Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Mandag den 11/12-2017

Petreas far er sømand


Maritim børnebog
Tirsdag den 15. oktober kl.11 er der en ny bogudgivelse på Marstal Søfartsmuseums forlag. Det er Katrine Sindal fra Marstal, som debuterer med børnebogen ”Petreas far er sømand”. Den første ud af fire planlagte bøger om pigen Petrea. Bøgerne beskriver hver især det maritime liv, havets muligheder og ø-tilværelsen i børnehøjde. De kredser om emner som det nære, familien, naturen, det at sige farvel og savne, drømme og glæden ved alt det nye og ukendte - set med barneøjne.
Tonen i teksterne er blid og fabulerende, tempoet er roligt og man fristes til at tænke tilbage på Thomas Windings vidunderlige sprogunivers, samt en tid, som måske er svunden – eller på vej tilbage.
”Petreas far er sømand” er en oplæsningsbog for de 3 – 8-årige, men det er også en bog, der luner enhver, som har eller har haft berøring med søen og det maritime liv.
Illustrationerne i bogen er af billedkunstner Jan Kiwi ligeledes fra Marstal. Tegningerne har en heftig penselføring og et kraftigt farvevalg og sammen med de blide tekster, giver det børnebogen en sand glæde for store og små. Ja! Måske er det endda en lille børnekunstbog.
På udgivelsesdagen kan du købe bogen og få den signeret af Katrine Sindal.
Velkommen til en herlig børnebog i ord, streg og farver.

”Petreas far er sømand”
Tekst: Katrine Sindal
Illustrationer: Jan Kiwi
Forlag: Marstal Søfartsmuseum
Tryk: Mark & Storm 2013
”Petreas far er sømand”
Resume:

Petreas far er på vej ud at sejle med sit skib. Han skal være væk i lang tid. Petrea hjælper far med at pakke kuffert og under pakningen, når de i fantasien, vidt omkring på verdenshavene og oplever livet til søs.
De sejler til Grønland, hvor de ser isbjerge og isbjørne. De sejler mod varmere himmelstrøg, og Petrea får sin ækvatordåb. De svømmer med delfiner og oplever verdenen under havoverfladen. Faren truer pludselig – der er hajer i farvandet. Heldigvis når de ombord og hjem igen, inden hajen sætter tænderne i dem. Og så er det blevet tid til at fortælle mor om turen og sige godnat.
Undervejs i fortællingen lærer Petrea maritime ord, om søens traditioner og livet ombord.

Kilde/ forfatter: Katrine Sindal, Dato: 7/10-2013
Kategori (i): Bog anmeldelser

Ny "håndbog" vedr. Pirateri


Nedennævnte er modtaget fra Jakob Wandel, Søfartens Ledere

Jeg tillader mig at skrive til jer, for at gøre opmærksom på en ny bog, som Søfartens Ledere har hjulpet til verden. Der er tale om en international gidselhåndbog, som gør det muligt for søfarende i hele verden at forberede både sig selv og deres familier på pirattrusle omkring Afrikas Horn.
Læs meget mere på bogens hjemmeside www.copingwithcapture.com, og se nedenfor, hvad piratforsker Lars Bangert Struwe skrev i sin anmeldelse af bogen.
I er naturligvis meget velkomne til at kontakte mig for yderligere oplysninger, hvis I har behov for det.
Venlig hilsen
Jakob Wandel
Kommunikationschef,Journalist (DJ)
Søfartens Ledere
Havnegade 55
1058 København K
mob.: +45 2989 0098
jw@soefartens.org www.soefartensledere.dk

ANMELDELSE coping with Capture - Hostage Handbook on Somali
At blive taget som gidsel er et mareridt. For søfarende i Aden-Bugten, Rødehavet og Det Indiske Ocean er det i dag en frygt man må leve med dagligt. Heldigvis er det kun et fåtal af alle angreb der lykkes, men her en håndbog, som kan hjælpe de ulykkelige, der bliver taget som gidsler af de somaliske pirater. Bogen bør læses af alle søfarende, deres redere og ikke mindst deres familier. Bogen er fyldt med informationer –hvem er piraterne, hvad er deres kultur etc. Den er opbygget logisk og let læst.
Der er således ingen undskyldning for ikke at forberede sig. Det er ikke rar læsning. Tortur, underernæring, risiko for depressioner og frygt. Men bogen har en lang række meget basale anvisninger til gidslerne. Alt fra hvordan man bruger de lokale traditioner til at opnå fordele til, hvordan man skal gebærde sig når man vil tale med eller i kontakt med piraterne. Har man læst bogen inden man bliver taget som gidsel bør ens chancer for at komme rimeligt igennem situationen bliver forøget - men man skal huske at læse den inden. For familierne kan denne bog også være meget fornuftig at læse inden den søfarende tager af sted. Man bør f.eks. overveje om man har sikret sig ordentligt finansielt, så familien kan klare en gidselsituation – ikke om man kan betale løsesummen, det bør være rederiet problem, men om man kan klare alt det andet. Bogen viser også vej igennem hele forløbet, så familien kan forstå forhandlingsforløbet. Ud over at være en håndbog om gidsler er det også en af de bedste korte introduktioner til somalisk pirateri som findes på markedet. Dette er ikke en forskningsbog om pirateri, men en helt nede på jorden introduktion til denne plage. Den kan således også med stor fordel læses af alle interesseret i pirateri. Lars Bangert Struwe PhD., forsker i pirateri Center for Militære Studie Københavns Universitet

Kontakt information på afsenderen:
Jakob Wandel
jw@soefartens.org
Ved at besvarer denne email, sendes en email direkte til afsenderen.
Kilde/ forfatter: CM, Dato: 9/4-2012
Kategori (i): Bog anmeldelser

Chokolade og Chokoladeheksen af Joanne Harris.


