Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Fredag den 19/12-2025
|< < > >|

Efterår


Tak for sidst til alle jer, der var med til en hyggelig Landsgeneralforsamling i Ribe. Det var dejligt at se jer igen. Tak til Esbjerg afdelingen for et rigtig god arrangement.
Generalforsamlingen foregik i en god stemning, vi fik vedtaget en § omkring uddeling af ”Årets Søhest” (se vedtægter andet sted i bladet) Jeg håber, at vi med denne § kan få mange indstillinger, det gør altid det hele lidt mere spændende. En idé kunne måske være, at et punkt på lokal afdelingernes generalforsamling, der hedder indstilling af ”årets søhest”. Det er selvfølgelig i god tid, men her er ofte godt fremmøde til generalforsamlingerne og ”årets gang” bliver vendt, på den måde tror jeg, der vil komme mange indstillinger.
Vi fik vendt flere ting i punktet ”foreningens virke”. Hvordan får vi nye medlemmer/hvordan fastholder vi dem vi har. Hvordan opfattes ”Sømandskoneforeningen” hvordan opfattes vores navn, skal vi have et nyt - skal vi udskrive en konkurrence om et nyt navn ?
Vi kan ikke og skal ikke ”elske hinanden”, men vi skal acceptere hinanden. Hvilke forventninger er det, vi har, når vi tager kontakt til foreningen, der var mange spørgsmål og mange meninger !
Der var stor opbakning omkring indsamlingen, som Fredericia Sømandshjem har igangsat for at hjælpe familien til den hårdt tilskadekommende Philipinske sømand, der på 3. uge ligge i koma på Odense Universitetshospital, efter fald på vej ombord på hans skib. Sømanden faldt ned og ramte kajkanten og er hårdt kvæstet i hovedet. Det var med stolthed jeg kunne aflevere kr.
4.115,00 til Sømandshjemmet. Fredericia Sømandshjem har lavet en flot indsamling der p.t er blevet til ca. kr. 85.000,00. Pengene anvendes til flybillet og ophold i Danmark for sømandens kone og 2 børn.
Hele referatet kan læses andet sted i bladet.
Næste års Landsgeneralforsamling afholdes første weekend i oktober i Fredericia.
Den varslede lukning af en Sømandskirke, er heldigvis blevet ved en varsling . DSUK har fra kirkeministeriet fået tilsagn om en ekstrabevilling, der dog indebærer nedskæring af personale ude i kirkerne.
Den ene varsling om lukning afløser den anden! Danmarks Radio har besluttet at lukke julehilsner til søens folk, som de sidste år har været transmitteret på P1 den 24. December kl. 16. Det er en god gammel tradition, der trods hurtig og god kommunikation mellem familien og sømanden stadig har mange lyttere, og mange skibe der sender hilsner. Sømandskoneforeningen og andre institutioner i ”Det blå Danmark” er blevet opfordret til at skrive til Danmarks Radio i håb om, at vi kan bibeholde programmet i en eller anden form.
Næste nr. af ”Søhesten” bliver det sidste i år, eller skal vi kalde det jule nummeret. Send derfor gerne en god julehistorie eller specielle oplevelser du har haft i forbindelse med julen.
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 15/10-2007
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Sen sommer 2007


Håber I har haft en god sommer. Hvis ferien har været holdt i Danmark er det ikke penge til Sol Lotion der har sprængt feriebudgettet !
Vores deltagelse ved Tall Ships Race blev hvad jeg vil betegne som en succes. Vi havde 4 dejlige dage, med masser af hygge for os der havde meldt os til at passe vores stand (telt).
Vejret var som gennemsnit af sommeren, sol, regn, regn, sol - men alle tog det med godt humør.
Vi har fået navnet ”Sømandskoneforeningen”
cementeret. Jeg tror at 8 ud af 10 personer der gik forbi, sagde navnet for sig selv, når de så vores banner.
Vi fik mange kommentarer om hvad vi mon var for nogle: er I et datingbureau, er I Marta piger, kan man leje jer for en aften, var nogle af de bemærkninger der gav anledning til et grin og en snak med folk der egentligt ikke ved så meget om søfart !
Vi havde besøg af mange, der havde været sømandskoner og da ville ønske de havde vidst der fandtes en forening for os. En ting der varmede mig meget var når der kom en mand og sagde, jeg vil gerne have en brochure og et blad, til min svigerdatter, hun er sømandskone - det er da omsorg ! Personligt talte jeg med ikke mindre end 4 svigerfædre.
Nu bliver det spændende at se om vi får flere medlemmer - 2 meldte sig ind mens vi stod og talte. Jeg har efterfølgende også fået et par henvendelser pr. mail, som ønsker lidt yderligere information. Min fornemmelse er at det var en god måde at komme ud og synliggøre os på.
Andet sted i bladet kan du læse en artikel som Jyllands Posten har været så venlige at lade os bringe her i ”Søhesten”.
I dag har jeg haft besøg af en journalist fra ”Maskinmesteren” som bringer en artikel om ”Sømandskoneforeningen” i løbet af efteråret.
Så alt i alt syntes jeg vi har fået megen omtale og masser af positiv respons.
Det skib vores Trainee, Tue Dyrhauge havde fået tildelt, var ikke lige det vi havde forventet af et skib der skulle sejle kapsejlads. Det var et skib med aktivister og ikke ligefrem den type skib vi havde fået oplyst ville være en mulighed for denne oplevelse. Efter lidt benarbejde og stor forståelse fra arrangørerne blev Tue flyttet til ”Sjørlandet”, det Norske Skoleskib. Tak til Jacob fra Tall Ships Race og Steen Sabinsky fra Søfartens Fremme for hjælpen. Jeg er sikker på Tue beretter om sin tur i næste nr. af ”Søhesten”.
Jeg måtte desværre melde afbud til årsmøde i DSUK - men har i referatet kunne læse at det er dystre tider for det, der tidligere var Sømandskirken. Der er spået store besparelser og måske kan en lukning af en sømandskirke komme på tale.
Så vidt jeg er orienteret er det ikke pårørende til nogle af foreningens medlemmer, der er taget som gidsler på ”Danica White” - men mine tanker går ofte til både dem der sidder derude og deres familie her i Danmark. Jeg håber de ramte familier, får hjælp og informationer fra udenrigsministeriet - Kære piger, det kunne være en af vore og i en sådan situation er jeg personligt ret sikker på at mit medlemskab i Sømandskoneforening ville være guld værd!
Der findes tid for arbejde. Og tid for kærligheden.
Det er al den tid, der findes.
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Flot indsats TAK for det


