|<
<
>
>|
Candida svamp
Hvad er Candida ? – det spørgsmål stillede jeg til kostvejleder, Aase Jensen – der efter ca. ½ times konsultation konstaterede, at jeg havde Candida svamp i meget svær grad. Jeg havde aldrig hørt om Candida svamp, og hvis jeg havde, var det da ikke noget, jeg havde hæftet mig ved.
I som har mødt mig, ved jo at jeg er overvægtig – hvad I sikkert ikke ved er, hvor meget det har gået mig på, men jeg har ikke kunnet gennemføre en slankekur. Hver morgen tænkt jeg ,i dag – i dag kan jeg, startede dagen fornuftigt, til frokost gik det også nogenlunde, men når jeg nåede midt eftermiddag var det slut, da var jeg så drænet for sukker og energi, at jeg begyndte at spise, og her blev det ikke noget fornuftigt mad der røg ned, men sukker og kulhydrater - NÅ så var den dag også blevet til endnu en dårlig oplevelse.
En aften så jeg på TV clairvoyant Susan Sylvest Hansen (som jeg nu ved flere af jer kender) – jeg blev så grebet af hvad Susan fortalte, at jeg måtte have en tid hos hende – når jeg ikke kunne tabe mig, måtte det være fordi, der var noget galt i mit hoved, noget jeg skulle have bearbejdet her. Jeg er i dag Susan evig taknemlig for det, hun har hjulpet mig med på den konto, MEN jeg blev jo ikke tynd af det !!!
Sidst i november 2002, havde jeg det så dårligt med mig selv, at jeg tænkte, det her må høre op – ja, jeg fik faktisk selvmords tanker, var hos lægen mange mange gange jeg troede, jeg havde fået gigt, var ved at blive blind, havde ondt i ryggen (gik som dronning Ingrid) mit levertal var langt over det tilladte, udflåd i stor stil – kløe over hele kroppen, ja jeg kunne bare ikke overskue situationen. Jeg talte igen med Susan, og hun satte mig i kontakt med kostvejleder Aase Jensen, der bor i Vejle, noget lettere for mig end at skulle til Ryslinge.
Som fortalt i indledningen, tog det Aase ca. ½ time at konstaterer, at jeg havde Candida svamp – alle de symptomer jeg beskriver ovenfor er henført til, at Candida har overtaget magten i min krop.
At den er begyndt at vokse skyldes, at jeg p.g.a bylder har fået penicillin igen og igen, usund kost med for mange kulhydrater og sukker, hvilket er noget svampen elsker. Aase gav mig en lang forklaring om, hvorfor Candida har haft så gode vækstbetingelser hos mig. Aase anbefalede mig at smidt mit dårligste måltid ud – og vi fandt frem til, det var morgenmaden, at starte dagen med masser at kulhydrater var ikke lige det bedste – MEN da jeg fandt ud af, hvad det var Aase nu var i gang med, var jeg på vej ud af døren igen – GLEM det !! jeg skal ikke have noget Herbalife pulver, det har jeg jo prøvet. Igen måtte Aase til at forklare hvorfor dette var en god ide´, og jeg lod mig overtale, var nu så træt at jeg var ved at falde i søvn. Sammen med Herbalife pulver fik jeg stikpiller til endetarm og skede, vitaminer og mineraler samt Aloe juice. En diæt hvor mel, gær, sukker, pasta, ris, kartofler diverse peberfrugter, frugt, p.g.a frugtsukker og mælkeprodukter var bandlyst.
Ja, det måtte jo have en chance, hvis jeg skulle overleve den onde cirkel, jeg befandt mig i.
Jeg var meget skeptisk, så jeg ringede til min læge dagen efter og fortalte hende hvad Aase havde fortalt mig – hun slog en latter op og sagde, at Candida var alle alternativbehandleres yndlings beskæftigelse, vi har jo alle Candida, men du er jo et let offer !! – det var lige det, hun ikke skulle sige til mig – nu skulle jeg finde ud af, om det her var rigtigt. Efter den første uge havde jeg det mærkbart bedre, og da jeg efter 14 dage havde tabt mig 6 kg, ja så fik jeg blod på tanden. Julen kom jeg over med et tab på 4 kg, og i skrivende stund den 5. april har jeg tabt 25 kg. Det er det letteste jeg nogensinde har oplevet samtidig med, at jeg ikke har haft ondt i ryggen, ingen smerter i led, mit syn er nu normalt igen og efter en scanning på hospitalet, har jeg fået besked på, at min lever bare har det fint.
Jeg tænkte, at dette må kanaliseres ud til flere – og har holdt mit første indlæg i Fredericia Idrætscenter, hvor 43 kvinder og et par enkelte mænd var mødt op. Mødet var berammet fra kl. 19.00 til 21.00, jeg var hjemme kl. 23.30, langt de fleste af de, der var mødt op, sad præcist på samme måde, som jeg gjorde, da jeg besøgte Aase første gang den 2. december – jeg glemmer aldrig den dato – den var starten på et nyt liv for mig ! | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Livet er ikke så dårligt endda
Jeg sidder her, kl. ”meget sent om natten”, og kan ikke sove, selv om jeg er udmattelsen nær. Hvorfor kan jeg ikke sove?? Dels pga. smerter pga. sygdom og dels fordi tankerne ikke vil holde op med at kværne gennem hovedet, udløst af stress som følge af sygdommen og en chef, der tror at det er pjæk.