Boganmeldelse
Jeg kan bedst lide at se filmen før, jeg læser bogen – man bliver næsten altid dybt skuffet hvis man tager det i omvendt rækkefølge, den person, der er vokset frem i ens bevidsthed, er aldrig den samme som personen i filmen.
Men sæt dig med bogen Chokolade en trist søndag og find billederne af Juliette Binoche og Johnny Depp frem på nethin
den – og nyd så at læse dig til filmen…
Bogen lever absolut op til forventningerne,man få et dybere indblik i Viannes fortid, i præstens bekymringer, i landsbyboernes baggrund,samtidig med at man kan se dem alle så levende for sig. Bogen er en noget mindre kærlighedshistorie, som vel nok er det bærende i filmen, men det er en smuk og let læst bog, der gir lyst til
at se filmen endnu engang!
Rigtig interessant er det at læse artiklen, som Joanne Harris har skrevet om filmens tilblivelse, og den store indflydelse hun selv har haft på dialogen i filmen –
og ja, Juliette Binoche var hendes drøm til rollen som Joanne. Find artiklen her: www.joanne-harris.co.uk/pages/feature
pages/chocolatfilm/chocolatfilm.html Og hvis du ikke allerede har set filmen, så nyd bogen, lær den levende og lidt mystiske Vianne at kende, mød datteren Anouk,nyd livstykket Armande,den gamle dame, der altid må gå i sort fordi der hele tiden er en, der dør i vennekredsen, men hun ”snyder” og ifører sig kulørt undertøj under de sorte gevandter, den gamle mand, der kærligt (og alt for længe) passer sin syge hund, præsten, der kæmper en forgæves kamp mod Vianne og alle hendes fristelser, og selvfølgelig
Roux (Johnny Depp) og hans flodfolk.

Chokoladeheksen foregår ca. 5 år senere og handlingen udspiller sig på Montmartre i Paris. Bogen er noget mere mystisk og lidt sværere at gå til end forgængeren. Den mystiske Zozie lever af og for at overtage folks identiteter og helst også deres bankkonti. Hun er mystisk og en dreven heks,der charmer sig ind i Viannes,Anouks og datter nummer 2’s liv.Vianne er nået frem til,at hvis hun skal falde ind og blive accepteret,så må hun gemme mystikken og de farverige gevandter væk, og hun er – meget mod Anouks vilje – blevet til en grå og trist dame, der sælger kedelig, masseproduceret chokolade i et lille ”Chocolaterie” på Montmartre. Det får Zozie vendt op og ned på – hun får sat gang i Viannes færdigheder som
chokoladekunstner, gir butikken et løft, hjælper Anouk med diverse veninde- og skoleproblemer og gir i det hele taget de-res liv et løft i positiv og farverig retning. Men hele tiden ved man som læser,at hun også har en skjult dagsorden. Så det bliver lidt mystisk, forvirrende og til tider lidt for overnaturligt. Bogen bliver bedre, da også Roux indfinder sig i Paris, og det fremgår tydeligt, at denne bog er skrevet efter tilblivelsen af filmen,for kærlighedshistorien mellem Vianne og Roux er ikke tydelig i den første bog, men i denne bog fortsætter histori
en fra filmen, og kærligheden overvinder jo – selvfølgelig – alt!!!
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 26/8-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser

Vi, de druknede af Carsten Jensen.


Boganmeldelse

Vi, de druknede, er en mursten af en roman - men sikken mursten !! Det gik noget trægt med at komme igang, ikke fordi bogen er dårligt skrevet eller uinteressant, men søslag har aldrig haft min store interesse, og jeg måtte virkelig kæmpe mig igennem slaget i Eckernförde Fjord i 1848 eller ca. deromkring da der var krig i … Tyskland. Men langsomt og sikkert tryllebandt historien om Laurids, støvlerne, havet, Marstal, Albert, Knud Erik, Klara og mange, mange flere mig, og jeg slugte de 693 sider med god appetit. Bogen er fantastisk velskrevet. Nutidigt og vedkommende og de skiftende vi-fortællere gør historierne meget personlige, og man er absolut til stede sammen med drengebanden, de gæve søfolk, i enkernes stuer osv. Og man føler sig som deltager i kampene, får næsten havgus i øjnene og skumsprøjt i ansigtet og føler absolut man er med både til lands og til vands hele vejen gennem bogen.
Citat: Han havde været syd om Kap Horn og hørt pingvinen skrige i den begsorte nat. Han havde set Valparaiso, vestkysten af Amerika og Sydney, hvor træerne om vinteren mister barken i stedet for bladene, og kænguruerne springer omkring. Han havde mødt en pige med drueøjne ved navn Sally Brown og kunne berette om Foretop Street, La Boca, Barbary Coast og Tiger Bay. Han havde krydset ækvator, hilst på Kong Neptun og mærket det bump, det giver, når skibet krydser Linjen. Han havde ved den lejlighed drukket salt
vand, fiskeolie og eddike. Han var blevet døbt
i tjære, lampesod og lim, barberet med en rusten kniv med hakker i bladet og havde fået sine rifter plejet med salt og kalk. Han havde
kysset den koparrede Amfirites’ okkerfarvede
kinder og haft næsen nede i hendes lugte
flaske, som var fyldt med afklippede negle.
Laurids Madsen havde været vidt omkring.
Ja, det kan man da kalde en sømand !!! Selvom Laurids nu ikke kommer igennem alle strabadserne uden mén. Men læs selv mere, du kommer helt sikkert ikke til at kede dig,og imens du læser kan du jo spekulere over, om der virkelig VAR en kvinde på Ærø med Klaras had til søen, eller om mange gæve Ærø-kvinder er samlet i én person i bogen ?? !! Det må vores Ærø-afdeling kunne fortælle mere om !!
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 14/6-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse Majbrude og Julebukke.


