|<
<
>
>|
Kyndelmisse varsler lysere tider
Det er kyndelmisse den 2. februar. Men hvad er kyndelmisse egentlig? Uddrag fra Dorte J. Thorsen
Kyndelmisse betyder lysenes messe
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som man vedblev med at fejre i Danmark til længe efter både reformationen og Struense havde afskaffet dagen som fridag i 1770.
Urenhed og lys
Kyndelmisse falder 40 dage efter Jesu fødsel, og det er ikke tilfældigt. Man fejrer nemlig kyndelmisse, fordi det er dagen, hvor baby Jesus blev fremstillet i templet. Det er dermed også dagen for Marias renselse og altså den dag, hvor hun igen kunne komme i synagogen. På Jesu tid var en kvinde nemlig ‚uren‘ efter en fødsel og måtte først betræde de hellige steder 40 dage efter forløsningen. Ideen med at man er uren efter en fødsel findes stadig i vor tid. I den katolske kirke blev og bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året. Enkelte private lys finder også vej til den særlige kyndelmisse-velsignelse. Dem er der efter sigende særligt held ved. I de seneste årtier er højtiden dog gået i glemmebogen i Danmark, men enkelte kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til lysgudstjenester eller til at døbe kommende konfirmander. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 2/2-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Savn og nærvær - en rejse i barndommen
Et nyt projekt til støtte for børn i søfartsfamilier
Børn som har søfarende forældre må leve med både savn og nærvær. Savnet når den ene forælder er væk i længere arbejdsperioder og det tætte nærvær i perioder med arbejdsfri. Barnet skal lære at håndtere begge situationer. Begge forældre skal også lære at varetage forældreskabet under disse betingelser. Sømandskoneforeningen har derfor taget initiativ til at starte et projekt for at forsøge at hjælpe både børn og forældre i søfartsfamilierne. Projektet vil forsøge at skabe aktiviteter for både mindre børn og teen-de fleste forældre oplever, er vanskeligheden ved at have en god kommunikation imellem barn og voksne i arbejdsperioden. Det mindre barn tænker meget konkret og har derfor ofte svært ved at gennemføre en telefonsamtale. Barnet kan ikke helt forstå den abstrakte situation, hvor den ene forælder er i den ende af ledningen. Teenageren har derimod ingen besvær med at bruge telefon, men har vel ofte et mere situationsbestemt forhold til forældrene. Forældrene inddrages i teenagerens liv når denne føler der er behov, men ikke når forældrene synes der skal snakkes.
agere.
De fleste søfartsfamilier med børn kender sikkert både følelser og spørgsmål, som ustandselig presser sig på, når den ene forælder arbejder langt fra hjemmet. Hvordan gør jeg det nemmere at leve med savnet af børnene i arbejdsperioderne? Hvordan forklarer man sit mindre barn, at man er væk i flere måneder og at man kommer tilbage til dem igen? Savnet, men vel også indimellem en følelse af svigt, er naturlige følelser at have, når man har valgt et så krævende og specielt erhverv som søfart.
Barnet kan have samme følelser: det stærke savn og følelsen af at være svigtet af den sejlende forælder. Man må lære at undvære sin sejlende forælder til skolestart, ved fødselsdage og højtider. Til gengæld har man længere perioder med en forælder som har fri og som kan være meget nærværende i alle aktiviteter i hjemmeperioden. Et af de problemer som For de voksne kræver det fleksibilitet, at kunne gå ind og ud af et dagligt ansvar som forældre. Den sejlende forælder skal leve med savnet og vanskeligheden ved kontinuerlig kontakt med barnet. Når han vender hjem, skal han omvendt kunne være fuldt tilstede og påtage sig forældrerollen i respekt for den anden forælder. Den ikke sejlende forælder har det daglige ansvar, men skal også inddrage den anden voksne. Det kræver også stor fleksibilitet fordi der vil være forhold som har betydning, når den sejlende er hjemme og andre forhold når den sejlende er til søs.
Det er med baggrund i disse problemer Sømandskoneforeningen har startet et projekt med formålet at hjælpe både børn og forældre i søfartsfamilier. Det er projektets ide, at styrke ressourcerne hos børn og familier i forhold til at være del af en søfartsfamilie. Der vil derfor blive lagt vægt på at give både børn og voksne konkrete værktøjer til at overvinde vanskeligheder og se nye muligheder i situationen hvor den ene forælder er på langfart. Det samlede projekt omfatter tre delprojekter, rettet mod tre børnegrupper:
1 Et småbarns projekt til de 4-7 årige, hvor formålet er at hjælpe til at begrebsliggøre søfartslivet og lære at adskillelsen fra den sejlende forælder kun er midlertidig. Denne del af børneprojektet vil indebære udarbejdelse af en børnebog og et medfølgende forældremateriale. Forældrematerialet vil give viden om barnets udviklingstrin og hvordan det påvirker barnets opfattelse af adskillelse og savn.
