Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Fredag den 3/5-2024
|< < > >|

TAK


Frederikshavn kredsen i Sømandskoneforeningen vil gerne på dette sted takke rederiet A.P.Møller samt A/S Dampskibsselskabet TORM for deres flotte tilskud til den nys overståede Landsgeneralforsamling i Skagen.

Med venlig hilsen
Frederikshavn kredsen
Kilde/ forfatter: Hanne Grau, Dato: 1/11-2004
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

September 2004


Sidste udkald til Landsgeneralforsamlingen, jeg håber rigtig mange vil finde vej til Skagen. Jeg glæder mig som altid til at møde jer alle sammen.

Vi har netop haft repræsentantskabsmøde hos Ilse i Fredericia, her gennemgik vi valg til forretningsudvalget, jeg har med glæde erfaret, at næsten alle poster er blevet besat, og jeg er sikker på, at alle brikker er faldet på plads til landsmødet. (så det er ikke spor farligt at deltage), men der er stadig mulighed for at stille op, da intet er sikkert før efter mødet.

Vi fik også valgt en ny forside og et nyt layout til bladet. Satsen har lovet at lave nogle eksemplarer til årsmødet, således at vi kan se, hvordan bladet kommer til at se ud i det nye år.

Odense har tilbudt at tage landsstævnet til næste år, 2005, måske det var en god ide at tænke over at tage mødet i 2006. Det er rart at vide det i rigtig god tid for begge parter.

Lotte, Birgit og jeg har været til møde hos Forskningsenheden for Maritim Medicin, som altid gik snakken vældigt om vore mænd og deres arbejde, og vi fik alle nogle ”eftertænksomheder” med hjem. Jeg kan i øvrigt hilse fra den anden forening. Ulla Pedersen er altid med til møderne , og vi fik som altid en lille snak om vore to foreninger.

Til næste år bliver det den 10.10 kl. 10 i Fredericia, så der er god tid til at tænke over, om I har noget på hjertet, vi kan tage med. Det bliver Fabienne, der kommer til årsmøde i Skagen og fortæller om sit arbejde, og vi håber bagefter på en god debat, inden vi går videre til aftenfesten.

Da det formentlig er sidste gang, jeg skriver formandens side, vil jeg benytte denne lejlighed til at sige tak for tiden, der er gået. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, men må sige, at jeg har haft mange gode oplevelser i den forbindelse. Jeg vil også gerne sige tak for god opbakning og håber, den følger med til den kommende formand.

Tak for denne gang
Kilde/ forfatter: Kirsten Nybroe, Dato: 1/9-2004
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

April 2004


Jeg håber, at alle har haft en god påske med eller uden sømand.

Siden sidste blad har jeg haft fødselsdag. Tusinde tak for de dejlige hilsner fra jer, det være sig i bladet, på e-mail og post hilsner. Jeg havde en rigtig rar dag med besøg af børn, børnebørn, naboer og venner. Men jeg holder først fest i slutningen af maj, hvor vi holder åben have/grill fest i håbet om lidt varmere vejr.

Der er kommet brev fra bibliotekstjenesten (som bestyrer den fond, der står for distributionstilskuddet til vort blad). Ansøgningerne er blevet behandlet administrativt, men da der er tale om en national støtteordning, skal den først behandles af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber med henblik på en af klaring af forholdet til EF-traktaten.

Loven kan ikke træde i kraft før Kommissionens afgørelse foreligger, og de nærmere regler for støtteordningens administration kan ikke fastlægges i en bekendtgørelse, før loven er trådt i kraft.

Hvornår dette sker ville være godt at vide. Men ved en opringning til Biblioteksstyrelsen fik jeg at vide, at det kunne trække ud til et sted mellem 2-6 måneder.

Når bladet udkommer er vi meget tæt på den ekstra ordinære generalforsamling, som jeg håber, I alle vil støtte op om, enten ved at brevstemme til repræsentanten eller ved at komme selv. Husk at tilmelde jeg til Ilse senest en uge før).

Århus afd. har haft en artikel i ”Ude og Hjemme” (nr. 13). Det er flot som de arbejder med at gøre foreningen mere synlig ikke kun i Århus , men også på landsplan, det være sig både for unge og også de mere modne sømandskoner.
Kilde/ forfatter: Kirsten Nybroe, Dato: 1/4-2004
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Glædelig jul

Lørdag den 23/12-2023

Forslag til vedtægtsændring §4 og 5

Torsdag den 31/8-2023

Forslag til vedtægtsændring §10

Torsdag den 31/8-2023

På tur til Koldinghus

Mandag den 19/6-2023

© Sømandskoneforeningen af 1976