|<
<
>
>|
Tro det eller lad være
Hvor længe har det efterhånden stået på. 10 år måske længere. Hvilket? Lydene i vores hus, når vi er bortrejst.
Hvad er det for lyde, du taler om?
Sådan kunne en samtale mellem vores nabo og jeg lyde for år tilbage. Vi bor i rækkehus og hun har helt tydeligt kunnet registrere, at det puslede inde hos os. Der kunne gå lang tid imellem eller også spurgte jeg ikke til det, nok fordi jeg glemte alt om det og der var jo ikke noget, hver gang hun tjekkede. Årene gik og jeg ved naboen nogle gange forudsagde forskellige hændelser hos bekendte, havde besøg af afdøde slægtninge samt kurerede syge heste, fordi hun kan ”tale med dem”. Lidt hokus pokus i min bevidsthed men hvorfor skulle hun lyve i årevis? Nej.
For små 2 år siden, ændrede pusleriet inde hos os sig til decideret larm med smækkende døre, host og af og til bankelyde. Jeg fik ofte en sms, at nu lød det igen som om, vi havde indbrud. Heldigvis viste det sig altid, at være falsk alarm. For et par mdr. siden, var der en vældig støj i vores baggang. Det nye var blot, at vi begge var hjemme og sad og småsov foran TV´et ! Hvad var nu det? Jeg kunne godt mærke på min nabo, at hun efterhånden ikke syntes, det var så morsomt længere. Noget måtte gøres.
Jeg kontaktede en ”husrenser”, der gerne ville komme forbi. Både min mand og jeg samt naboen og dennes hund skulle stå til disposition. Dyr og småbørn reagerer lettere, da de er uvidende.
Dagen for husrenselsen oprandt
Da kvinden når dørtrappen, åbner jeg for at sige velkommen men får vist intet sagt, da hun i stedet siger:”Det var dog en ubehagelig indgang. Det hele gynger. Her er ikke rart at være. Jeg kunne fornemme det allerede ude på gaden.”Hold da op tænker jeg mens hårene rejser sig over hele kroppen. Mediet ønsker, vi samlet går en runde i hele huset, så hun kan fornemme, hvad der måske foregår. Ikke færre end 6 steder indenfor 80 kvadratmeter føler hun ubehag og er meget forbløffet over, at vi intet kan mærke og ej heller lider af hovedpine. Naboen holder lav profil men er klart påvirket. Hunden har siden mediet ankom slet ikke kunnet falde til ro og bliver efter en halv time parkeret inde hos sig selv. Efter den fælles rundtur, vil mediet gerne overlades til sig selv. Den flg. time gennemgår hun minutiøst hvert rum i huset. I dette tidsrum får jeg selv adskillige kulderystelser mens naboen føler en vældig kulde trænge ind under tøjet.
Efter en grundig håndvask og masser afkildevand er mediet klar til at berette,hvad/ hvem vi er og har været omgivet af.For meget længe siden, måske flere 100år, har der her ligget en gård med en storsmedje, som blev bestyret af en grumherremand. På et tidspunkt har der væreten eksplosionsagtig brand med fleredræbte, som er blevet begravet netop,hvor vi for 2 år siden byggede et havehus.Vi skal derfor helst undgå yderligere grave-arbejde på grunden.Den tiltagende megen larm naboen harhørt, stammede fra smedjen. Der befandtsig yderligere 3 personer i huset, hvis sjælefik fred.Fredløse sjæle opstår ved pludselige uven-tede dødsfald, hvor sjælen ikke bliverlukket ud. Personerne ved ikke selv, de erdøde og fortsætter derfor ofte et frustre-ret liv i gamle vante omgivelser.
Man kan tro på denne beretning eller ladevære men fakta er, at der i vores hus nugennem flere mdr. har været musestille.Skulle der mod forventning atter opståforskellige lyde kræver det blot en opringning til ”husrenseren”, der så straks vil”fjernkigge” ind hos os og fjerne uønskedeelementer.På indersiden af dørene hænger symbo-ler, der skal forhindre indtrængen af uøn-skede. Sjovt nok har endnu ingen spurgtom, hvad disse betyder. Hvorfor mon?…..
