|<
<
>
>|
En lille feriehilsen fra landet Down Under.
En fortælling fra Lotte om en dejlig ferietur i Australien.
Vi ankom til Alice Springs sidste søndag, hvor vi indlogerede os på et backpacker motel midt i byen, det var utrolig fint og til ikke så mange penge. Der var vi i 2 dage for ligesom at vænne os til en ny døgnrytme, vi er 7 til 8 timer foran Danmark, og det er indimellem lidt underligt, når man om morgenen har lyst til at ringe hjem, og så er klokken 2 om natten….
Fra Alice Springs tog vi med på en 5 dages overlevelsestur ud i bushen, det var virkelig en oplevelse for livet. Vi kørte i en minibus sammen med 14 andre personer. Det var en noget blandet gruppe, da der var både unge på 18-19 år og ”ældre” ægtepar på omkring de 60 år, men det gav en fin stemning, og alle var gode til at holde højt humør, trods der indimellem var lidt ”prøvelser”.
På førstedagen kørte vi fra Alice Springs ud til Kata Tjuta, hvor vi gik en tur på 7 km i et helt forunderligt terræn. Alt det støvede røde jord, op og ned af klipperne, det gav virkelig én en fornemmelse af hvor vild naturen og terrænet er. Efter denne tur kørte vi til Ayers Rock, hvor vi så solnedgangen og farveskiftet på den ”lille” sten….
Om aftenen overnattede vi i telt med barbecue, øl og vin under åben himmel, og jeg skulle hilse og sige, at det var en rigtig kold fornøjelse, da det jo er vinter her, og om natten kommer temperaturerne ned på frysepunktet. Vi stod op klokken 5 om morgenen, det var stadig frysende koldt, men alt sammen var det værd, da man så solopgangen over Ayers Rock.
Vi gik den dag en tur rundt om klippen, en meget fascinerende tur på 10 km. Om aftenen kom vi til en ny lejr, som viste sig at være en stor kvæg farm, og derfor også lidt finere end lejren aftenen før, her kunne man få sig et varmt bad under rimelige forhold, og aldrig har jeg nydt et varmt bad så meget… Jeg blev drillet godt af de andre i gruppen, fordi de havde aldrig oplevet nogen, der kunne være en hel time om et bad, men jeg skulle altså liiiige bade, smøres ind i creme, og håret skulle jo også tørres, ja lidt dame gik der vel i den…
På tredjedagen var vi igen meget tidligt oppe, denne gang så vi solopgangen over Kings Canyon, hvorefter vi gik op og rundt om den, det var imponerende at stå så højt oppe og kigge ned, naturen så vild og forunderlig ud, for hvert lille hjørne man bevæger sig rundt, er det noget nyt…
Det var en tur på i alt 5 timer
O m aftenen overnattede vi igen i en ny Cattle Glen Helen, som også var et ok sted, her var der igen mulighed for et deeejligt varmt bad. Man føler sig nemlig meget hurtigt beskidt, når man kører og går rundt ude i bushen en hel dag. Alt det tørre støvede, røde jord er bare alle vegne på en, når man kommer hjem.
På fjerdedagen var det atter tidligt op, hvor vi så solopgang over Mac Donalds bjergkæden, og bagefter igen ud på en lang tur. Senere da vi lavede burger over åben ild til middag, fik begivenheden en burger på Mac Donalds lige pludselig en helt anden betydning!!!! På denne tur var vi også i en kløft, hvor vi fik lov at male med maling, som aboriginerne gjorde i gamle dage.
På 5. og sidste dagen var vi igen i en kløft, som var meget smuk at vandre igennem, og for de seje var der mulighed for at klatre op af en næsten lodret klippevæg, jeg gik selvfølgelig ikke af vejen, når Allan skulle op, ja, så skulle jeg i hvert fald også, det gik også fint med at komme op. ,en det værste var da jeg skulle ned igen, og nærmest måtte kure på r…. hele vejen ned, da jeg så blev lidt af en kylling, ved pludseligt at erfare, hvor langt der var ned.
Det som ellers var lidt af en prøvelse, var at både Allan og jeg vi reddet os en grum forkølelse allerede på anden dagen, vores kroppe kunne ikke rigtig lide de store temperaturændringer fra næsten 30 grader om dagen, og ned til frysepunktet om aftenen/natte. Så er primitivt lejrliv ikke altid det fedeste, når man snotter, og kroppen er helt energiforladt.. Men men men, de store begivenheder hele turen igennem gjorde jo alting til en kæmpe oplevelse, so vil være et evigt stort minde..
At komme til Alice Springs om aftenen på 5. dagen føltes på dette tidspunkt også meget overvældende. Alle de mennesker og bylivet, det havde vi jo ikke set i lang tid.
