|<
<
>
>|
Møde med de maritime forskere i Esbjerg
Torsdag den 9.9. var vi tre koner: Kirsten Nybroe, Lotte Munk og undertegnede til møde i Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. I mødet deltog også en sømandskone fra den anden sømandskoneforening.
Forskningsenheden havde fået 2 nye forskere, som var meget interesseret i at se disse besynderlige væsener fra en sømandskoneforening. Så sammen med de 2 "gamle" forskere, var vi efterhånden en pæn halv stor gruppe med samme interesse, nemlig sømandslivet.
Snakken gik da også livligt. På disse møder holder vi ikke nogen strikt dagsorden, det kører bare. Vi snakker om, hvad der rører sig i hvert vores felt for tiden. Hvad optager os mest. Det var jo heldigvis før nyheden om den kongelige skilsmisse! Så det var ikke noget problem at holde fokus rette sted. Og det vil naturligvis sige om søfartslivet på godt og ondt.
Vi har indtryk af, at forskerne finder inspiration i at snakke med os, der mærker sømandslivets konsekvenser for sømanden og familien i det hele taget.
For os er det interessant at høre, hvad der optager dem som forskere i vores felt.
Det er vanskeligt at referere præcist. Men en interessant diskussion var bl.a. forskerens optagethed af etikken i, hvad man vælger at forske i. Skal man f.eks. vælge at forske yderligere i fakta, som at sømanden taber nogle decibel i hørelse over én udmønstringsperiode (det gælder også navigatøren!)? Er det interessant at finde ud af, om et høretab genvindes i ferieperioden? Er det interessant at forske i det fakta at sømanden taber kalk, har forhøjet blodtryk og cholesterol i større grad end det er tilfældet for hans ligemænd på land?
Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig er det interessant. Vi lever i en tid, hvor jagten på livsstilssygdomme, dvs sygdomme, som vi mere eller mindre selv er skyld i, ved at vi lever usundt/forkert, er så intens, at det næsten overskygger alt andet. Det kan let medføre, at vi bruger årtier på det, mens arbejdets skadelige virkning i sig selv kommer i næste række. Det kan næsten synes som om, man i erhvervslivet mener at have udryddet alle arbejdets skadelige virkninger i sig selv. At man i tankskibe kan måle op til 300 gange tilladt grænseværdi for benzen, som man ved er på anerkendte lister over farlige stoffer, uden at gøre noget ved det, er jo rystende. Og jeg undres. Næh, det er mere interessant at tale om sømandens alkoholforbrug (selvom det efterhånden er udryddet), hans tobaksforbrug og tendens til fedme.
Den her beskrevne opfattelse af søfarts medicinens dilemma, er helt for egen regning, naturligvis.
Vi havde en god dag i Esbjerg, og ser frem til at mødes igen om et år den 10.10. kl. 10. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/9-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søfolk som potentielle terrorister
I bladet "The Sea" udgivet af The Mission to Seafarers, kan man bl.a. læse:
Den 30. september er udpeget som World Maritime Day. Her går både ledende internationale rederigrupper og fagforeninger sammen om at sikre maritim sikkerhed og samtidig minde regeringer om søfarendes ret til at gå i land (shore leave). De vil argumentere for at sikkerhed bedst opnåes ved at arbejde sammen, og ikke ved at behandle søfarende som potentielle terrorister. Det er ISPS (International Ship and Port facilities Security code) der her er tale om.
Specielt i USA skaber de forhøjede sikkerheds foranstaltninger problemer for søfarende. Søfarende der ligger til i en amerikansk havn, skal nu have et individuelt visum, som indebærer baggrunds check og individuelt interview.
Det har resulteret i visum løse besætninger, der indespærres på deres skibe, og får skrappe straffe for at gå ned af gangwayen. Et nyligt eksempel, er en officer på et tankskib, der gik ned af gangwayen for at måle skibets dybdegang. Han blev udvist af USA og fik 10 års indrejseforbud. I et andet tilfælde, fik en russisk officer en nat i fængsel, inden han blev deporteret, fordi han, med et gyldigt visum, der dog ikke var blevet kontrolleret af en havne officer, var gået i land for at foretage et telefonopkald blot få meter fra sit skib.