I skrivende stund er lokalarkivet ved atlede efter den omtalte gård.
Vinder af Trainee, Tall Ships Race
Vi fik 4 ansøgninger i forbindelse med vores sponsorat af Trainee.
Mick Acer, Svendborg - Rasmus Petersen, Svendborg - Dan-Bjarti Larsen Jensen,
Vestsjælland - Tue Vigerø Dyrehauge, Svendborg
Jeg fik en helt uvildig, nemlig min far til, at trække lod om hvem, der skulle vinde turen
fra Århus til Finland. Vinderen blev Tue Vigerø Dyrehauge, Svendborg. Tue skal med
en finsk tremaster ”Estrelle”. Dan-Bjarti Larsen Jensen var heldig at få tildelt en plads
gennem Søfartens Fremme.
Vi ønsker Tue og Dan-Bjarti en god tur og håber de vil skrive lidt om deres oplevelser
til ”Søhesten”.
Skrevet af Tue Vigerø Dyrehauge fra ? dato: 2007-05-29
| |
Kilde/ forfatter: Tue Vigerø Dyrehauge, Dato: 29/5-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
I skole igen
Jeg var kommet til det punkt i arbejdslivet, at der skulle ske noget nyt.
Jeg er i dag 38 år gammel.
Efter en snak i efteråret 2005 med en veninde, der også er gift med en sømand, meldte vi os i skole på EUC, på linien til tandklinikassistenter. Der kunne vi godt komme ind, med vores 10-15 års gamle eksamens papir.
Vi startede i skole i januar måned 2006, hvor vi skulle gå i 10 uger. Min veninde faldt fra efter 5 uger, men jeg forsatte. Efter et 10 tal og et 11 tal til eksamen i april måned, men uden praktikplads hos en tandlæge, holdt jeg 3 måneders sommerferie.
Hvor vi, Magnus på 5 år og jeg var med på vores første medsejlads. Vi var med fra Europa til Hongkong, hvor vi afmønstrede. Det var vores første tur med far på arbejde, men ikke den sidste.
Jeg startede, i skole igen, midt i august 2006 på Handelsskolen på en ny uddannelse, nu som sundhedsservicesekretær.
Sundhedsservicesekretær er en sekretær, der kan arbejde hvor som helst i sundhed og helse sektoren. F.eks. hos en kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, tandlæge, hudpejeklinik, praktiserende læge, dyrlæge, motionscentre, plejecentre, osteopater osv.
Vi er ikke ved at overtage lægesekretærens job, da vi ikke lærer latin, som lægesekretæren bruger hele tiden, når de skriver journaler.
Men de studerende der er social og sundhedsassistent uddannet, har stor fordel og stor chance for at få arbejde ved en praktiserende læge eller måske endda på sygehuset eller skadecentre.
Vi er 24 piger i klassen, i alderen 18 til 55 år. Mange er på omskoling pga. nedslidning efter mange år på arbejdsmarked. De helt unge piger, er først lige startet på deres uddannelse.
Men der er også flere som jeg, der selv har valgt at starte forfra.
Jeg synes, det er rigtig sjovt og meget lærerigt, at gå i skole igen. Lærerigt selvfølgelig for jeg lærer et nyt fag, arbejdsområde at kende, men også lærerigt med hensyn til at møde nye mennesker.
Vi lærer meget af og om hinanden i klassen. Vi kommer fra forskellige uddannelser, har forskellige livserfaringer, erhvervserfaringer og derudfra får vi nogle rigtige gode dialoger og gruppearbejde, hvor vi supplerer hinanden forskelligt.
Det er også meget op til underviseren, hvor godt undervisningen bliver, men jeg kan godt selv mærke, at jeg nu som 38 årig, er meget mere skolelysten og lærelysten end da jeg var 20 år gammel.
