|<
<
>
>|
Indstiling til Søhest
Vi i Svendborg afdeling ønsker hermed at indstille Dominique Jacobsen til at modtage Søhesten.
Dominique var straks klar til at blive formand hos os, da hun havde været medlem i kort tid, og det har vi alle været glade for.
Dominique er positiv, hjælpsom og altid i godt humør.
Hun finder en løsning straks, hvis vi får et problem. F.eks, så stod vi omkring 20 pers. ved Færgegården, som vi havde lejet til generalforsamling, men her var optaget af andre, som mente at de plejede at være der den dag, og så sagde hun: "Hvis I gider, så kan vi bare køre hjem til mig", og sådan blev det.
Hun lægger altid gerne hus til hvad som helst, og hvis Renè er hjemme, virker han også helt afklaret med det og hjælper gerne.
Hvis hun foreslår et arrangement, stort eller lille, så skal hun nok følge det til dørs - bestille mad, bage kager, ordne transport osv. Og hun deltager, så vidt muligt i alle vores arrangementer. Hun er også god til at huske os på datoer, hvor vi har aftalt noget (hun har opdaget at nogen ikke husker så godt :-))
Kun når der er MEGET travlt på hendes arbejde melder hun fra.
Hvis nogen har brug for en snak, så er Dominique straks klar.
Hun træder også til og hjælper, hvis lynet er slået ned i en computer, eller hvis en sømands telefon (igen) er gået i sort.
Vi mener så bestemt at Dominique har fortjent at få Søhesten.
På vegne af Svendborg afd.
| | Kilde/ forfatter: Dominique M. Th. Jacobsen, Dato: 18/9-2016 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|