|<
<
>
>|
Otte hurtige om ernæring og sundhed
Som opfølgning på Frederikshavnafdelingens indlæg om motion, er denne side tænkt som en hurtig information til dig - om dig, din ernæring og din sundhed. Den er kort og faktabaseret og kan læses i forbifarten, en kvalitet som matcher en travl hverdag. Der SKAL være plads til sundhed i hverdagen og da jeg klart mener, at lidt også har ret, vil jeg derfor spørge dig:
Vidste du at...
...du kan tappe 250 liter vand fra hanen til samme pris som du giver for halvanden liter sodavand? Faktisk kan du dække dit årlige væskebehov for ca. 20kr, hvis du slukker din tørst i vand fra hanen.
Kilde: Flekx
...forbrændingshierarkiet er som følger: alkohol, protein, kulhydrat og fedt. Da fedt er det sidste fra vores kost som forbrændes, er det forståeligt, at du bør spise fedtfattigt. Hvis kosten indeholder mange kulhydrater (især fra tilsat sukker), og du samtidig har et lavt energiforbrug, så når du måske slet at forbrænde noget af kostens fedt, som dermed deponeres i fedtdepoterne.
Kilde: A. Astrup
...avokado har en lang række gode egenskaber. Bl.a. har kolesterolforskningen dokumenteret, at indtagelse heraf kan hjælpe til at sænke kolesteroltallet. Avokado kan med fordel erstatte smør på brødet, da frugtkødet indeholder ligeså mange mineraler og vitaminer som smør, men har et fire gange så lavt fedtindhold (23%).
Kilde: Workout og fitness
...når man griller kød, bør fedtet fra kød samt marinaden ikke dryppe ned på det glødende kul, da det danner tjæreholdig røg, som øger risikoen for at udvikle kræft.
Kilde: I form
...langt de fleste bruger for lidt solcreme, hvorved cremen ikke er så effektiv som faktoren angiver. Der skal bruges en god håndfuld til at dække hele kroppen. Hvis du følger denne angivelse er faktor 15 nok til, at beskytte dig mod solens farlige UV-stråler, idet 93,3% af disse heraf udelukkes. Husk det til sommer eller næste gang du skal på hustrusejlads.
Kilde: Tænk
...nødder og mandler er godt for hjertet, fordi de blandt andet indeholder sunde fedtsyrer.
Kilde: A. Astrup
...parforholdet feder! Kærlighed bibringer dig ca. 1kg mere på sidebenene hvert år. Årsagerne er bl.a. at kildevand skiftes ud med rødvin og en kærlig kræsen for hinanden med god mad lidt for ofte. Så her er der heldigvis en fordel ved at være sømandskone, hos os kan det jo kun blive til ½kg om året.
Kilde I form
...hjerteforeningen har udgivet en indkøbsguide, som viser vejledende værdier for, hvor meget fedt og kostfibre, der bør være i de enkelte produkter pr. 100 g for at tilgodese din sundhed og dit velvære. Eks. bør et godt rugbrød højst indeholde 5g fedt og mindst 8g kostfibre pr. 100g.
Kilde: Hjerteforeningen
Anbefalet indhold pr. 100g af varen Kostfibre Fedt
Hvedebrød mindst 5 gr. højst 5 gr.
Rugbrød mindst 5 gr. højst 5 gr.
Morgenmadsprodukter mindst 5 gr. højst 10 gr.
Mælk og mælkeprodukter højst 1,5 gr.
Ost højst 18 gr. / 30+
Kød og pålæg højst 12 gr.
Fisk (uden panering) ingen øvre grænse
Færdigretter, frosne kartoffelprodukter højst 5 gr.
Mayonnaisesalater højst 15 gr.
Dressinger, saucer højst 5 gr.
| | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 9/11-2006 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|