Jeg vil gerne boganmelde :
Majbrude og Julebukke. Skrevet af Anne Mette Bladt. Udgivet af Egmont.
Denne bog har jeg megen glæde af,og om Påsken står blandt andet.
Påske
De tre forårsfester, påske, Kristi Him­melfaartsdag og pinse, har alle rod i den

kristne beretning om Jesu død, opstam­melse og himmelfart. Den kristne påske bygger på den jødiske påskefest. det gamle jødiske rituelle år var et måneår, der blev fastlagt efter må­nens faser, hvorimod vores år er et solår. påsken bliver fastlagt ud fra en blanding af disse to beregningsmetoder. påskedag er nemlig første søndag efter første fuld­måne efter forårsjævndøgn. Palmesøndag er søndagen før, og skær­torsdag og langfredag er torsdag og fredag før påskesøndag. kristihimmelfartsdag er den fyrretyvende dag efter påskesøndag og pinsedag er så igen ti dage efter. Derefter er beskrevet den jødiske påske­fortælling og bagefter den kristne påske­fortælling.
En dejlig nem og sjov bog hvori ritualer, årets fester samt julen er fint beskrevet, søde små tegninger fortæller deres egen historie.
Kilde/ forfatter: Lone Salminen, Dato: 24/5-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse


Stolthed og fordom Af Jane Austen
Jeg havde fået at vide, at Jane Austens sprog er helt fantastisk, og at den danske nyoversættelse rammer hendes sprog ganske godt, så jeg tænkte, at det nok var på tide at kaste mig over bogen. Og jeg blev absolut ikke skuffet ! Hvis man skal læse bogen for sprogets skyld, skal man nok have fat i en engelsk udgave, men den nye danske udgave er absolut værd at læse (Lindhardt og Ringhof 2007).
De fleste af os har nok set en filmatisering af bogen -den er filmet ikke mindre end 7 gange, og den mest berømte er vist TV-serien med Colin Firth som Mr. Darcy. Sidste gang bogen blev filmatiseret var i 2005 og havde Keira Knight-ley i hovedrollen som Elizabeth Bennett, den filmatisering følger bogens næsten til punkt og prikke.
Handlingen foregår i 1800 -tallets England og den giver et fantastisk billede af middelklasse-kvindernes situation i datidens England. Samtidig er det en skøn kærlighedshistorie, hvor heltene og heltinderne selvfølgelig får hinanden til slut, men først efter mange og lange forviklinger! Elisabeth er en af fem døtre og er absolut af den overbevisning, at man kun skal gifte sig af kærlighed, og hun vil hellere ende som gammeljomfru end ende sammen med den forkerte. Da hun møder den opblæste Mr. Darcy hader hun ham næsten ved første øjekast, og først da hun ser forbi hans opblæsthed, usikkerhed og generthed, finder hun den mand, han i virkeligheden er. Men inden da byder livet på mange genvordigheder, både for hende selv og hendes familie. Læs bogen selvom du har set både film og TV-serie, den er det absolut værd.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 3/2-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse


Nu skal vi have lidt havluft og skumsprøjt ind i sommerlæsningen og tro mig I bliver ikke skuffede, hvis I giver jer i kast med denne dejlige roman!! Eneste minus er, at den ikke gir læsning nok til hele sommerferien, for den er så velskrevet og spændende at man bare får lyst til at læse og læse. Så tag den med i flyet eller på togrejsen, og jeg lover jer: turen ikke vil føles lang.
Det er en fortælling fra Skagen. Velskrevet lokalhistorie, men (desværre) er historien, på nær de historiske kendsgerninger og et par enkelte andre "båre løwn", som forfatteren skriver i sit efterskrift men jeg kunne forestille mig, at den er bygget på sagn og legender om skibsbrud, overlevende, uventede graviditeter, og mørklødede unger. Historien udspiller sig i Skagen og selvom den har enkelte flash-forwards op til vores (og fortællerens) tid, så fortæller den en familiehistorie fra ca. 1902 og 60-70 år frem.