Jeg er meget stolt over at skrive dette indlæg.
Vi har afholdt Tall ships i Århus og det gik rigtig godt, takket være Susanne (Århus afd.) fik vi en rigtig flot stand, som virkelig trak flok til. Jeg skulle enligt være med til at sætte standen op, men vores søn Lucas, skulle samme dag opereres, og min mand Bo var ude at sejle, så jeg var alene hjemme. Jeg sendte mail rundt og Gitte Bartholin (Århus afd.) tilbød straks at tage min vagt, så jeg kunne være ved Lucas, det er da dejligt, at der er en meget kær sømandskone, der ved hvad det vil sige at være alene hjemme med sygt barn. Jeg skal ikke skjule at jeg var noget nervøs da vagtskemaet havde lagt på hjemmesiden i en uge, og det kun var vores kære landsformand ( 10 vagter) og Birgitte fra (Fredericia afd. 6 vagter) der havde skrevet sig på, selv om de da havde taget utroligt mange vagter, var der da flere vagter der skulle dækkes ind, mail til medlemmer fra Århus afd. hjalp godt på det, derefter ringede jeg rundt og det gav pote fra kære medlemmer fra Frederikshavn. Tak for det. Nu så det straks lidt mere lyst ud.
Birgit fra Vestsjælland meldte sig også, da hendes søn alligevel skulle sejle med et af skibene. Det var en god overraskelse et medlem fra Sjælland, senere kom der mail at hun manglede en ekstra overnatning, og der var Anne Mette (Århus afd.) så sød at tilbyde en sove plads, som Birgit glad tog imod, derefter tog Birgit også flere vagter, det var dejligt.Det hele kørte rigtig godt, folk mødte op til deres vagter og nogle tog nogle ekstra vagter ved at blive i boden, da der var sådan en hyggelig stemning.
Der var mange der henvendte sig for at få en snak, og vi må da sige at pt. fra Århus afd. ser det da ud til at det har givet pote, der er flere der har henvendt sig og er interesseret i foreningen. Jeg ved også at jeg bla. talte med et måske kommende medlem der kom fra Hillerød, så det var langt fra kun Århus afd. folk var interesseret i, der var også flere der ville henvende sig til Fredericia. så det bliver spændende. yllandsposten var også på besøg, der var en stor ertikkel og et billet af Britt og Rasmus 4 mdr. (Århus afd.)

Jeg kan også følge vores hjemmeside, og der er også meget stor søgning dertil. Så nu vil jeg da opfordre alle afdelinger til at være op til date med hjemmesiden, for der er rigtig mange besøgende, og det ser ikke godt ud at den ikke er opdateret.
Men hovedindholdet af dette indlæg skulle være at takke dem der hjalp os i gemmen dette. Jeg er jer alle dybt taknemlig for at dette kunne lade sig gøre.
Enddu engang mange tak.
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 20/8-2007
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Referat Lands Generalforsamlingen 2025

Onsdag den 19/11-2025

Referat Lands Generalforsamlingen 2025

Onsdag den 19/11-2025

Landsgeneralforsamling 2025

Lørdag den 4/10-2025

Referat fra landsgeneralfirsamling 2024

Lørdag den 23/11-2024

© Sømandskoneforeningen af 1976