Men selv om min verden pga. ovenstående lige for tiden er temmelig ”sort”, så føler jeg mig alligevel utrolig privilligeret.
Min mand (som udmønstrede for en uges tid siden) har lige siden lægen sygemeldte mig med mistanke om mavesår, været utrolig sød – som altid. Han hader når de mennesker, han elsker, er syge, men alligevel formår han at være den stærke, der altid har de rigtige måder at løfte mit humør på, uden at han negligerer sygdommen, eller at jeg har de følelser omkring det, som jeg har. Tusind tak, skat.
Min stedsøn (11 år) kan ikke fordrage piger, knus, kys og kram, men valgte alligevel at give mig mit allerførste store knus, da vi for nylig var på ferie. Han hilser altid, når han fræser forbi på cykel, løbehjul eller hvad han nu er på den dag. Og han har altid en masse at fortælle. | |
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Flytterod
Mon ikke mange af os har prøvet det! At tiden for sømandens udmønstring er kommet snigende bag på én? Normalt er vi jo vant til tiden MED ham og tiden UDEN ham, og sådan er vores dagligliv splittet op, når nu engang manden ”står til søs”. Man ser hen til den dag han skal komme hjem og nogen gange til den dag han skal af sted igen. Vi bliver jo vanemennesker! Sådan var det også for os denne sommer. Men:
Vi havde igennem det sidste års tid snakket om, at huset vi havde boet i de sidste 18 år, nu var ved at være for stort. Den første af ungerne var for længst flyttet fra reden og den sidste er nået til den alder, hvor ”fraflytningen” måske ikke ligger så fjernt. Derfor havde vi de sidste gange min mand havde været hjemme været rundt og kigge på mindre boliger. Vi tog det stille og roligt, det var jo ikke ”et must”, og vi havde begge forskellige ønsker og krav til den nye bolig: Ingen hjørnegrund mere, jeg var træt af at skovle sne på så lang en strækning. Der skulle være spisekøkken, da det meste af vores fritid foregår i netop dette rum – og så ønskede jeg så brændende et bryggers i stedet for den skumle kælder vi havde det gamle sted.
Når man sådan er rundt og kigge på huse, træffer man en ganske bestemt art af menneskeheden: Ejendomsmægleren! Selvom vi faktisk havde besluttet at prøve at sælge vores bolig uden dennes mellemværende ( de tjener uligt meget i forhold til deres indsats), billigede vi at han kom og vurderede vores hus. Mod vor forventning kom han med et tilbud, vi ikke kunne afslå. Vi fik travlt med at ”shine op” med maling af stue og soveværelse. Selv havde vi kig på et lille hus hos samme ejendomsmægler, der var blot det, at der skulle en hel masse forandringer til, så vi ville lige tygge på det. Inden der var gået 14 dage var det gamle hus solgt, med den klausul at de nye ejere skulle overtage til den førstkommende første!
Datteren gik til studentereksamen i den samme tid, og da hun havde bestået den med bravur, skulle der jo afholdes studentergilder i flere tempi! Ind i mellem rendte vi til og fra det hus vi havde kig på, for til sidst at beslutte os for at købe! Nu gik der for alvor maraton i det! Vi rendte fra advokat til bank til ejendomshandler. Alt skulle jo være på plads inden manden stod til søs! Selvom man kan få lavet en generalfuldmagt er der jo mange ting at tage stilling til, og hvor det er helt rart at disse ting er på plads inden man skilles for en periode. Vi havde fået tilsagn om, at vi kunne overtage det nye hus et par dage før den første, så da rederiet ringede den 28. og meddelte at sømanden skulle mønstre sit skib den 30. måtte vi appelere om hurtig indflytning hos den forrige ejer. Han og flyttefolkene var velvillige, så vi startede d. 29. kl. 17. Vi flyttede til kl. 02 om natten og næste morgen var det tilbage til det gamle hus, for at smide ud, gøre rent og hvad ved jeg! Kl. 13 kørte jeg sømanden til toget. Han havde da befundet sig i sit nye hjem i ca. 5 timer! Her stod jeg så mellem flyttekasser og gammelt skidt, som skulle køres på lossepladsen. Min arbejdsgiver kunne fornemme mit arbejdspres og gav mig uopfordret ferie i 10 dage! Der gik 3 dage, så var kasserne tømt og skabet stod, hvor jeg (om jeg så må sige) havde besluttet det skulle stå. Nu bøvler jeg så videre med håndværkere der ikke kommer, med adresseændringer og med skatteændringer. Jeg kan ikke finde ud af varmesystemet, går tit i lunkent bad og jeg forklarer mine nye naboer at jer HAR en mand. Men jeg har det skønt – og sømanden glæder sig til at komme hjem og se hvordan vi bor!
Efterskrift: Gør det til en regel at smide ud, hvad du ikke har haft brug for det sidste år. Denne regel havde jeg ikke ( er lidt af en samler ) og kors i hytten, hvor vi fik travlt med sortering og ragelse, der blot skulle have været kørt bort for flere år siden! | |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)