|<
<
>
>|
Sprudlende sømandskoner i sensommersol på Ærø
Endnu engang skal lyde et stort TAK til landsforeningen og ikke mindst Ærøklubben for et fantastisk arrangement i forbindelse med den årlige landsgeneralforsamling. Også vejrguderne skal takkes for den utroligt smukke sensommer weekend. Og alle I andre sømandskoner fra hele landet, som var med til at gøre weekenden festlig og meget fornøjelig. Rammerne om arrangementet var Marstal Hotel. Her var fine værelser, specielt i den nye afdeling, hvor vi 2 Odensepiger havde indlogeret os. Betjening og mad var også i top! Flere af os var mødt frem allerede fredag eftermiddag, og kunne nyde de sidste soltimer på den dejlige terrasse. Sammen gik vi ud at spise, hvilket var meget hyggelig, og som vanligt gik snakken muntert og nok også lidt højlydt! Nogle af os gik hjem, andre kiggede lidt på Marstals natteliv! Lørdag blev der vist shoppet i den helt store stil! ( Som alle de andre år!) Generalforsamlingen gik som vanligt i god ro og orden! Efter generalforsamling og foredrag fik vi kendskab til en drink bestående af vodka, kahlua og soyamælk! Mindede lidt om en White Russian. Indsigten i forskelligheden på mænds og kvinders hjerner skulle lige skylles ned!
Festaftenens indhold var selvfølgelig igen med lotteri og mange gevinster. Ud over gevinsterne fra de lokale klubber, havde Ærøklubben mange gode sponsorgaver fra de lokale forretninger. Så det var meget spændende. Jeg selv smuttede med 3 gevinster!! Søndag formiddag var det tid til afgang med færgen mod Rudkøbing. På kajen stod sømandskoner og vinkede, til vi ikke kunne se dem mere. Endnu engang TAK til jer alle! Glæder mig til vi ses næste år. Der er forlydender om, at det bliver i Helsingør! | | Kilde/ forfatter: Hanne V, Dato: 4/10-2011 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|