2 Et projekt rettet mod børn i 3-6 klasse, hvor formålet er at styrke barnets identitet som del af en søfartsfamilie, sætte ord på både savn og glæder ved at være adskilt fra eller sammen med den sejlende forælder. Vi vil her udarbejde et arbejdshæfte, hvor barnet kan arbejde med familiehistorie, livet til søs, fremtiden og lære hvordan man kan holde en tæt kontakt over store afstande. Projektet vil også hjælpe barnet til at udvikle et aktivt syn på muligheder i fremtiden. Endelig vil bogen have et tema om rejsen, både som barnets rejse igennem livet og den voksnes rejse til søs. Det er muligt, at der udover det skriftlige materiale kunne skabes mulighed for at børnene i denne aldersgruppe får lejlighed til at være sammen og lave fælles aktiviteter. Dette projekt vil også have en forældrevejledning tilknyttet.
3. Endelig er der et delprojekt rettet mod søfartsfamiliens teenagere. En mulighed er at lave et temahæfte om at være ung i en søfartsfamlie og knytte fælles aktiviteter til hæftet, f.eks et weekendkursus eller et sommerstævne.
Projektet skal finansieres fuldt ud gennem fondsansøgninger og støtte fra søfartens organisationer. Det er tænkt bygget op, så der sker et løbende samarbejde med interesserede søfartsfamilier som er tilknyttet Sømandskoneforeningen. Det betyder at det er vigtigt at medlemmerne videregiver erfaringer fra livet med børn, ideer som er opstået til løsning af problemerne ved at være væk fra hjemmet og børnene. Vi vil også forsøge undervejs i projektet at bede om hjælp til at vurdere konkrete materialer og ideer blandt medlemmerne. Vi vil forsøge at lave materialet så det nemt kan oversættes til andre sprog, fordi det så vil kunne anvendes af en meget større kreds af søfartsfamilier. En del af besætningsmedlemmerne i den internationale søfart har kontrakter med meget lange sejladsperioder. Det er klart at et halvt eller helt års fravær fra familien får en forstærkende effekt på de problemer børn og den sejlende forælder oplever.
Vi håber derfor, at foreningens medlemmer og andre interesserede i søfartsmiljøet vil tage godt imod projektet, både i arbejdsprocesen og når det er færdigt. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os.
Jesper Jørgensen, tlf. 60 88 80 19, mail: jesper@spacearch.com | |
Kilde/ forfatter: Jesper Jørgensen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Kollegieprojekt på Dansk KFUK i London
KFUK i London indviede sit kollegieprojekt og navngav det ”Dronning Ingrids kollegieboliger i London” ved en middag fredag den 24. marts med deltagelse af protektor for Dansk KFUK i London HKH Prinsesse Benedikte og HM Dronning Anne-Marie. Siden projektets start i 2002 har fjorten unge danske studerende boet i de fire lejligheder, som projektet foreløbigt råder over.
I løbet af de snart 100 år Dansk KFUK i London har eksisteret, er der sket mangt og meget. K har altid forsøgt at følge med udviklingen og opfylde unges behov gennem tiderne. Ønsket om ikke at gå i stå kombineret med en fastholdelse af bestemte traditioner og værdier har dannet baggrunden for den måde, huset er blevet drevet på. Som seneste skud på stammen har K kastet sig over kollegieboliger for danske studerende i London. I 1996 erfarede K, at de danske universitetsstuderende i London havde problemer med at finde studieboliger. Der blev nedsat en initiativgruppe, som diskuterede forskellige muligheder for at lave et kollegium i London. Efterfølgende arbejdede forstander Palle B. Pedersen, bestyrelsesformand Karen Maibom og præst i den danske kirke i London, Thomas Reventlow Bruun videre med initiativet med fuld opbakning fra K’s bestyrelse.
