Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Onsdag den 24/4-2024
|< < > >|

Juni 2005


Søkonemandeforeningen af 200X, jo jeg smagte da lidt på ordet - måtte finde Sømandskoneforeningens vedtægter frem og kan deraf læse, at verden så lidt anderledes ud i 1976 Foreningens formand:
Foreningens formand er at samle ølle sømandskoner i Danmark i en forening, støtte hinanden loyalt samt varetage sømandsfamiliens almene interesse på tværs af faggrænser.
Foreningens medlemmer.
Som aktive medlemmer kan optages sømandskoner, hvis ægtefæller/ samlevere har eller har haft deres daglige arbejde indenfor søfart
Som passive medlemmer kan optages enhver, som seriøst ønsker at fremme foreningens interesser. Sikkert er det, for 29 år siden var det utænkeligt, at kvinder skulle ud på de 7 verdenshave for at finde deres (ønske) job.
Jeg er sikker på at vi i foreningen vil tage godt imod de forældre, der nu sender deres børn (for det forbliver vi, uanset alder) ud i det ukendte, som sømand. Ingen tanker eller spørgsmål er for små!
Sikker er jeg også på, at de mænd som er gift/ samboende med en kvindelig sømand og ikke selv er til søs, har de samme spørgsmål, tanker og til tider frustrationer som os. Kom frit frem, s$ vi kan få gang i en Søkonemandeforening.
Bo Rosenborg arbejder på vores nye hjemmeside. Jeg har set en test på den og det ser rigtig godt ud. Jeg håber vi kan præsentere den på næste repræsentantskabsmøde, den 13. aug.
Den 15. juni deltager jeg i Danske Sømandsog Udlandskirkers årsmøde i Nyborg.
Husk at Landsgeneralforsamlingen er rykket frem til 24. - 25. september, se tilmelding og dagsorden andet sted i bladet.
Sankt Hans aften.
Måske går vi ikke så meget op i varme hveder, og måske tager vi bare pinsen som en lille ekstra ferie. Men sankthansaften skal vi da til. Findes der noget mere sommerligt? Stå ved et flammende bål og synge med på midsommervisen: Vi elsker vort land, men ved midsommer mest når hver sky over marken velsignelse bringer Holger Drachmann. 1885.
Varme hænderne om kaffekopperne og spise let svedne æbleskiver fra spejdernes bod. Så vidt muligt over høre den kedelige båltale. og så senere gå hjemad i den lyse sommernat og se på alle bålene rundt omkring, især langs vandet. Bedre kan det ikke blive, det er selve drømmen om den danske sommer. Ikke engang regnvejr kan ødelægge det. For som det står i sangen Danmark nu blunder den lyse nat: Byger, der går og kommer, det er den danske sommer. Thøger Larsen 1914.
Vi ved jo også, at byger ved sankthans regner guld ned i bøndernes lommer.
Med ovennævnte ønskes alle en rigtigt god sommer.
---
Foreningens formål:
er at samle sømandskoner i Danmark i en forening, støtte hinanden loyalt, samt i øvrigt varetage sømands-familiens almene interesser på tværs af faggrænser. Foreningen er politisk uafhængig.
Medlemskab:
Som aktive medlemmer kan optages sømandskoner, hvis ægtefæller/ samlevere har eller har haft deres daglige arbejde inden for søfart. Som passive medlemmer kan optages enhver, som seriøst ønsker at fremme foreningens interesser. Som støtte medlemmer til medlemsbladet kan optages enhver.
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 23/6-2005
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Glædelig jul

Lørdag den 23/12-2023

Forslag til vedtægtsændring §4 og 5

Torsdag den 31/8-2023

Forslag til vedtægtsændring §10

Torsdag den 31/8-2023

På tur til Koldinghus

Mandag den 19/6-2023

© Sømandskoneforeningen af 1976