|<
<
>
>|
Temadag om sundhed i den danske handelsflåde.
Fredag den 26. marts afholdt Søfartens Arbejdsmiljøråd en temadag om sundheden i den danske handelsflåde. Og det var sømanden (ikke hans skib!) der var oppe at vende.
Temadagen bestod af en række indlæg og efterfølgende dialogværksteder fordelt på 4 grupper.
Indlæggene drejede sig mest omkring sømandens sygelighed og dødelighed, som stadig ser sløjere ud end for arbejdsstyrken i land, og det på trods af den aktive selektion i form af Den Blå Bog, hvor de mest syge søfolk jo sorteres fra.
Man vil gerne ændre på disse kedelige kendsgerninger.
Statistikkerne fortæller, at det ikke alene skyldes arbejdet, men også livsstilen. Derfor har vi jagten på livsstils sygdommene: Kræft, hjerte- karsygdomme, aldersdiabetes m.fl. Synderne er for meget røg, for meget fedt, for meget alkohol og for lidt bevægelighed. Alkoholen har man sat, mere end effektivt, ind overfor. Men de øvrige faktorer er ind imellem et problem, både for den enkelte selv og for kolleger.
Hos Maersk forsøgte man sig, meget forsigtigt, i 2000 at lancere ”Operation sund kost og levevis” ombord i skibene. Man lagde op til en ændring af de gamle kostregler, der sagde noget om at kosten skulle være ”nærende og rigelig..”. Nu er det med næringen og de rigelige mængder jo snarere blevet et modsat rettet problem i forhold til i gamle dage!
Maersk forventede et ramaskrig, da man lancerede det ombord i skibene for snart 4 år siden, men det udeblev. Så noget er dog forandret i den danske (sø)mands opfattelse af kost. Mange har indset at den tykke brune sovs er god at udelade! Eller er den blot blevet erstattet af chips og nutella? Ved vi ikke alle, at fed kost er skidt for os selv? Og måske især det vi indtager mellem måltiderne, foran diverse skærme. Jo, vi ved det godt, det er bare lige det med at ændre vaner, og måske er nogle af os afhængige af diverse fede og søde sager.
Jeg synes det var visionært og klogt gjort af Maersk, forsigtigt at indføre operation sund kost og levevis. Til gengæld er det, efter min mening, helt urimeligt at fjerne al alkohol fra skibet, som man har gjort efter nytår. Misbrug af alkohol løses ikke på den måde, man fjerner blot en af de meget få fornøjelser den danske sømand har ombord. En fornøjelse, der måske kunne være med til at løfte arbejdsglæde og engagement.
Lige så vel, som det var klogt, at indføre sundere vaner, lige så vel må de have båret hovedet under armen, da de i selv samme rederi for nylig gav al sodavand ombord fri! Nu kan sømanden kvit og frit drikke al den cola han vil, på rederiets regning! Mon det vil slanke den danske sømand?
Det foreløbige udkast til den maritime kogebog blev præsenteret. Layout, afsnits inddeling og foreløbigt indhold så meget fint ud. Så er det spændende at se, hvordan erhvervet får løftet de svageste kokke op, så de også kan være med. For et andet indlæg på temadagen omhandlede også det faktum, at livsstils ændringer altid er sværest hos de dårligst uddannede. Det er der, det sidst slår igennem, hvis det lykkes.
Hos Maersk slog man på, at man sigter efter at udvælge de mest sunde og populære retter fra forskellige kulturer og nationaliteter, i stedet for, som det fortsat er de fleste steder, at der spises i hold med forskellige retter. For mig at se, stiller det store krav til kok/hovmester at klare den opgave!
Med den kendsgerning for øje, at mange af de udenlandske kokke har lavere uddannelsesniveau, og endda nogle danske der slet ikke er kokke uddannede, samt viden om, at livsstils ændringer er vanskeligere hos de lavest uddannede, så har vi vist langt endnu.
Journalist og forfatter Kim Hundevadt har netop udgivet en bog ”På kanten af kaos”. Det fortalte han en del om. På den ene side er vi danskere generelt tilfredse med vores liv, på den anden side er vi stressede! Vi er ved at tippe over mod for meget kaos, siger han. Vi oplever for mange krav om omskiftelighed og forandring. Vi tror måske det kun er på jobbet, men vi gør det også i vores fritid. Vi har for mange aktiviteter der planlægges og vinges af, når de er overstået. Det er et pres både udefra og indefra, siger han. Frygt for at miste jobbet, er den største stress faktor, og samtidig er det blevet mere legitimt at fyre folk. Kim Hundevadt lægger op til, at vi sætter hælene i, siger nej, og giver plads til besindelse. Det er vigtigt at vide hvem du er, og hvad du vil, så du løber den rigtige vej.
