|<
<
>
>|
Lidt historie
Et organiseret fyrvæsen i danmark, startede med Kong Frederik 2. som den 8/6 1560 sender en besked til Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, Jacob Brockenhuus, lensmand på Helsingborg og Jenns Jul, lensmand på Kalø, der pålægger dem at etablere afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo (Sverige), med fyr ved Skagen, Anholt og Kullen (Sverige). Dette var første gang i historien, hvor en sørute blev afmærket.
Til de første fyr anvendtes et brændebål som lysgiver. Bålet var i starten anbragt på en såkaldt "fyrpande", senere i et jernstativ kaldet "lampen", som kunne hejses op i til en højde af omkring 20 alen (12,5 m.). Den konstruktion som lampen var anbragt i, kender man ikke med sikkerhed. Man ved den blev kaldt en "Papegøje", men har ingen kilder der med sikkerhed afbilder en "Papegøje".
Brug af træ som fyringsmateriale gjorde efterhånden så stort et indhug på de omkringliggende skove, at man måtte til at hente det langvejs fra. Da arbejdet med at holde fyret tændt tilmed var besværligt, selv efter datidens forhold, måtte man finde en anden lysgiver. Frem til 1606 benyttede man tran, som blev fabrikeret lokalt af fiskelever, derefter gik man over til talglys og senere omkring 1620 stenkul. Til tran og talglysene byggedes tårne af træ, men en såkaldt "lygte" på toppen hvor lysene var anbragt.
Da stenkullene tog over, anbragte man i starten kulbålet på toppen af de eksisterende tårne. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé. Dels skulle kullene slæbes op i tårnet og dels var der stor risiko for, at der gik ild i tårnet. Løsningen på dette kom i form af vippefyret, som blev en stor succes. De var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere. Efterhånden blev vippefyrene dog erstattet af murede tårne med et åbent kulbål på toppen. Kulfyrene blev senere forbedret ved at anbringe bålet inde i en overdækket metalkonstruktion med ruder (lanterne). Det var forløberen for det moderne fyr. Kullene blev senere afløst af lamper hvorfra lyset blev reflekteret og forstærket af spejle.
Den næste store revolution kom med franskmanden Fresnel´s opfindelse af linser til forstærkning af lyset. Det første fyr med linse var Kronborg (1842). Linser var herefter enerådende som den mest effektive metode til forstærkning af lyset, og er det den dag i dag. Naturligvis blev linsesystemerne forbedret og forfinet gennem tiden, men princippet var og er det af Fresnel opfundne. Belysningskilderne blev også løbende forbedret. Udviklingen gik fra lamper med væger over mere effektive lamper med glødenet til elektriske glødelamper, som anvendes overalt i dag. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 3/2-2009
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Den gamle spillemand
Nordosten farer så bidsk og kold, lavt drejer vor sol sit hjul, den gamle jord er i mørkets vold; thi året hælder mod jul. Småfugle fryser og pipper trist på nøgen kvist.
Som ved et under den stride blæst forvandles til bliden vind; thi julens toner kan allerbedst strø solskin i sjæl og sind. Selv spillemanden, den gamle svend, bli´r barn igen.
Til byen kommer en spillemand, støt drejer han hjulet rundt; ud af sin kasse fremtryller han et strålende tonebundt. Da fyldes gaden af julesang med festlig klang.
Alt som han drejer med megen flid, hans tanker tilbage går. Snart barndomshjemmet ved juletid lyslevende for ham står. Mens øjet dugger, fra dybest gem gror minder frem.
Omkring ham samles en skare små; de toner hvert barn forstår. Der dannes kæde, og let på tå en lystig ringdans de får. Hver kind får rødme, hvert øje glans ved slig en dans.
Kom, julefyrste, til store, små, til rig og fattig i flæng! Tænd håbets stjerne i fattigst vrå! Besøg hver pige og dreng! Trøst spillemanden, det gamle skind! Luk glæden ind!
Og små som store -- hver buksetrold og blåøjet søsterlil -sig giver glæderne helt i vold ved klangen af lirens spil. Nu svulmer hjertet i hvert et bryst af liv og lyst.
Lad julens lysende englehær omstråle hans mørke sti! Lad barnet træde ham kærligt nær, når andre går ham forbi! Sluk alle sorger! Du kan det bedst, højbårne gæst! | |
Kilde/ forfatter: Jens P. Møller, Dato: 28/12-2008
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Hvilken påvirkning/indflydelse det har på den søfarende og dennes familie/kæreste
Hej alle,
Jeg er en seniorofficersstuderende, der er i gang med mit afsluttende projekt, skibschefsprojektet på skibsførerlinien.
Jeg har i mit skibschefsprojekt valgt at undersøge hvilken påvirkning/indflydelse det har på den søfarende og dennes familie/kæreste, at vedkommende er væk i længere perioder ad gangen, flere gange om året. Jeg kigger både på, hvorledes den søfarende har det med at være væk fra familie og evt. kærste, men også hvorledes familie og evt. kæreste har det med at vedkommende tager til søs.
Selve undersøgelsen foregår dels ved udfyldning af et spørgeskema, men også ved personlige interviews af enkelte personer i målgruppen.
Det er i forbindelse med spørgeskemaet, at jeg skriver til jer. Jeg håber, at i både har tid og lyst til at at svare på det vedhæftet spørgeskema og dermed give en hånd med til at belyse problemstillingen.
Se/ download spørgeskema så tryk her
Praktisk info vedrørende besvarelsen af spørgeskemaet:
Evt. besvarelser kan sendes til følgende e-mail: 0101271@edu.simac.dk
eller min adresse:
Niels Erik Rasmussen
Ved Store Dyrehave 34, 1.th
3400 Hillerød
Spørgeskemaet kan afleveres til og med d. 2.november 2008.
Jeg kan ligeledes kontaktes på følgende nummer: 29938630 i tilfældet af, at der skulle dukke evt. spørgsmål op.
Spørgeskemaet er lavet i word, hvilket betyder at hvis man vælger at svare på spørgeskemaet via e-mail, så kan man ikke sætte kryds i afkrydsningskasserne, men er nødt til at gøre det ved siden af.
| |
Kilde/ forfatter: Niels Erik Rasmussen, Dato: 6/10-2008
Kategori (i): Indslag fra 3. part
|
(i)