Men vi "kræver" også vores i klassen af vores undervisere. Vi har selv valgt at gå i skole igen, derfor vil vi også lære så meget som muligt, for derved at få de bedste muligheder, til et arbejde efter endt ud-
dannelse.
Jeg har lige været i praktik, i 8 uger, på en alternativ kosmetologskole / hudplejeklinik.
Jeg arbejdede sammen med sekretæren, og jeg lærte rigtig meget af hende, hvad en sekretær arbejder med.
Jeg arbejde bl.a. med renskrivning af undervisningsmaterialer, tage telefonen, booking af kunder til behandling, servicere kunder, brevskrivning, sende mail til kunder, og meget mere.
Jeg er nu tilbage i skole igen og skal være i skole til sidst i april måned, hvor vi igen skal i praktik.
Til denne praktikperioden anbefales det fra skolens side, at vi søger et andet område
end første praktiksted, for at få så bred viden som muligt, så vi igen er bedre rustet til at søge arbejde, når vi er færdige med uddannelsen 31.8.2007.
Det at starte forfra og lære noget nyt er det bedste, jeg længe har gjort for mig selv.
Jeg kan kun anbefale det til andre, der tænker på at tage en ny uddannelse, så gør det. Godt nok er SU´en ikke høj, men det er en prioritering.
Men jeg har fået det meget bedre og familien har fået en meget mere glad mor og hustru. | |
Kilde/ forfatter: Brita Sangaard, Dato: 7/3-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
En telefonsamtale
Han ringede hjem, som han så ofte gør, lige nu hvor han sejler i nordeuropæisk fart. Vi snakkede om løst og fast – bare sådan helt almindelig snak, som man gør, når man taler sammen i telefonen flere gange ugentligt. Om vind og vejr - og om at det snart var tiden for hans afmønstring. Lige før det var tid at sige godnat og sov godt, kom det sådan lige som en afsluttende bemærkning: ” Vi mistede for resten en mand i dag!” ”Nå”, svarede jeg, ”hvad skal det sige?”
til den nærmeste, jeg kom i kontakt med, og ikke sådan som en indskudt bemærkning.
Jeg overvejede, om det var min egen mand, mænd eller sømænd, som havde sådan en indgangsvinkel til et traumatisk problem – eller om det var mig selv, der tillagde hændelsen en større betydning?! Næste gang vi havde mulighed for telefonisk kontakt, fik jeg spurgt lidt ind til stemningen ombord. ”Jo, de var da påvirkede, og talte sammen om, hvad der kunne være hændt. De havde måske nok bemærket en adfærdsændring hos manden den sidste tid, men han havde jo sine landsmænd at tale med, og de havde ikke tillagt mandens ændrede adfærd større betydning. Jo – rederiet havde tilbudt krisehjælp, men ingen mente at have brug for denne.”
Dette satte flere tanker i gang i mig. Er man Og så kom en beretning om en sømand fra som sømænd ubevidst eller bevidst de baltiske lande, som havde været rundt forberedt på sådanne hændelser? Vi ved at purre folk sent om aftenen, da de var på jo alle, at jobbet til søs, til tider kan være ved at nærme sig en europæisk havn. Da farligt og risikofyldt! Har mænd i det hele skibet skulle lægge til kaj, var manden taget en anderledes måde at håndtere sporløst forsvundet. Man formodede, at traumatiske oplevelser på? han enten var hoppet eller faldet over Burde besætninger undervises i at bord! Det havde været hårdt vejr! observere og kunne handle på Bagefter gik jeg lidt og funderede over psykologiske adfærdsændringer hos en samtalen, som ved afslutningen fik en kollega? mærkværdig drejning. Ikke kun over indholdet som sådan, men også over den måde det blev fortalt på. Sådan lige som en sidebemærkning, der Hanne Vestrup ikke skulle tillægges nogen værdi!? Jeg mener – havde det været mig, som havde haft en sådan oplevelse, ville det nok være noget af det første, jeg ville fortælle afdelingens tur til at skrive.
| |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 4/12-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)