige, men det er også en bog, der luner enhver, som har eller har haft berøring med søen og det maritime liv.
Illustrationerne i bogen er af billedkunstner Jan Kiwi ligeledes fra Marstal. Tegningerne har en heftig penselføring og et kraftigt farvevalg og sammen med de blide tekster, giver det børnebogen en sand glæde for store og små. Ja! Måske er det endda en lille børnekunstbog.
På udgivelsesdagen kan du købe bogen og få den signeret af Katrine Sindal.
Velkommen til en herlig børnebog i ord, streg og farver.

”Petreas far er sømand”
Tekst: Katrine Sindal
Illustrationer: Jan Kiwi
Forlag: Marstal Søfartsmuseum
Tryk: Mark & Storm 2013
”Petreas far er sømand”
Resume:

Petreas far er på vej ud at sejle med sit skib. Han skal være væk i lang tid. Petrea hjælper far med at pakke kuffert og under pakningen, når de i fantasien, vidt omkring på verdenshavene og oplever livet til søs.
De sejler til Grønland, hvor de ser isbjerge og isbjørne. De sejler mod varmere himmelstrøg, og Petrea får sin ækvatordåb. De svømmer med delfiner og oplever verdenen under havoverfladen. Faren truer pludselig – der er hajer i farvandet. Heldigvis når de ombord og hjem igen, inden hajen sætter tænderne i dem. Og så er det blevet tid til at fortælle mor om turen og sige godnat.
Undervejs i fortællingen lærer Petrea maritime ord, om søens traditioner og livet ombord.

Kilde/ forfatter: Katrine Sindal, Dato: 7/10-2013
Kategori (i): Bog anmeldelser

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Referat fra landsgeneralfirsamling 2024

Lørdag den 23/11-2024

Glædelig jul

Lørdag den 23/12-2023

Forslag til vedtægtsændring §4 og 5

Torsdag den 31/8-2023

Forslag til vedtægtsændring §10

Torsdag den 31/8-2023

© Sømandskoneforeningen af 1976