|<
<
>
>|
Skibet holdt ruten
I min tid som landsformand for Sømandskoneforeningen af 1976 skete det med jævne mellemrum, at jeg blev bedt om et interview til en af de danske radiokanaler. Ikke blot i min egenskab af landsformand, men nok mere om det at være sømandskone og at leve sammen med én af søens folk. Det giver jo et ganske anderledes familiebillede, som jeg åbenhjertigt har berettet om på godt og ondt! Nogle af disse udsendelser har jeg hørt, enten fordi de blev båndet og jeg efterfølgende modtog båndet, eller jeg har fået oplyst af intervieweren på hvilket tidspunkt udsendelsen ville gå i luften. Jeg ved fra familie og venner, at nogle af disse udsendelser har været genudsendt. Da det er ved at være nogle år siden, at jeg sidst har deltaget i et sådant interview, blev jeg derfor overrasket, da jeg for nogle uger siden modtog en lille bog samt følgende brev:
Tak for dit indlæg i DRp1 forleden. Som tidligere sømand varmede det mit gamle hjerte at høre en sømandskone fortælle. Det vakte til live mange minder fra mit eget familieliv, og jeg fik lyst til at sende dig en hilsen og forære dig vedlagte bog. Det er nærmest en erindringsbog fra min tid på søen. Måske den sidste historie i bogen vil interessere dig. Bogen er formentlig udsolgt fra forlaget, men kan lånes på bibliotekerne, og jeg har selv nogle eksemplarer liggende. De er nu til nedsat pris. Med venlig hilsen Bjarne Gårdsvoll.
Bogens titel er ” SKIBET HOLDT RUTEN” og kan betragtes som en gren af arbejderlitteraturen. For første gang i motorskibenes tidsalder tager den omstridte genre en tur til søs og lægger hovedvægten på maskinbesætningens arbejde. I de fleste beretninger om søfolk opleves skibets motorrum ellers som en uinteressant, om end nødvendig blindtarm. I samlingens første historier læser vi om en førsterejsedrengs chokagtige møde med det larmende rum, hvor det interne døvesprog er en forudsætning for at kommunikere indbyrdes. I andre historier rystes vi ved beretningerne om en ældre motormands arbejde i tropisk varme, en kølemaskinists død af en mystisk forgiftning og en maskinmesters depression efter en eksplosion i maskinrummet. Men vi får også smagsprøver på styrmandens kvaler ved et rustbefængt skib og det spændte erotiske forhold til skibets eneste kvinde, Og vi får svar på, hvorfor en sømand går i land. De romantiske sider ved sømandslivet vil læseren lede forgæves efter i denne bog. Det er det hårde liv på søen, der fortælles om. Det gør historierne hverken mindre spændende eller mindre værd at læse. (uddrag fra bogens bagside).
Bjarne Gårdsvoll er uddannet maskinmester og sejlede i nitten år. Bogen er udgivet af Forfatterforlaget ATTIKA i 1998.
Jeg har endnu ikke selv haft tid til at læse bogen helt, grundet 17 tons fliser, et sekskantet drivhus o meget mere. Men jeg har skimmet lidt rundt i den, og er ikke i tvivl om, at bogen vil være godt læsestof for alle sømænd og –koner. Rigtig god læsning. | |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Rejse beskrivelser
At turde – er at miste fodfæste for en tid. Ikke at turde – er at miste sig selv.
Sådan har Lotte måske slet ikke tænkt, da hun skrev sit indlæg om candida svamp i forrige nr. af Søhesten. Men sådan tænker nogle af os måske: Puh ha, det var modigt gjort, det turde jeg nok ikke selv, - eller hvad ved jeg. Lotte er hudløst ærlig. Nogle vil måske sige, hun blotlægger sig selv, for meget måske? Jeg vil sige, som Søren Kierkegaard: At turde – er at miste sig selv for en tid (måske). Ikke at turde – er at miste sig selv.
Det er flot gjort. En stor cadeau til Lotte. At hun har modet til at stå frem, og gøre andre opmærksom på lige den problematik, som måske ellers opleves meget privat, både af dem, som selv har problemet, og af dem, som slet ikke kender til problemet. At vise sin svaghed (hvad det så end er), er i virkeligheden en styrke.
Jeg ville ønske Lotte kunne få det bragt i samtlige lægelige tidsskrifter. For det her er, som Lottes læge også røbede, noget lægevidenskaben i stor udstrækning lukker øjnene for. Og tænk på alle dem som i fuld tillid henvender sig til sin læge, men blot negligeres, og i værste fald bliver grinet af.
Det var befriende læsning. Lotte rørte i princippet ved noget urørligt, og hvad er mere forfriskende? Måske ligger der dét i det, at det er kvinder der ændrer verdens gang, trods det er mændene der er ved magten?
Men her gælder det først og fremmest en gæv sømandskone, der har udrettet noget stort. Hun har efter lang tids søgen, fundet løsningen på et invaliderende problem. Hun holdt fast, og fik endda mod og styrke til at berette det for omverden. Venner, det er altså noget af en bedrift! | |
Kilde/ forfatter: Birgit, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Hverdags betragtninger
"At ældes er en dårlig vane, som en beskæftiget mand slet ikke lader opstå. - André Maurois
Min opskrift på et langt liv og et godt helbred er tre dramme whisky om dagen og så mange veninder – du kan få fat i. - George Thulborn
Det er utroligt, som vort syn på alderen skifter med alderen. - Carl Erik Soya
Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe.- Ove Sprogø
Det værste ved at blive ældre er, at ens jævnaldrende er blevet så frygteligt gamle. - Erik Dibbern
Jo ældre jeg bliver, desto morsommere bliver livet. - Arthur Miller
Humor, Ømhed og oprørstrang er de bedste midler mod alderdom. - Yves Montand
Alderdommen eksisterer ikke. Der findes mennesker, som er mindre unge end andre, det er det hele. - Simone de Beauvoir
En mand er ved at blive gammel, når han kigger på menukortet, før han kigger på serveringsdamen. - Anonym
Alder er ikke et spørgsmål om år, men om sindstilstand. - Douglas MacArthur" | |
Kilde/ forfatter: Lis Larsen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Bog anmeldelser
|
(i)