Hovedpersonerne er Ane og hendes søn Anton eller Tonny, som han bliver kaldt. Hans biologiske far er eneste overlevende efter briggen P.S.Penry s forlis i 1902, Frederic Porter, som efter undfangelsen forsvinder på mystisk vis. Hans forsvinden er romanens gåde og familiens hemmelighed. Sandheden og gådens løsning skal jeg ikke afsløre her - den må I læse jer til.
Romanen giver et rigtig godt billede af Skagens udvikling, af det barske liv på søen, af en kvindes kamp for at bevæge sig op ad samfundsstigen, af barske (sø)mænd og kloge kvinder.
Glæd jer !!
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 3/11-2008
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse "Tracy Chevalier"


"Blå er farven for kærlighed og spiritualitet. Det er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Det er også farven for fjernhed (de blå bjerge) og udlængsel. Det er tænkningens farve".
Og desuden er Jomfru Marias kappe blå i mange afbildninger.
Romanen går tæt på to kvindeskæbner, den ene en nutidig amerikansk kvinde, Ella Turner, den anden en kvinde fra 1500 tallet, Isabelle Tournier. De to kvinders skæbne flettes sammen og vi fornemmer hurtigt at Isabelle er en af Ellas forfædre. Isabelle levede i en lille fransk landsby i 1500 tallet - hendes mor var jordemoder, og besad en slags overnaturlige (hekse)kræfter. Isabelle har naturligvis arvet moderens "gaver" og lider både pga. af dem, men også pga. sit kobberrøde hår, og sin kærlighed til Jomfru Maria. Ella er - naturligvis - også jordemoder og under sit ophold i Frankrig skifter hendes hår farve fra brunt til rødt, og hun begynder desuden at drømme "blåt". Isabelle gifter sig over sin stand ind i Tournier-familien og hendes mand forbyder hende at praktisere som jordemoder, samt naturligvis at dyrke sin kærlighed til Jomfru Maria. Tournierfamilien er hugenotter/calvinister, (calvinisterne/den reformerte kirke afbilder ikke religiøse symboler og gør op med "Maria-dyrkelsen", hvorfor billeder mv. af Jomfru Maria ofte blev destrueret, hvilket bogen giver et fantastisk eksempel på). Isabelles tilbedelse af Jomfru Maria og især den blå farve, bliver hendes skæbne. Den blå farve påvirker også Ella efter at hun er flyttet med sin mand til Frankrig og naturligvis bosætter sig i den egn, som hendes forfædre levede i. Bogen beskriver Ellas jagt på sine aner, jagten bliver en slags besættelse for hende og hun forventer at finde "peace of mind" hvis bare hun kan få rede på sin fortid. Det er en smuk og velskrevet bog, den giver et godt billede af en 1500-tals kvindeskæbne, et historisk billede af Frankrig og samtidig er det en dejlig nutidsroman med en god beskrivelse af Ellas vanskeligheder ved at finde sig til rette i et lille (lukket) fransk samfund. Hvis du er til både kærlighed og spænding, så skal du læse denne dejlige bog, der er Tracy Chevaliers debutroman. Hun har desuden skrevet "Pige med perleørering", der er filmatiseret, "Jomfruen med Enhjørningen", "Faldne engle" og "Brændende ild".
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 17/4-2008
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse af Helene Uri „Honningtunger“


Hvis alle kvinder var så modbydelige ved hinanden som især Sara og Tamara er i denne bog, så ville et liv uden veninder være at foretrække !! Sara og Tamara er vokset op sammen - deres mødre var veninder, og Sara og Tamara har derfor kendt hinanden, siden de blev født og er „heldigvis“ blevet veninder. De er uadskillelige og totalt afhængige af hinanden. Så afhængige, at de begge, hele livet, har gjort alt for at intet skulle komme imellem dem.
Det er en fascinerende historie om 4 veninder og deres syklub. De 3 af dem har haft syklubben i 25 år, den sidste, Eva er kommet med for et par år siden. På overfladen er alt perfekt, især Sara og Tamara er perfekte: ser perfekte ud, deres liv er „perfekt“, de går i det rigtige tøj, er gift med „rigtige“ mænd, bor i perfekte huse, er super-gode til at lave mad osv. osv. Men under overfladen er deres liv alt andet end perfekt. Lis, den tredje barndomsveninde er knap så perfekt og har vel hele livet undret sig over, hvordan hun gik fra at være „pissetisse-Lis“ til at blive den udvalgte i Saras og Tamaras tosomhed. Men det finder hun ud af.... Mere skal jeg ikke afsløre.
Bogen er bygget op om syklubbens møder
-der er gået fra at have noget med syning at gøre, til at blive en decideret madklub - og alle kneb gælder for at få alt til at være perfekt (glæd jer til at komme hjem i Evas køkken og følge hendes forberedelser!!) Langsomt, men sikkert kommer vi ind bag facaden på disse fire kvinder og aner hele tiden, at katastrofen må indtræffe før eller siden. Vi bliver introduceret til den i småbidder, og så kulminerer det hele ellers da syklubben fejrer 25 års jubilæum.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 25/2-2008
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse -er du vild med rejser?