Prinsesse Anne af England, som er præsident for The Mission to Seafarers, kom for nyligt med en appel, om at "Det er svært at overvurdere vigtigheden for den søfarende, af at kunne komme i land efter uger til søs". Ligeledes har IMO (The International Maritime Organisation) understreget vigtigheden af, at regeringer giver speciel beskyttelse af søfarende, og tager "den
kritiske vigtighed" af shore leave i betragtning, når ISPS koden skal implementeres.
Avisen "Lloyds List" havde også i et "Viewpoint" for nylig kommnetarer om USA´s behandling af søfarende som "nærmest potentielle terrorister", iøvrigt sammenkædet med kommentarer til min egen forfattede opgave om den isolerede sømand, hvor de konkluderer, at det kan ikke nytte noget at man blot ser tallene på bundlinien, erhvervet må også lære at behandle søfarende med respekt.
Tilbage til "The Sea", hvor de også beskriver, hvordan det er blevet nærmest umuligt for velgørende som f.eks. The Mission to Seafarers, men også skibshandlere, reparatører og andre at få adgang til skibe i amerikansk havn. Med yderligere isolation af de søfarende til følge. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen , Dato: 1/9-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Tv-ordning til søs
Økonomi- & Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Hr. Økonomi- & Erhvervsminister
Bendt Bendtsen
Andkær, den 9. september 2004
Vedr.: Tv-ordning til søs.
Kære Hr. Bendtsen,
Sømandskoneforeninger af 1976 tillader sig hermed, at henvende sig vedr. Tv-ordning til søs.
Vi har i Sømandskoneforeningen erfaret, at Tv-ordningen, der administreres af Handelsflådens Velfærdsråd bortfalder pr. 31. December 2005.
Tv-ordningen har i 2004 et budget på ca. kr. 700.000,00 hvoraf de kr. 200.000,00 er Copydan afgift og Danmarks Radio, der udvælger og producerer et masterbånd, af de nyheder og dokumentarprogrammer, vores mænd skal se koster ca. kr. 150.000,00. Øvrige omkostninger går til videobånd og distribution.
Disse udgifter dækkes i dag via, PFA, Rederiforeningen, organisationerne i Det Blå Danmark, rederierne, samt egenbetaling. Alle sammen oplysninger som Økonomi- & Erhvervsministeren sikkert er oplyst om !
Det er med stor bekymring Sømandskoneforeningen af 1976 nu ser denne ordning ophører. De 15-18 timers bånd med nyheder fra Danmark, vores mænd modtager hver 14. dag ude i den store verden, er med til at holde dem orienteret hvordan verden og Danmark har det, i de som oftest 3 måneder, de tjener store penge hjem til Danmark og betalingsbalancen. Ved nærmere efter tanke, er det så ikke dem, der kommer med flest penge ??
Kan det passe, Hr. Økonomi- & Erhvervsminister, at man ikke kan finde kr. 700.000,00 til, at gøre livet lidt lettere for søfolkene og deres familie.
Vi tror, ved nærmere eftertanke, at kr. 500.000,00 måske også kunne gøre det. Vi har lidt svært ved, at forstå, at Copydan skal have penge for nyheder og dokumentarprogrammer. spec. svært bliver det, at forstå, da vi som familie har betalt licens af programmerne engang - vi får jo ikke ekstra opkrævning på Copydan, i de 3 måneder Sømanden er hjemme !!
Vi er fulde af fortrøstning om, at Økonomi- & Erhvervsministeren, vil se velvillig på denne sag, da det er af stor betydning for vores søfolk, at de kan følge med i stort og småt i ind- og udland, mens de er på søen.
Med venlig hilsen
Sømandskoneforeningen af 1976
Kirsten Nybroe
Formand
Nyskovvej 10, Hammer Torup
4700 Næstved
Charlotte Munk
Næstformand
Andkærvej 207
7080 Børkop | |
Kilde/ forfatter: Kirsten Nybroe, Dato: 30/8-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)