Søndag videre til næste stop på turen, Sidney, hvor vi befinder os nu…
Det er tirsdag aften, ferien er faktisk først lige begyndt. Vores plan for i morgen er at tager ned og nyde solen ved Operahus og måske tage en færge ud til en af de små øer…
Det sidste af vores uge i Sidney var rigtig vellykket, vi gik rund og sugede storby stemningen til os, nød det gode vejr, fik set Operahuset, Harbour Bridge, og var en tur i Taroonga Zoo, som virkelig var en stor oplevelse. Parken er bygget op på en halvø, og var så flot og naturægte, herhjemme er det hele jo lidt kunstigt lavet og ligger inde midt i en by, hvilket kan virke ligt forkert, når det er vilde dyr man kigger på. Dyrene var flotte og velplejede, og man kunne se (eller vi syntes i hvert fald at fornemme) de havde det rigtig godt, og det betyder jo meget..
Den sidste dag flottede vi os og gik en tur ned i lystbådehavnen, hvor kun de finde med de store yachter kommer… og selvfølgelig skal man have et specielt ID og helst være VIP for at spise i deres restaurant med den flotteste udsigt. Hvordan det så kunne lade sig gøre for Allan og jeg, at komme der ind, det er svært at sige, men det må helt sikkert være pga. vort ekstremt gode udseende??
Det var en god oplevelse for meget lang tid.
De sidste 15 dage skal vi på en grupperejse, en Reef- og Rainforest tur, som foregår fra Sidney til Cairns. En gruppe på 28 andre ”unge” mennesker. Det vil sige at alle er i alderen fra 18 til 30, undtagen to damer på 60 år. Hvordan de har formået at snige sig med, er ikke til at sige, men friskt er det i hvert fald. Indtil videre har vi lavet stop i 4 byer, Byron Bay, Surfers Paradise, Fraiser Island og Capricorn Caves, og det har virkeligt været begivenhedsrigt. Byron Bay og Surfers Paradise er begge højsæde for surfere og hele deres livsstil, det var virkeligt fedt at opleve. I Byron Bay tog både Allan og jeg et kursus i at surfe, det var sjovt, men også svært. Der var mange ”r..ture”, blå mærker og skrabede knæ, for at få den lækre oplevelse af suset i at stå oprejst på brættet i 10 sek…..Nu var det jo nok mest mig, der var det ømme syn med de blå mærker osv. Da Allan faktisk var ret god til det.
I Surfers Paradise lejede vi selv surfboard og ville selv prøve kunsten som pro surfere, men nej, et tre timers kursus var desværre ikke nok at blive pro. Men sjovt var det..
Fraiser Island er verdens største sand ø, og bestemt et besøg værd. Desværre kunne vi ikke surfe i bølgerne på stranden selvom, de var perfekte dertil på grunds af hajer over hele kysten, men vi gik blandt andet nogle lange ture, både å stranden og i regnskoven. En helt anden verden at træde ind i med lyde og dufte og kæmpe træer overalt.
Capricorn Caves var som navnet antyder et sted med huler, men hverken Allan eller jeg har den store lyst til at klatre rundt i huler, så vi nød bare aftenen foran bålet. Desuden ja, så er det jo helt vildt at sidde og spise mor genmad, mens der hopper 15 kænguruer rundt om en, alle så tamme, at de kommer hen og snuser til én, når man rækker hånden frem.
Derudover har vi været i Glen Village wild life park, hvor jeg selvfølgelig bare måtte holde en af de små søde koalabjørne i mine arme, en helt fantastisk oplevelse, som bare varede for kort..
Nu er vi på vej til Whitsunday Island, det bliver et dages paradis med sol og afslapning, det glæder vi os meget til. Vi har taget en masse billeder herfra, det skal blive spændende at vise dem frem, når vi kommer hjem.
Whitsunday Island er virkeligt et paradis af en ø. En sådan drømme ø, som mange har set i tv og på film utallige gange, og med garanti har drømt sig ud på, blev nu en virkelighed for os.
En sandstrand med det fineste klare vand, solstole under palmerne lang stranden, ren afslapning under solens stråler, kun afbrudt at en forfriskende dukkert i vandet eller en tur i kajak.
Da vi ankom til øen lørdag aften var der faktisk tre brudepar, som var ved at blive viet, og når man ser et smukt brudepar gå hånd i hånd ned af en næsten øde strand med solnedgangen i baggrunde, kan man lade være med at tænke…..
Resten af gruppen mente helt bestemt også, at Allan og jeg sagtens kunne nå at få klaret den ceremoni, inden vi tog fra øen, og de indvilgede sjovt nok alle sammen i gerne at ville være gæster, hvis tilfældet skulle opstå…
Vi har været på en halvdags ridetur i regnskoven, hvilket var en stor oplevelse for både Allan og jeg. Aldrig har vi begge oplevet at kunne ride i et sådant terræn før, ind i mellem gik det næsten lodret op, for i det næste øjeblik at gå lodret ned. Hestene gik på trapper, vadede over hele væltede træer og lignende som om det var det eneste de var sat i verden for… og så den natur og udsigt, det sætter store minde i sjælen.
Sidste stop og ende destination hed Cairns og nu går turen herfra og hjemover.
Mange hilsner
Allan og Lotte | |
Kilde/ forfatter: Lotte, Dato: 1/1-2005
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)