Så skulle du gå i gang med bogen ”Der findes syv verdenshjørner” – en rejsedagbog af Katrine Engberg og Timm Vladimir. De har rejst jorden tynd i et års tid i 2005/ 2006, og rejsen bragte dem fra Danmark til Borneo, Australien, New Zealand, Argentina, Costa Rica, USA , Canada og tilbage til lille Danmark igen. Bogen koncentrerer sig om Australien, New Zealand, USA og Canada. Det er en dejlig, varm og godt skrevet bog fyldt med fantastiske billeder (det er Katrine, der skriver, og Timm, der fotograferer). Den gir virkelig rejselyst !!!
Bogen er uddrag af dagbogsoptegnelser blandet med nyttige informationer til den rejsende, fx : info om at hike (vandre) i New Zealand, hvordan man kommer på besøg i et aboriginalsamfund i Australien, noget om indianere mv. Læs den og få rejselyst og eventyr hjemme i sofaen. Hvis Katrine og Timm holder et rejseforedrag i nærheden af dig, så skulle du tage med på turen. De fortæller virkelig godt og viser en masse fantastiske fotos fra deres tur.
Af andre bøger i genren kan nævnes Helge Rude Christensens bøger om ”Familie på farten”. Familien har rejst siden yngste søn ikke var større end ”tobak for en skilling”, og de har været vidt omkring (senest i Australien sammen med farmor på 92, en tur som de filmede, og som TV2 har sendt af flere omgange).
Eller hvad med at gå i gang med eller genlæse Troels Kløvedals bøger, genopleve det græske øhav sammen med ham eller rejs med til fjernere egne.
Læs også om Hjalte Tin og Nina Rasmussens ture rundt i verden på motorcykel og i 2CV.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 15/10-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser

Boganmeldelse "Vintersolhverv"


”Vintersolhverv” af Rosamunde Pilcher
Rosamunde Plicher skriver bøger der fanger læseren. Jeg elsker hendes personbeskrivelser, der sjældent eller aldrig frembringer den perfekte person, men derimod en person af kød og blod og med de fejl og mangler der naturligt findes i enhver. Og så smitter hendes kærlighed til Cornwall i England og til Skotland af på mig som læser, så landskaberne står tydeligt for mig, og jeg får lyst til at rejse og se mere. Beskrivelserne i ”Vintersolhverv” er ingen undtagelse.
Historien starter i Hampshire men rykker hurtigt videre til Skotland. Elfrida Phipps er en pensioneret skuespiller, der flytter på landet for at nyde sin alderdom. Som så mange af Pilchers hovedpersoner er hun en selvstændig og handlekraftig dame, og da hendes ven, Oscar, mister kone og datter ved en trafikulykke, er hun ikke sen til at rykke med ham til et hus i Skotland, hvor de planlægger at holde en stille og rolig jul sammen. Roen bliver dog brudt af Elfridas niece Carrie, en ung kvinde med en ulykkelig kærlighedshistorie bag sig, samt hendes niece, Lucy, som er en 12-årig pige fanget midt i forældrenes skilsmisse. Disse fire personer finder hinanden på tværs af generationer, ulykker og i deres ensomhed, og beskrivelserne af deres små og store problemer er ægte og medrivende. Egentlig har de fire nok i hinanden og i den lille bys indbyggere, men da forretningsmanden, Sam, banker på deres dør og rent faktisk sner inde sammen med dem, åbner de deres arme for ham også.
Historien fanger, og selvom man måske hurtigt gætter sig til en slutning, så formår Pilcher at fange læseren i hendes beskrivelser af personerne, deres historier og i hendes fortælleglæde. Både ”Vintersolhverv” samt de andre bøger jeg har læst af Pilcher (bl.a. ”Konkyliesamlerne”, ”September”, ”Vejen hjem”) er underholdende og hyggelig læsning, som fortjener en god stol, en kande te, et tæppe og ikke mindst tid til at fordybe sig og sluge historien.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser

En god krimi i sommervarmen?


Her er en idé til lidt spændende sommer-læsning: Camilla Läckbergs foreløbig tre bøger om politibetjenten Patrik Hedström ogforfatteren Erica Falck. ”Isprinsessen”, ”Præ-dikanten” og ”Stenhuggeren”

C.L. er en ung, svensk krimiforfatter, no-gen vil kalde hendes bøger krimigenrenssvar på ”chicklit”. Ikke desto mindre for-mår hun at fange læseren med sine plots.Hendes sprog er let tilgængeligt og bø-gerne er udmærket oversat med enkelteskønhedsfejl. Alt i alt, synes jeg at alle trebøger er spændende læsning og histori-erne griber dig, som læser, så det indimel-lem er svært at lægge bogen fra sig.

I ”Isprinsessen” bliver vi introduceret tilbøgernes absolutte hovedpersoner, EricaFalck og Patrik Hedström. Erica er påsommervisit i barndomsbyen for at kommesig ovenpå forældrenes pludselige død,samt for at færdiggøre arbejdet med enbog. Patrik er betjent på den nærliggendepolitistation. En kvinde bliver myrdet (Enbarndomsveninde til Erica) og det bringerPatrik og Erica sammen – og sød musikopstår. Men den spændende historie medoptrævlingen af den myrdede kvindes livog løsningen af mordgåden har heldigvisførsteprioritet og gør bogen til spæn-dende læsning. Samtidig introduceres vifor andre af den lille by – Fjällbackas (hvorforfatteren er født og opvokset) – indbyg-gere.

