|<
<
>
>|
Møde med de maritime forskere i Esbjerg
Torsdag den 9.9. var vi tre koner: Kirsten Nybroe, Lotte Munk og undertegnede til møde i Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. I mødet deltog også en sømandskone fra den anden sømandskoneforening.
Forskningsenheden havde fået 2 nye forskere, som var meget interesseret i at se disse besynderlige væsener fra en sømandskoneforening. Så sammen med de 2 "gamle" forskere, var vi efterhånden en pæn halv stor gruppe med samme interesse, nemlig sømandslivet.
Snakken gik da også livligt. På disse møder holder vi ikke nogen strikt dagsorden, det kører bare. Vi snakker om, hvad der rører sig i hvert vores felt for tiden. Hvad optager os mest. Det var jo heldigvis før nyheden om den kongelige skilsmisse! Så det var ikke noget problem at holde fokus rette sted. Og det vil naturligvis sige om søfartslivet på godt og ondt.
Vi har indtryk af, at forskerne finder inspiration i at snakke med os, der mærker sømandslivets konsekvenser for sømanden og familien i det hele taget.
For os er det interessant at høre, hvad der optager dem som forskere i vores felt.
Det er vanskeligt at referere præcist. Men en interessant diskussion var bl.a. forskerens optagethed af etikken i, hvad man vælger at forske i. Skal man f.eks. vælge at forske yderligere i fakta, som at sømanden taber nogle decibel i hørelse over én udmønstringsperiode (det gælder også navigatøren!)? Er det interessant at finde ud af, om et høretab genvindes i ferieperioden? Er det interessant at forske i det fakta at sømanden taber kalk, har forhøjet blodtryk og cholesterol i større grad end det er tilfældet for hans ligemænd på land?
Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig er det interessant. Vi lever i en tid, hvor jagten på livsstilssygdomme, dvs sygdomme, som vi mere eller mindre selv er skyld i, ved at vi lever usundt/forkert, er så intens, at det næsten overskygger alt andet. Det kan let medføre, at vi bruger årtier på det, mens arbejdets skadelige virkning i sig selv kommer i næste række. Det kan næsten synes som om, man i erhvervslivet mener at have udryddet alle arbejdets skadelige virkninger i sig selv. At man i tankskibe kan måle op til 300 gange tilladt grænseværdi for benzen, som man ved er på anerkendte lister over farlige stoffer, uden at gøre noget ved det, er jo rystende. Og jeg undres. Næh, det er mere interessant at tale om sømandens alkoholforbrug (selvom det efterhånden er udryddet), hans tobaksforbrug og tendens til fedme.
Den her beskrevne opfattelse af søfarts medicinens dilemma, er helt for egen regning, naturligvis.
Vi havde en god dag i Esbjerg, og ser frem til at mødes igen om et år den 10.10. kl. 10. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/9-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)