|<
<
>
>|
Søhesten nr. 12/2001 - Videofilm: Trivsel til søs
Der skal ikke på nogen måde være tvivl om, at jeg støtter Søfartens Arbejdsmiljøråd i deres bestræbelser på nødvendigheden i at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø ombord på de danske handelsskibe.
Der skal heller ikke være tvivl om, at jeg respekterer de personager, der har deltaget i at lave filmen, og det faktum, at de fortæller om nogle problemer de (både den søfarende og familien, samt rederne) har oplevet.
Men: efter at have set ”Trivsel til søs”. Må jeg indrømme, at jeg rent faktisk blev meget skuffet.
Én ting er, at Søfartens Arbejdsmiljøråd (og åbenbart også vores forening) ønsker at ”forholde sig til de områder, som søfolkene selv finder problematiske” og tænker denne film ”som et debatoplæg til arbejdsmiljøet på danske handelsskibe” (citater fra videofilmens omslag). En anden ting er, at efter min personlige mening, opnår man lige nøjagtigt det modsatte af, hvad man ønsker!
Da jeg så filmen første gang, slukkede jeg efter ca. 10 – 15 minutter! Anden gang så jeg den til ende, men de problemstillinger, som sømandskonen fra Familien Jensen (orange trøje, rødt krøllet hår) og Birgit Larsen Jensen nævner, kan jeg ikke genkende som værende problemer i dén grad, som de synes, at det er.
Det betyder ikke, at jeg vil negligere deres opfattelse af problemerne, jeg er bare slet ikke enig i problemets omfang. I min nærmeste omgangskreds er der ikke færre end 4 sømænd, der alle har set filmen. Der er heller ikke enige i problemets omfang!
De 3 af de 4 så filmen hos familien, den 4. så den ombord og da filmen blev vist i salonen på skibet, var der ikke færre end 5! (fem) af sømændene, der udvandrede med en bemærkning om, at ”de ikke ville spilde deres tid på så meget jammer og så lidt konstruktivt”.
Og lige dér har Søfartens Arbejdsmiljøråd skudt sig selv i foden!
Én ting er, at hvis jeg havde set den film som ”ny” sømandskone, ville jeg nok være blevet skræmt væk fra min mands erhverv, hvilket i sig selv ville være slemt nok.
Men når ”professionelle” søfolk ikke kan genkende de problemer i det omfang, så er der noget helt galt.
De 4 tilbagemeldinger, plus min egen holdning, går på, at filmen er lavet med en glimrende bagtanke. At forbedre vores mænds arbejdsmiljø – og hvem vil protestere imod det?
Men desværre er slutresultatet alt ofr ensidigt negativt. Der er ingen facettering af problemerne (små/stor, vigtige/uvæsentlige), men kun ”problemer”.
Det ville klæde Søfartens Arbejdsmiljøråd at have lavet en film, der ikke kun fokuserer på det negative og derved ville de sandsynligvis også opnå det ønskede resultat:
At ISÆR sømændene også er mere velvillige overfor filmen, SER filmen færdig og derfor også vil bruge den som det tænkte debatoplæg! | |
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 1/11-2001
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Indlæg fra Søhesten omkring filmen Trivsel til søs
Nu er videoen ”Trivsel til søs” kommet på gaden, og forhåbentlig også på søen. Den er lavet af Søfartens Arbejdsmiljø råd og lægger op til en diskussion af det psykiske arbejdsmiljø i den danske handelsflåde. Der er interviews med søfolk, rederier, vores landsformand og undertegnede, med flere. Jeg har set den et par gange med min egen sømand, og det gav anledning til en længere diskussion, så videoen kan ikke være helt ringe. På hjemmebane bliver han nok mere markant end han er ombord, i virkelighedens verden. Han mener ganske enkelt at det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver bedre, før man fjerner filippinske søfolk og sætter danskere eller europæere i stedet. Filippinske søfolk er en alt for forskellig kultur fra den danske.
Jamen, indvender jeg, jeg ved da at der er filippinere du har fungeret godt nok med.
Jovist, fortsætter han, men har du det skidt/har problemer, hjælper det dig ikke at diskutere det med en sømand der blot siger ”Yes sir” lige meget hvad du siger!
Nej, det kan jeg godt se.