I ”Prædikanten” finder en lille dreng etkvindelig i Kongekløften og det bliverbegyndelsen til endnu en spændende hi-storie med optrævlingen af ikke mindreend tre mord. Erica Falck får i denneEn god krimi i sommervarmen?roman en lidt mindre betydningsfuld rollei forhold til opklaring af mordene, mensPatrik efterhånden træder i karakter somen effektiv betjent. Historien er rigtigspændende og godt skrevet med flash-backs tilbage til 1979, hvor de andre tomord er begået.

”Stenhuggeren” er ligeledes skrevet medto parallelle handlinger, en nutidig medopklaringen af et mord på en lille pige,samt en fortælling fra 20’erne, der efter-hånden gir en forklaring på visse mystiske,nutidige hændelser. Jeg synes alle tre bø-ger er god læsning. Plots’ene fanger én ogdet er svært at gætte sig frem til den rigtigemorder. De parallelle historier virker godtog øger intensiteten, synes jeg.Bihistorierne omkring personernes pri-vatliv føles somme tider lidt unødvendige,bl.a. har jeg lidt svært ved at finde meningmed Ericas søsters historie, men måskehar vi brug for den i en senere bog ?Camilla Läckberg arbejder i al fald på bognr. seks, der har arbejdstitlen”Sjöjungfrun”.

Hendes fjerde bog hedder på svensk”Olycksfågeln” og nr. 5 ”Tyskungen”. In-gen af disse er oversat til dansk endnu.
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 28/5-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser

Ferie i England


Ved denne tid sidste år, holdt vi familie møde, da Erik og jeg gerne ville invitere vores 2 drenge og svigerdatter med på en ferie i en uges tid om sommeren.
Blandt alle de rejsebrochurer vi havde lagt frem, var der også en fra Euro Study om båd-ferie,(tror jeg havde den fra genalforsamlingen i Sømandskoneforeningen i Odense) og ret hurtigt blev vi enige om at koncentrere os om den. Valget faldt på England eller Frankrig, men de unge ville helst til England. Så vi kontaktede rejsearrangøren i Faxe Ladeplads, Mogens, som anbefalede en rute i England, hvor der ville være lidt forskelligt at se, og hvor vi alle ville blive tilgodeset.
Da vi endelig skulle af sted, blev vores svigerdatter hjemme (gravid) og en af Rasmus og Mikkels venner Villiam var med. Vi rejste fra Billund til Gatwick, hvorfra vi tog toget til Gayton.Vi havde lejet en 6 personers Narrow-Boat, og da vi var 5, var der fint med plads, den var indrettet godt, lang og smal…Da vi havde fået vores ting ombord, så vi en introduktions video, og så tog èn fra personalet med op af floden det første stykke vej, for at vurdere om vi havde styr på det, og undervise i de mest basale ting.(vi havde ikke oplyst at der var en sømand ombord) Ruten gik fra Gayton, til Weedon, Norton, Branston, long Itchington , Liamengton Spa og Warwick/ Hatton.Vi valgte samme rute tilbage, så det vi ikke nåede og se så meget, gjorde vi holdt ved, på tilbage turen.
I Warwick så vi Warwick Castel, som var mit mål, (har haft en penneveninde i byen for uhyggeligt mange år siden) det var meget interessant, og byen er virkelig en middelalderby at se på med fantastiske bygninger.
Vi var også heldige en aften og dumpe ind på byens bedste pub, hvor der var amatør sing along aften, det var virkelig hyggeligt…standup, visesang, pop, rock, forskellige instrumenter… Vi besøgte også en del antik markeder, slæbte en gammel støbejerns postkasse med hjem….den var bare tung, 8 kg. Vi lavede ikke meget mad ombord, der var ellers alt hvad vi skulle bruge, men valgte og indtage vores varme mad på den lokale sea-side pub. Vi fik spillet en del kort, og Villiam havde spillet, Trivial Pursuit på sin mobiltlf. det var ret sjovt. Flere steder sad der lystfiskere, som måtte vige for os, de sad langs brinken og mede-fiskede, med stænger der nåede over til modsatte bred. Der kunne snildt sidde 20-25 fiskere lige efter hinanden, så det så lidt u-overskueligt ud når man kom til sådan et område.



en masse snak med andre bådsejlere.Dog var det nok lidt mindre interessant på tilbageturen, da det var de samme 36 sluser der skulle passeres, men de klarede det meget fint og med godt humør
På et tidspunkt skulle vi igennem en 2 km. lang tunnel, og da vi kom til "hullet", så det bestemt ikke ud som om der kunne passere 2 både derinde. Erik var dog heller ikke helt tryg ved situationen, og stoppede vores båd ved indgangen, indtil der kom en båd den modsatte vej, som han kunne praje, og spørge om der virkelig var plads nok. Det var der, men ikke mere end få cm. spillerum. En interessant oplevelse