Morten Vinter, leder af Søfartens Arbejdsmiljøråd lagde ud med, at man altid kan diskutere timingen. Er det det rette tidspunkt, at melde ud og lægge op til en sundere levevis på arbejdspladsen?
Måske er vi blot i opstarten af en lang proces, hvor vi vitterligt er på vej til at gøre vore liv sundere, så vi lever længere og bedre?
Måske er vi også i en - famlen i blinde, efter at finde ud af, hvad der gør os sundere? Måske finder vi senere ud af, at alkohol- og rygeforbud snarere, for nogle mennesker, hæmmer livskvaliteten i sådan en grad, at det forkorter livet? Og hvad med den stigende ensomhed ombord?
Meget ved vi, men der er også meget, vi ikke ved.
Men det er nok uomtvisteligt, at vi alle har bedst af at bevæge vore kroppe. Måske skulle vi, sømandskoner og sømænd (og vores børn), løbe savnet væk, springe ind i, eller danse med, den isolerede sømand og cykle der ud ad, blot vi husker hvem vi er, og hvad vi vil!…. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 26/3-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med Forskningsenheden for Maritim Medicin
Den 10.10. mødtes Kirsten Nybroe og undertegnede, samt et medlem fra den anden sømandskoneforening, med to forskere fra Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) på sømandshjemmet i Fredericia. Det var antropolog Fabienne Knudsen og læge Olaf Jensen, som henholdsvis er i gang med projekter vedrørende arbejds- og fritidsrelationer mellem danske og filippinske søfolk samt en større international undersøgelse af ulykker blandt søfolk.
Vi havde en meget givende dialog omkring søfart. Dels hvordan det berører os, hvad vi oplever via vores mænd om livet til søs, og dels hvad de finder i deres forskning. Og det er interessant at opleve både overensstemmelser og forskelle mellem det de finder og det vi oplever. Mon ikke mange tænker, at forskning nok er noget der ikke har så meget med virkeligheden at gøre, at man måske kommer for langt væk fra det virkelige liv? Men det er ikke det vi oplever, når vi snakker med de gæve mennesker i FMM. Faktisk kan vi nikke genkendende til langt det meste, men vi overraskes også, og det er mindst lige så interessant. At få stof til eftertanke, er jo ikke at kimse af. Ofte betaler vi lige frem en biograf billet for at få "noget at tænke over".
Det er da f.eks. meget interessant, at også de (det er nemlig ikke nyt), i den store internationale undersøgelse omkring ulykker, kan se færre ulykker blandt filippinske søfolk. Det er vel og mærke en anonym undersøgelse, hvor ingen arbejdsgiver er involveret. Spørgeskemaerne udfyldes hos søfartslægen.
Så det ser ud til, at den filippinske sømand reelt kommer mindre til skade end den danske sømand! Hvorfor gør han nu det? Hvis vi spørger vores mænd, er der mange af dem der siger: "Den filippinske sømand kommer klart nok mindre til skade, for han laver mindre, tager mindre fat eller han kan ingenting". Man kan selvfølgelig indtage den holdning, at det bare er fordi han er doven. Men det kunne jo også være fordi den filippinske sømand er bevidst om risikoen og samtidig sit manglende sikkerhedsnet? Hvis han kommer så meget til skade, at han ikke kan arbejde, er ikke blot hans egen, men hele hans families eksistens truet. Det gælder ikke for den danske sømand, han ved, at der hjemme er forsikring, pension, revalideringsmuligheder m.m. Så derfor er den filippinske sømand måske blot mere forsigtig, passer bedre på sig selv? Det kunne vi vel også ønske os, af vores mænd? For uanset socialt sikkerhedsnet, vil vi jo helst have ham sund og rask hjem efter hver udmønstring!
Men hvad værre er, vi mangler at se erhvervet gøre noget ved de høje benzenmålinger man har foretaget i danske kemikalietankskibe inden for det sidste år. Eller også lever vi i lykkelig uvidenhed. Lad os håbe det. Man
har nemlig målt op til 300 gange den tilladte grænseværdi for benzin nær tankene og niveauer over grænseværdien på de øvrige områder af skibene. Det giver mig kuldegysninger at tænke på det. På FMM kigger man nærmere på en evt. sammenhæng med benzin og andre kemikalier med kræftsygelighed blandt danske søfarende. Selvom vi endnu ikke kender resultatet af undersøgelsen, ved vi at benzin er giftigt, og derfor må det haste, at få det reduceret. Vi har fået forskernes ord på, at de vil optræde på slap line ved vores Landsstævne i 2004. Glem alt om nogle grå og kedelige forskere med brillerne halvt nede på næsen! Her får du interessant stof til eftertanke. Det kan vi love på forhånd, selvom vi endnu ikke har aftalt indholdet i detaljer. Så hvis du har specielle ønsker til deres optræden, så giv lyd fra dig. Og lad os håbe at denne foreløbige præsentation ikke har taget modet fra dem.. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 10/11-2003
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 3/2002 - Supplerende bemærkninger vedr. Trivsel om bord.