Lige meget hvad du gør, kan du ikke ændre deres måde at forholde sig til en overordnet på. Og kommer du for tæt på, tager de hele hånden, og så kan du ikke give dem en ordre næste dag. En spanioler kan du snakke med, lave sjov med og stadig arbejde med. Måske ville det blive lidt bedre hvis alle danske søfolk opholdt sig et års tid på Filippinerne og lærte deres kultur at kende, men det er jo næppe realistisk. Så skulle man snarere lære de filippinske søfolk noget om den danske kultur, det er jo trods alt dem der kommer til en dansk arbejdsplads og ikke omvendt. Men det sker bare ikke. Desuden er det alt for svært at få en filippinsk sømand afmønstret hvis han ikke duer, og så har han en alt for lang udmønstring. Rederiet bakker os ikke op.
Jeg får sværere og sværere ved at argumentere for, at noget må man da kunne gøre, som dansk sømand for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ombord. Men prøver alligevel: Når rammerne nu er sådan, med 2 danske og 6 eller flere filippinske søfolk, kan man så ikke finde andre veje? Når det knirker mellem de to danskere, kan man så ikke arbejde mere bevidst på at undgå samarbejdsproblemer? Tage en snak om det inden det bliver for surt?
Hvis den anden ikke vil snakke, indvender han, hvad kan jeg så gøre? Jeg må vente til han ønsker at snakke, om det så tager 4 – 5 dage.
Jeg ser disse dage for mig, og bliver mundlam. Jeg ser det bestemt ikke er let, langt fra.
Kære sømandskone og sømand, jeg håber I får en snak om det hjemme. Dels er det første skridt til en forbedring, at få tingene vendt, at få sat ord på problemerne. Dels er det en støtte for både sømand og kone at sømandskonen kender de problemer, der ligger i hans arbejde. Så forstår jeg bedre, at han evt. slet ikke hører hvad jeg har at fortælle ham hjemme fra, når han er ude på sit skib, og det hele er lidt for meget for ham. Da min sømand og jeg havde vores diskussion, tænkte jeg: Jeg har da også problemer på mit arbejde og som regel ordner det sig, men i samme åndedrag måtte jeg erkende den store forskel: At jeg kan gå hjem hver dag, det kan han ikke, han er fanget på et lille areal. I juni har Sømandskoneforeningen et møde med Forskningsenheden for Maritim Medicin (det tidligere: Søfartsmedicinsk Institut) i Esbjerg, hvor vores landsformand, næstformand og undertegnede deltager, for at give vores input til deres forskning i det psykiske arbejdsmiljø. Hvis du, sømandskone og sømand, har et helt andet billede af de problemer der ligger i det psykiske arbejdsmiljø ombord, end det jeg groft har skitseret her, så kontakt en af os! Vi vil meget gerne høre hvad du har på hjerte, og du er naturligvis anonym. Du finder os på side 2 og 3 her i bladet. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 1/11-2001
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Nyt fra FMM – Forskningsenheden for Maritim Medicin, Esbjerg
"To forskere har søgt om midler til at lave et projekt, hvor man ved at sammenligne oplysninger fra Register for Søfarende med Cancerregisteret, vil se på om der er en øget hyppighed af forskellige kræftformer blandt søfolk. Formålet er at kortlægge de mest almindelige kræftformer og at vurdere risikoen for kræft blandt søfarende i forhold til skibstype og job indhold, herunder risikoen for benzen relaterede kræftformer i blod- og lymfesystem blandt personer, der har sejlet på kemikalietankere.
Fabienne Knudsen, forsker på FMM, blev i ”Navigatør” nr. 4, maj måned, interviewet omkring ”Udlændinge på godt og ondt”. Det kan jeg opfordre til at man finder frem fra avisbunken og læser.
Fra FMM´s beretning for 2000 – 2001: Tiden har været præget af omstrukturering i forhold til universitetets rammer. Man holdt første konstituerende møde i sept. 2000. Siden har man indledt et udvidet samarbejde med Arbejdsmedicinsk Afdeling (AMA) på Esbjerg sygehus.
Man har fokuseret på ulykker i fiskeriet, en international overvågning af søfarendes helbred og arbejdsmiljø samt en undersøgelse om relationer mellem danske og filippinske søfolk. Det er større undersøgelser der løber over år, så resultaterne er ikke lige om hjørnet. Dog har man afsluttet et projekt om beskrivelse af arbejdsprocesser og risici for faldskader ombord på fiskefartøjer til havs. Samt en analyse af 3 års henvendelser til Radio Medical.
Frem over arbejder man på opbygning af bedre registre og dokumentation af både arbejdsforhold og sundhedsskader blandt søfarende, fiskere og offshore arbejdere." | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)