|<
<
>
>|
Temadag om ISM og APV i den danske handelsflåde
"Den 21.3. afholdt Søfartens Arbejdsmiljø råd en temadag om ISM (International Safety Management) og APV (arbejdspladsvurdering) i den danske handelsflåde. Der deltog ca. 175 mennesker fra alle sider af erhvervet, herunder undertegnede. Dagen blev indledt med klip fra s/s ”Martha”, men trods fin forplejning på temadagen, var der ingen brottsjøsild…! På ”Martha” ville man nok få bogreoler fyldt med den ene APV efter den anden, som er påkrævet ved alt risiko-arbejde! Alene med vore dages viden om, at de fleste ulykker til søs sker ved færden på dæk, når man tænker på alt det skrammel de gæve danske sømænd på ”Martha” lod ligge og flyde. Nu forhastede de sig jo ikke, så kun den langbenede kahytsdreng faldt over alt, inkl. sine egne ben. De kunne rigeligt hvile ud, og døjede kun med sprogproblemer, når de skulle købe en luder i land. Meget er forandret, der er løbet meget vand i floden siden da.. Indførelse af ISM eller SMS (Safety Management System), som startede i 1989 på et nordisk initiativ, for at sikre sikker skibsdrift, samt APV (”risk assessment”), som kom ca. 7 år senere, har været en – formentlig – nødvendig pestilens. Stakkevis af papirer, papirer det tager tid at udfylde, og som langt hen ad vejen har virket meningsløst. Har været udfyldt og anvendt ”blot” for at holde sin ryg fri. Og mange oplever det fortsat sådan, - en pestilens. Men man må holde sig for øje, at målet er at sikre, at sømanden tager lige så sund og rask hjem fra skibet, som da han påmønstrede. At det så virker tåbeligt med to forskellige systemer: ISM og APV, når man kunne nøjes med ét, er en anden ting. At det fortsat er en tidsrøvende faktor, og at evigt eksisterende sprogproblemer, også her, er en hæmsko. Rom blev ikke bygget på én dag, og der er ingen tvivl om, at der er et stykke vej igen, før det opleves som lige så selvfølgeligt, som alt andet arbejde ombord. Essensen af de oplæg der var på temadagen, vil jeg prøve at sammenfatte således: APV udfyldes ved ”særlig risiko” ved en arbejdsopgaves udførelse. Men det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om en særlig risiko. Det blev der ikke givet opskrift på. Det er en vurdering i de enkelte tilfælde. Det kan måske på ét skib være farligt at lukke luger, mens det kan være ufarligt på et andet. Det er ”det gode sømandsskab” der vurderer hvornår man vil betegne en arbejdsopgave som særlig risikabel. Både ISM og APV må og skal implicere rederiet. Det er påkrævet med rederiets engagement. ISM: Keep it simple! Skibene kortlægger risici. Beskriv hvad du gør, og gør som beskrevet (godt sømandsskab). ”Hellere lidt men godt”: Det er ikke et succeskriterium at kunne henvise til en masse manualer på et kontor ombord. Det er mere vigtigt at processen med kortlægning af risici er i gang. Til coasterne har Arbejdsmiljørådet nogle runderingsskemaer, der kan anvendes ”i stedet for” APV arbejdet. En psykolog, Thomas Ørskov, holdt et meget morsomt oplæg, der virkelig fik lattermusklerne på gled: Det handler om mennesker! Og: Vi smitter af på hinanden! ”Når alle taler om at have travlt, så må vi nødvendigvis svare ja på spørgsmålet: Har du også travlt? Ellers er man ude af fællesskabet!” Da han fik en gruppe udbrændte mennesker at arbejde med, spurgte han: ”Hvordan har du det? Jeg er ked af det, var svaret. Så sig til din ledelse at du er ked af det, for så vil de tage sig af dig! Det er jo bare det, - at sige det højt, for når vi ikke indfrier de andres forventninger, så bliver vi kede af det!” Sekretariatsleder Morten Vinter gennemgik ménskader i årene 1998 og 1999: Der blev anmeldt 1194 anmeldepligtige arbejdsulykker til Søfartsstyrelsen. Der blev fundet 138 ménskader i Ulykkesforsikringsforbundet. Det betyder at godt hver 10. ulykke giver varigt mén, mens resten helbredes (?) Af erstatningsmuligheder er der via Arbejdsskadeforsikringsloven følgende muligheder: Ménerstatning, for den medicinske skade. Erhvervsevnetabserstatning for tab af erhvervsevne. Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb ved død. Graden af invaliditet: Lille invaliditet, under 10% i mén: 90 tilfælde Middelstor invaliditet, mellem 12 og 25% i mén: 29 tilfælde Stor invaliditet, over 25% i mén: 19 tilfælde, heraf 16 døde. Tab af erhvervsevne (erhvervsevnetabserstatning, EET): Små mén: 19% fik tilkendt EET Middelstore mén: 38% fik tilkendt EET Store mén: 100% fik tilkendt EET I kroner drejer det sig om: Ménskader: Små mén: 20 – 40.000 kroner Middelstore mén: 45 – 100.000 kroner Store mén: 120 – 400.000 kroner Ménbeløbene er forhøjede med 50% fra 2002. Erhvervsevnetabserstatning (EET): Afhænger af indtægten. 25% giver f.eks. 5000 kr. pr. måned som løbende ydelse. Eller f.eks. kapitaliseret = 500.000 kr. som éngangsbeløb. Men der er stor variation. Den største erstatning givet i det tidsrum: En 45-årig skibsfører får 80% ménerstatning: 325.000 kr. Desuden 100% EET: 24.000 kr. pr. mdr., heraf kapitaliseres ½: 1.200.000 kr. med ny ydelse: 12.000 kr. pr. mdr. Det får han for lammelser i begge ben, lammelser af endetarm og blære m.m. efter fald 10 m. med MOB båd! De døde: 15 dødsfald (af 16) undersøgt: 3 havde ingen efterladte, derfor minus erstatning 12 havde efterladte (ca. 100.000 kr.) 11 får enkerente, tidsbegrænset 14 med mindreårige børn, får pension til 18 år. Konklusion på gennemgang af ménskader til søs: Philipinere har markant færre ulykkestilfælde! De alvorlige ulykker sker på dækket! Første udmønstring på nyt skib er den mest risikofyldte! Coasterne er en særlig farlig arbejdsplads! Almindelig færden ombord forårsager mange alvorlige ulykkestilfælde! Søfartens Arbejdsmiljøråd ønsker en halvering af ulykkestilfælde om 3 år, som målsætning. Dertil kræves fælles satsning, bedre og standardiseret rapportering, kampagne rettet mod færden ombord, særlig fokus på coasterne, systematisk fokusering på near miss (nær ved ulykke), accept af den blaimfree kultur (ingen bebrejdes ell. beskyldes). Tal er sjældent interessant, og dog synes jeg disse siger noget om, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at forhindre ulykker. Vi vil jo alle gerne have vores sømand hjem, i samme stand, som da han drog af sted… " | | Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979 Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|