Da mit indlæg vedr. videofilmen Trivsel om bord har medført flere reaktioner, vil jeg lige komme med et par kommentarer til nogle af dem:
Først tak til dem, der har svaret: Peter Tjellesen, Morten Vinter fra RTV-film, Søfartens arbejdsmiljøråd, samt Henrik Bjørndal Pedersen (HBP) og Birgit Larsen Jensen (BLJ).
Dernæst er det jo godt at få en debat i gang, også i bladet.
Som svar til BHP:
Min mand er p.t. i den heldige situation, at der er hele 3 danskere om bord mod tidligere 1 (min mand), 4 færinger og 7 filippinere. Sidstnævnte er sådan ca. det mest normale forhold i det rederi. Og der er i vores omgangskreds – i de 3 ud af de 4 tilfælde – samme forhold i bemandingen, afhængigt af antal ansatte.
Hvad angår seminarer og møder, ville de 5 (min mand incl.) så vidt vides meget gerne med på diverse seminarer og møder, men som regel ligger de interessante kurser typisk sådan, at det passer med udmønstring en uge før eller noget i den stil.
Så synes jeg nok, at det er en lidt grov generalisering inden for faget (jeg ved ikke, om HBP er navigatør, mask.mester eller en af de få danske skibsass.?), at hvis der kun er to danske om bord, så passer de ”deres sjusglas og evt. papirarbejdet og lader de andre ordne resten på deres egen måde.” Citat slut.
Der mener jeg, at hvis man er sit arbejde voksent og et ansvarligt menneske (uanset stillingsbetegnelse), så falder man ikke bare hen og drikker sig en bøhmand på, selv om man evt. kun er to danskere eller mindre.
Men ok, på samme måde som der findes eks. Mekanikere, der skriver ekstra arbejdstimer på regningen, for noget der ikke er lavet, så findes der vel også søfolk, der bare lader stå til. Brådne kar findes jo i alle erhverv. Desværre også handelsflåden.
Hvad maden angår, så er maden om bord ikke så god som hjemme i de fleste tilfælde, men min oplevelse er, at det også afhænger af skipperens evne til at slå kokken oveni hovedet. Min mand kender en skipper, der – fordi ”hans liv er for kort til hundeæde” – har lært sin kok at lave ordentlig dansk mad, der ikke svømmer i fedt. Hans fordel var jo så også, at de kørte faste hold, jeg ved godt, at det er ikke alle rederier, der gør det, men jeg vil vove at påstå, at maden kan blive meget bedre, hvis skipperen tør sige til kokken: ”Det dèr vil vi ikke spise, det er hundeæde, lav det om! Spejlæggene må ikke være stegt i så meget fedt, at de af sig selv rutscher på tallerkenen, når vi er i søgang!” Men det kræver en skipper, der ikke er konfliktsky. Og de findes altså stadig.
Og tak for de pæne ord til min mand, jeg går ud fra, at han har set dem.
BLJ:
Jeg vil starte med at kommentere denne sætning fra BLJ’s indlæg:
”Hvis filmen skulle være tilstrækkelig rigt facetteret, burde der vel være interviews med 5 gange så mange mennesker, og hvem gad så se den til ende…”
Det svarer til at betale 70,-kr. for en biografbillet for at se ”Ringenes Herre”, og efter en time finde ud af, at det er årets dårligste film, for så at blive siddende i de resterende 2½ time! (Den er nu pengene værd).
Hvis filmen er kort, men dårlig, ser folk den ikke. Hvorimod, hvis den er godt lavet – både hvad angår indhold og fremstilling, herunder facetteringen af problemerne – vil mange se den, også selv om den er lang.
Det at rejse sig i protest det kan være, fordi filmen har rørt ved noget, man ikke kan/vil erkende, som BLJ skriver, men behøver ikke at være derfor. Det kan være af en mere simpel årsag: Kedsomhed og en følelse af tidsspilde. | |
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 1/3-2002
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)