|<
<
>
>|
Den evindelige hellige ko…
Alle skal på rygestop-kursus. Alle deltager. Alle ønsker at holde op med at ryge, for ellers er man asocial, man udelukkes af fællesskabet. For man må ikke ryge nogen steder længere. Jo, ude i kulden! Og hvem ønsker at blive udelukket fra fællesskabet?
Sømanden skal også holde op med at ryge, for det er naturligvis lige så farligt for ham, som for alle andre. Tilmed er han måske tilbøjelig til at ryge flere cigaretter pr. dag, fordi de er billige og han keder sig…. vagten er lang. Eller stressniveauet er højt, og cigaretten er ”eneste” stressafleder. Det er, om end endnu farligere for sømanden at ryge.
Dødeligheden for sømanden er alt for høj, selvom der er forskelle, i forhold til landkrabben. Alle ved, at cigaretten ikke har hele skylden. På den anden side, ved vi også at den ikke er uskadelig. Et evindeligt dilemma.
I erhvervet er der en stigende interesse for, at nu skal vi have sømanden til at lægge tobakken på hylden. Man kalder det sundhedsfremme. Det er blevet det nye mantra, sundhedsfremme! Glem det ikke. Og når erhvervet via sine kampagner får sømanden til at kvitte tobakken, så kan de vaske deres hænder. De har gjort en god gerning.
Der er bare det ved det, at for at opnå sundhedsfremme, må der noget i stedet. Man kan ikke bare fjerne tobakken, og sige: nu har vi ydet sundhedsfremme. Man tager jo heller ikke bare flasken fra alkoholikeren, og siger: det var det! Hvis man fjerner noget, må der på en eller anden måde noget i stedet, hvis det enkelte menneske fortsat skal kunne føle sig som et helt menneske. Det kan godt være den rygende sømand synes det er fint, at kvitte tobakken, og spise gulerødder indtil han ikke længere savner tobakken. Men det kan også være, at han oplever rastløshed. Det kan godt være, at han oplever, at den stort set eneste fornøjelse han har ombord, nu skal tages fra ham. Den ven, der gør det ulidelige lideligt! Hvad giver erhvervet sømanden i stedet for tobakken? Mindre ensomhed ombord?? Flere danskere ombord?? Jeg spørger bare.
Der findes mange rigtig gode rygestop-instruktører, og de kan sikkert i mange tilfælde magte opgaven, at få den enkelte ryger, til selv at finde metoder, til at ophæve følelsen af, at have mistet en uundværlig ven.
Men hvad med sømanden, der ikke vil, eller magter, at kvitte tobakken? Skal han isoleres ombord, fryses ud af det gode selskab? Man må fortsat holde sig for øje, at det gode selskab ombord lynhurtigt er minimeret til én eneste dansker, eller én eneste europæer eller…?
Det er firkantet sat op, det ved jeg. Og dog. For hvis konsekvensen, af erhvervets engagement, for at få sømanden til at kvitte tobakken, ender med en forstærkelse, af oplevelsen af isolation for den enkelte sømand. Så har man absolut ikke ydet sundhedsfremme, man har ydet sundhedsforværring! Det kan ikke tydeliggøres nok!
Man siger indirekte til sømanden: Det er din egen skyld, at du statistisk set, ikke bliver særlig gammel, og at du måske har et elendigt helbred. Samtidig får vi opmærksomheden væk fra potentielt andre sundhedsforværrende faktorer ombord. Det kan der så gå nogle år med…
Det kan de jo også have ret i! Alle ved, at den tågende ryger, der får et minimum af motion, ikke har de store chancer for en frisk alderdom. Tilmed viser undersøgelser, at sømanden der sejler med kemikalier, har en større risiko for kræft, ikke som følge af kemikalierne, men som følge af hans tobaksforbrug! Det er ikke svært at lægge to og to sammen. Sømanden må holde op med at ryge!
Jeg har været ombord i skibe, for blot et par år siden, hvor den sømand, der var først færdig med at spise, blev siddende og røg sin cigaret, mens de næste kom for at spise! Rygepolitik? Det tror jeg ikke, jeg nævnte på det tidspunkt. Havde jeg gjort det, havde jeg nok hørt en bemærkning om, hvor gangwayen befandt sig!
Synes jeg nu virkelig, at sømanden bare skal have lov til at ryge? Er det bare fordi jeg selv ryger?
Jeg er selv eks ryger, og bryder mig personligt ikke om overformynderi. Det minder mig om de gamle socialistiske stater: Partiet siger….!
Forbyder man en isolationsfange at ryge? Jeg tvivler. Men det vil man gerne til søs. For at sige det temmelig populistisk: Sømanden må hverken ryge, drikke eller hore (og slet ikke det sidste, siger konen). Han må bare acceptere forholdene som de er.
Men, som sygeplejerske har jeg passet en hel del mennesker med rygerlunger. Tobakken gør ubodelig skade på mange af os, og en del af os, dør ganske enkelt tidligt, på grund af tobakken. Derom ingen tvivl. Og jeg bryder mig heller ikke om min mands tobak! Men jeg støtter ikke ensidig fokusering på tobak.
Det jeg ser i sømandens branche, er at han isoleres mere og mere ombord, med store menneskelige omkostninger til følge. Sømanden selv, råber ikke højt op om det, for han er den store stærke sømand, der ikke viser tegn på følelsesmæssig lidelse, overhovedet! - før end det er for sent! Så her kan erhvervet let tromle videre hen over sømanden. Han siger ikke rigtigt fra. Han prøver, men bliver slet ikke hørt eller forstået i erhvervet. Og nu skal han i øvrigt bare holde op med at ryge, så får han et langt og lykkeligt liv.