Vi havde en uge med blandet vejr. Da ugen var omme, havde det alt i alt været en skøn uge, med mange oplevelser, vi havde sejlet igennem den skønneste natur, de flotteste luksus boliger, lige ned imod brinken, det værste slum, små værfter, industri områder, og mere natur. Vi var alle enige om at det havde været en skøn tur, med mange pub besøg, men de fleste landsby pubber havde ikke svaret helt til de unges forventninger, for lidt unge flotte sild og for lidt crazy dazy stemning. næh det var middelaldrende englændere i arbejdstøj, inde og se lidt bold eller få deres aftensmad.
Det sidste døgn skulle vi tilbringe i London, shoppe og opleve byens stemning. Aldrig har jeg set så mange sportstøjs forretninger, de unge gik helt amok, der var jeg virkelig i undertal, ha ha. I 1975-76 var jeg aupair i England på et kursus center af Frelsens Hær, så inden vi tog af sted havde jeg opsøgt et ægtepar fra dengang, som arbejdede samme sted som kok og gartner, de havde 2 mindre børn, og de inviterede ofte os unge piger til deres hjem, og lavede udflugter, og viste os dele af landet. og de var bla. I Danmark på ferie hos mine forældre. Det lykkedes, og vi satte hinanden i stævne på Lester Square, det var helt fantastisk, de var nu pensionister, men vi genkendte hinanden med det samme, og pludselig var mit skole engelsk, cogney engelsk ligesom dengang, og minderne vældede frem, mærkeligt som man pludselig kan huske små ting og begivenheder fra fortiden. Vi spiste sammen og de unge gik så selv rundt i byen, imens vi tog en laaang spadsere tur rundt med Maureen og Robert. Vi passerede parlamentet, Big Ben, Clarens house, Buckingham, Downing Street, The London Dome. Sluttede af med Kaffe og lovede at der ikke igen skulle gå 27 år, før end vi skulle ses igen. Så I forstår nok at for mig var sommeren 2006 helt fantastisk. En dejlig familie ferie, gensyn med skønne mennesker og ungdoms minder, og da vi kom hjem, fejrede vi sølvbryllup, med en skøn havefest med hele familien i det smukkeste sommervejr, og i August kom vores første barnebarn til, lille Adrianna.
Mona Fredericia afd.
Vores dag med dronningen


Mandag den 4. september 2006, havde Holstebro/Struer havn 150 års jubilæum. Min mand (Lars) er havnemester der, og vi var selvfølgelig meget spændte på, om regentparret ville komme, da man havde sendt en invitation til hoffet. Det ville de heldigvis meget gerne, både dronningen og prinsgemalen. Så blev det jo spændende, for hvor meget skulle Lars med til, og skulle jeg også være med. Det skulle jeg så heldigvis. Vi fik ret hurtig tre invitationer. Vi skulle være med fra morgenen til velkomsten på kajen, når Dannebrog kom sejlende. Så skulle vi med til reception på B&O, og endelig skulle vi til frokost i Folkets Hus. Vi ventede ret spændte på den sidste invitation, men den kom ikke lige med det samme. Men endelig var den der, vi skulle også med på Dannebrog om aftenen, hvor regentparret er værter. Så skulle jeg selvfølgelig ud og have nyt tøj, for jeg havde jo ingenting. Herligt.
Endelig kom dagen. Der var bare lavet lidt om. På grund af vejret, var Dannebrog allerede kommet til kaj dagen før. Men kl. 10.00 præcis kom dronningen og prinsgemalen ned af gangvejen, og lidt efter havde vi fået vores første royale håndtryk. Det var bidende koldt, blæsende og der kom nogle voldsomme regnbyger engang imellem. Lars havde bestilt nogle paraplyer med havnens logo på, de blev flittigt brugt. Dronningen og prinsgemalen skulle køre i åben karet med garderhusarfølge igennem byen, men da dronningen kom frem, så kom solen også frem. Vi skulle stå på kajen og vente til regentparret var kørt, for så bagefter at køre i busser til B&O, hvor de kongelige skulle modtage fabrikkens gave, og høre en museumsdirektør fortælle i lyd og billeder om Struer og havnens historie. Derefter gik det igen i busser ned til Folkets Hus, hvor vi ca. 90 mennesker skulle være på plads, når regentparret kom til en hyggelig frokost. Efter frokosten skulle regentparret videre til Holstebro, hvor de igen skulle i åben karet gennem byen. Så eftermiddagen blev brugt til afslapning, dog ikke så meget til Lars, der var jo lige et og andet hele tiden.

Kl. 19.15 stod vi parat i vores pæne tøj og ventede på at gå ombord på Dannebrog. Der havde samlet sig en masse mennesker på kajen, og jeg havde sagt til vores datter og svigersøn, at de måtte være der, og tage nogle billeder af far og mor når de gik op af gangvejen. Alle gæster blev fløjtet ombord og jagtkaptajnen stod og hilste på hver enkelt. Derefter gik vi ind i en salon, hvor vi skulle skrive i en gæstebog. Da alle gæster var ombord skulle vi hilse på regentparret. Der stod en officer og sagde vores navne, medens vi sagde pænt goddag til regentparret. Det var meget afslappende og der var en god stemning blandt gæsterne, som var fordelt i to saloner. Dronningen og prinsen opholdt sig mest i den ene salon, hvor nogle af gæsterne skulle tale med dem, dog ikke os. Der var sat borde op med nogle lette anretninger, som man kunne spise stående eller siddende uden at det var for besværligt. Rigtigt hyggeligt. Kl. 21.20 blev der meddelt at regentparret ville sige farvel til deres gæster, og så gik vi den modsatte vej og fik sagt pæn tak for en dejlig aften. Alt i alt en dejlig dag at tænke tilbage på, og med tre dronningehåndtryk i bagagen.
Kilde/ forfatter: Annie Brodersen, Dato: 7/3-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser

Foredrag med Marie Finne i Hannerup kirkes mødelokaler torsdag d. 21/3. I samarbejde med kreds 2.