Flere læser ude
I takt med den stigende internationalisering tager flere og flere danske studerende til udlandet for at læse. Økonomisk betyder dette, at studiebudgettet ofte bliver stramt,
og det kan være svært for mange at få økonomien til at hænge sammen. I en by som London er boligudgifter ofte den største udgiftspost på budgettet. Boliger i London er generelt dyre og dårlige. Tilbuddet om at bo på Dansk KFUK i London henvender sig primært til unge danskere i aldersgruppen 18-25, der vil til London og arbejde. For studerende er dette tilbud ikke egnet, da der ikke er tilstrækkelig ro til at kunne studere og fordybe sig. Dette er baggrunden for initiativet til at etablere danske kollegieboliger i London. Som noget af det første kontaktede projektgruppen forskellige uddannelsesinstitutioner, fonde, privatpersoner etc. i Danmark for at undersøge, om der umiddelbart var opbakning til projektet. Tilbagemeldingerne var overvældende positive. Også K’s protektor HKH Prinsesse Benedikte var begejstret for projektet.
Blåstempling
En egentlig blåstempling af projektet kom hurtigt herefter, da Dronning Ingrid og Kong Frederiks Fond, som den første der gav penge til projektet, donerede et af de største samlede beløb, fonden nogensinde har givet, til kollegieprojektet. Herfra tog projektet hurtigt fart, og flere fonde annoncerede snart deres bidrag. Det oprindelige projekt var tænkt som ét stort hus med ti lejligheder budgetteret til tyve milioner kroner. Det viste sig dog snart at volde en del problemer. Det var svært økonomisk at rejse så mange penge på én gang og ydermere var det problematisk at få de nødvendige tilladelser fra de lokale myndigheder.
Måtte revidere
Det viste sig dog snart at volde en del problemer. Det var svært økonomisk at rejse så mange penge på én gang og ydermere var det problematisk at få de nødvendige tilladelser fra de lokale myndigheder. I forsommeren 2002 så det ud til at projektet måtte opgives på grund af manglende fondsmidler og manglende tilladelser. Men projektgruppen ville ikke opgive så let. Kollegieprojektet blev derfor revideret, og man besluttede at sprede boligerne rundt i byen og rejse penge til en lejlighed ad gangen.
Første lejlighed
I 2003 blev den første lejlighed købt. Den var betalt af The Oak Foundation. Næste lejlighed blev erhvervet i 2004 med støtte fra Kong Frederik & Dronning Ingrids Fond, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Oticon Fonden, Frimodt-Heineke Fonden, Familien Hede Nielsens Fond, Ernst & Vibeke Husmans Fond og Absalon Fonden. Tredie lejlighed blev også købt i 2004 med støtte fra Edith og Godtfred Kirk Christiansen Fond og den fjerde lejlighed blev købt i 2004 med støtte fra Knud Højgaards Fond. Det har været opmuntrende at se den interesse, danske fonde har udvist for projektet. Kun takket været deres hjælp har det været muligt at realisere drømmen om et dansk kollegium i London og på den måde bidrage til, at danske studerende får mulighed for at kvalificere sig yderligere og få international erfaring.
I Hampstead
Alle lejligheder ligger i området omkring Hampstead i det nordlige London. De studerende kan ansøge om at bo i lejlighederne i et år ad gangen, og udvælgelseskriterierne er baseret på karakterer og udtalelser fra deres uddannelser samt et overbevisende budget. Et denominatorudvalg tager hvert år stilling til, hvem der skal have tildelt lejlighederne. Foreløbig har et bredt udvalg af uddannelser i Danmark haft glæde af lejlighederne. Fag såsom kunsthistore, statskundskab, medicin, astrofysik og filosofi har været repræsenteret. Huslejen ligger på lidt under det halve af, hvad tilsvarende lejligheder normalt ville koste i London. Projektet er dog langt fra færdigt endnu. Det er tanken, at der løbende skal købes flere lejligheder, når der er penge til det, så flere og flere danske studerende kan komme til London og studere.
Sådan kommer du i betragtning til en lejlighed
Sidste sommer havde Dansk KFUK ca. 40 ansøgere til tre lejligheder. De udgør ti procent af det samlede antal danske universitetsstuderende i England, idet 367 danskere læste ved et universitet i England i studieåret 2003/04. Lejlighederne bliver opslået i det sene forår på K´s egen hjemmeside og på universiteterne. En skriftlig ansøgning skal indsendes. Et udvalg afgør herefter, hvem der skal have en lejlighed. Udvalget består af professor Bente Maegaard, pastor Thomas R. Bruun (tidligere præst ved den danske kirke, St. Katharines, i London) samt forstander for Dansk KFUK i London, Palle Baggesgaard Pedersen. | |
Kilde/ forfatter: Aupairsekretær Anne Sofie Hennings, Dato: 19/10-2006
Kategori (i): Indslag fra 3. part
|
(i)