På det sidste har vi hørt, at forældre, der mister et barn. lever kortere, og har måske lige frem (forhøjet) risiko for at begå selvmord. Det overrasker ikke mig, for er vi ulykkelige, lever vi kortere, det kan også vises via statistik.
Sømanden tages ud af sit netværk, når han påmønstrer. Han isoleres ombord blandt en lille multikulturel besætning i 3 til 4 måneder. Vær opmærksom på, at isolation, for de fleste fanger, opleves værre end tortur! Og så skal han kvitte tobakken, for det er blevet det nye mantra!
Nu er der sikkert sømanden, der, hvis han fortsat læser dette, tænker: Dejligt, jeg kan roligt fortsætte med at ryge, det er faktisk nok bedst for mig. Så vil jeg sige: Rygning ér farlig, det er der ingen tvivl om. Men du skal først og fremmest finde ud af, hvad får dig til at trives bedre ombord i bred forstand? Hvis det lykkes dig, kan du måske komme til at trives så godt, at du får lyst til at lægge tobakken på hylden. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Kære sømand!
| I skal have en god trivsel ombord samt en god kontakt til hjemmet. Hvorfor så ikke også til de unge, som er under uddannelse, og som engang skal overtage jeres job? I sømænd holder jo ikke altid til søen, der skal jo også nye kræfter til med tiden. Så hvorfor giver I ikke de unge en ordentlig behandling, når de påmønstrer? De har også brug for en god trivsel og start på skibene. Jeg håber, at dette giver I gæve sømænd noget at tænke over. I vil også gerne tages godt imod derhjemme!!! Det samme når I påmønstrer et nyt skib, ikke !!! | |
Kilde/ forfatter: Inge Acker, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sund kost ombord…..…?
Det er slut med den fede kost ombord i skibene!
Vi skal have søfolkene til at omlægge kostvaner: sund kost, sund krop, slanke linier… waauvv!
Mon ikke mange søfolk vil sige: ”Vor Herre bevares”….. ?
Vi må ikke drikke, vi må snart heller ikke ryge og nu må vi ikke længere få flæskesteg og brun sovs??? Rend og hop!
Hvad siger sømandskonerne? Jubler de i deres stille sind, eller frygter de mest af alt oprøret, og den mere og mere utilfredse sømand? Som en hovmester refererede udsagn fra sit skib: ”Hjemme får vi alt det sunde, nu vil vi sgu´ have det vi kan lide”. Er det sådan?
Eller er den danske (og udenlandske) sømand slet ikke så konservativ, hvis han lægger hånden på hjertet, og føler godt efter??? Vil han gerne have en blot lidt sundere kost, og måske endda få et mindre vægttab som sidegevinst? For ikke at tale om større velvære? Og er det i virkeligheden mest en myte, at det kun er de ældre der vil have fed kost? Spiser den unge sund kost til måltiderne, men fylder sig med chips og lignende mellem måltider? Hvad er myte og hvad er fakta?
Èn ting er jeg dog ikke i tvivl om, og det er, at måltidet ombord har stor betydning, og det har flere funktioner. Det tjener selvfølgelig det formål at holde folk i live, arbejdsduelige m.m. Men det tjener også i høj grad en social og psykologisk funktion. Det er over måltidet, man snakker om alt mellem himmel og jord, fortæller vittigheder, slapper af og hygger sig med kolleger. Det er jo snart det eneste sømanden har at se frem til. Det er dagens højdepunkt, i en ellers lidt trist hverdag.
Kunne man forestille sig, at sømanden selv satte mere fokus på måltidet? At man snakkede madopskrifter, retter? Gik med i kabyssen for sjov? Lavede konkurrencer? Måske sker det allerede på nogle skibe.
Hvis kokken havde været på kursus og lært at lave mere fedtfattig kost, kost som blev mere interessant, ville det falde i god jord, eller ville det hurtigt blive pillet af ham? Er kosten så prekær at ingen skal komme og ændre på det, eller vil en ændring være kærkommen?
I Søfartens Arbejdsmiljøråd mener man, at den store stærke sømand i nogle tilfælde er blevet for stor, og vil derfor gerne give en håndsrækning, i form af debat og holdningsændring, så han spiser sundere.
Jeg er på vegne af Sømandskoneforeningen med i et Sund kost-udvalg i Søfartens Arbejdsmiljøråd, der skal forsøge at lave nogle tiltag til en kostændring i handelsflåden. Udvalget er sammensat af arbejdsmiljøfolk, ernæringseksperter, sejlende hovmestre, proviantinspektør og sømandskone. Man har blandt andet tanker om at lave en maritim kogebog, som måske kan være med til at inspirere til sundere og samtidig mere interessant mad. Jeg har været meget skeptisk, og er stadig i syv sind. Derfor ville jeg blive meget glad for noget respons, både fra sømanden og sømandskonen. Hvad synes du? Skriv, ring, mail til mig, adresser er foran i bladet. Jeg tager imod sure opstød, gode ideer, alt hvad angår emnet!
Og kære sømandskone, vi har repræsentantskabsmøde i august. Snak med din repræsentant, og giv hende besked med til mødet! Sund kost-udvalget mødes igen i september. Hvis dette har givet dig nogle tanker, sømand og sømandskone, skriv ned med det samme. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)