Ca. 50 personer var mødt op for at høre Marie Finne fortælle om sine 40 år til søs som telegrafist, ansat ved Lauritsen. Det er ingen overdrivelse at sige, at vi kom ganske langt omkring.

Foredraget var delt op i to dele: Den første del omhandlede livet til søs og hvordan det havde formet sig, mens anden del handlede om, hvad Marie Finne havde set og oplevet i de forskellige havnebyer.

Det hele startede da Marie Finne som 15-årig ville være landmand med egen gård. Efter at have knoklet i et år for sin far – uden løn – besluttede hun sig for at finde en kort uddannelse med gode jobmuligheder, der gav en god løn, så hun hurtigt kunne få sparet op til sin gård.

Det blev telegrafist-uddannelsen, selv om hun ikke vidste, hvad det var. Da hun var for ung til at påbegynde uddannelsen, måtte hun vente to år, man skulle være 17 år for at starte. De to år brugte hun på det danske atletiklandshold. Hun har eks. 2 danske rekorder i kuglestød.

Som 19-årig færdiguddannet telegrafist fik hun hyre – det vidste hun heller ikke, hvad var – på et skib ved Lauritsen. Da hun kom ombord, blev kaptajnen absolut ikke begejstret, han sagde f.eks. først goddag efter, at han havde ringet hjem til rederiet for at brokke sig. En kvindelig telegrafist på hans skib? Det kunne ikke passe! Men det gjorde det, og dermed blev Marie Finne den første kvindelige telegrafist i et af Lauritsens skibe. Som hun sagde til foredraget: Han var en god, hård, men retfærdig kaptajn”.

Hun havde to udtryk, hun brugte meget: ”Jamen var det ikke bare alle tiders?” og ”Min gode ven: Pøsen.”

I alle de 40 år hun tilbragte til søs, var hun mere eller mindre konstant søsyg.

Når hun skulle nogen steder ombord, mens hun var søsyg, bar hun pøsen med sig rundt. Den blev bundet fast til skrivebordet, og de steder hun nu var henne, så når hun blev syg, skulle hun ikke først ud at rende…

Det var ikke småting, Marie Finne kunne fortælle om de havne, de havde besøgt. Nogle gange lå de jo i havnen i hele 14 dage. Eks. kan hun i dag, pga. et besøg i Calcutta ikke høre ”Giv os i dag vort daglige brød” fra Fadervor uden at tænke på den ekstreme fattigdom, hun mødte i Calcutta. Her bliver folk født, syge og dør i rendestenen. De hellige køer træder nogen gange på menneskerne i rendestenen, og dem der er heldige, dør med det samme. Andre lider i dage, uger, måneder eller år.

På Grønland har hun mødt Sirius-patruljens folk et par gange, set isbjørne med og uden unger.

Det var helt utroligt spændende ting, hun kunne fortælle. Nogle var stuerene, andre ikke, bl.a. hvad hendes søsyge angik.

Uanset om man kunne tåle at høre det, eller ej, så var det en hyggelig og morsom aften, lattermusklerne blev rørt og til tider var det eftertænksomheden, der var i fokus.

Til alle interesserede kan jeg kun sige: Gå ind og hør hendes foredrag, hvis I får mulighed for det. Man kan ikke forblive uinteresseret.
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Bog anmeldelser


"At ældes er en dårlig vane, som en beskæftiget mand slet ikke lader opstå. - André Maurois

Min opskrift på et langt liv og et godt helbred er tre dramme whisky om dagen og så mange veninder – du kan få fat i. - George Thulborn

Det er utroligt, som vort syn på alderen skifter med alderen. - Carl Erik Soya

Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe.- Ove Sprogø

Det værste ved at blive ældre er, at ens jævnaldrende er blevet så frygteligt gamle. - Erik Dibbern

Jo ældre jeg bliver, desto morsommere bliver livet. - Arthur Miller

Humor, Ømhed og oprørstrang er de bedste midler mod alderdom. - Yves Montand

Alderdommen eksisterer ikke. Der findes mennesker, som er mindre unge end andre, det er det hele. - Simone de Beauvoir

En mand er ved at blive gammel, når han kigger på menukortet, før han kigger på serveringsdamen. - Anonym

Alder er ikke et spørgsmål om år, men om sindstilstand. - Douglas MacArthur"
Kilde/ forfatter: Lis Larsen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Bog anmeldelser

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Referat af Generalfosamlingen

Søndag den 3/12-2017

Julefrokost i Lemvig

Fredag den 1/12-2017

Julefrokost

Fredag den 17/11-2017

Løvfald - bestemt ikke mandefald

Søndag den 12/11-2017

© Sømandskoneforeningen af 1976