|<
<
>
>|
Hvorfor holder vi Bededag
Den "Store Bededag" var blot én ud af mange bededage.
Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.
Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede.
Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke,
-stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed". | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 20/4-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Dagligdagen i Aasiaat
Fra bladet Redningsbaaden har vi sakset nedenstående artikel.
Af grønlandssekretær Jørgen Møller.
Det er lyst uden for. Klart vejr og høj himmel. Det er absolut først på dagen, klokken er 6.25. Det er nu arbejdsdagen begynder på Sømandshjemmet i Aasiaat. Kogepladen tændes, rundstykker hentes i et af de meget store fryserum, og sættes ovnen. Kaffemaskinen tændes. Der koges blødkogte æg, og pålæg stilles frem i disken. Mælk, juice og isvand, - ja alt skal være klar til cafeteriet åbner klokken 7.00.
Yderdørene låses op 5 minutter før klokken 7, og i dag må jeg konstatere at der i nattens løb er faldet ca. 15 cm sne. Flot ser det ud. Alt er pudret med sne, ude i havnen er der meget is, og i det fjerne ses øen Maniitsoq som nu farves rød af den opstigende sol. Sneen skovles væk lige uden for dørene, og trapperne fejes.
Dagligt får vi besøg af vor nabo - John hedder han. Han er leder af byens oliedepot, og har været i Grønland i mere end 40 år. Så når der er tid til det, får jeg en kop kaffe sammen med ham. I dag er der ikke tid til det, fordi vore værelsesgæster er tidlig på færde. Vi har haft 24 af 26 værelser optaget i nat. Det betyder også, at bilens oliefyr skal tændes kl. 8.00, så bilen er varm, når de første gæster skal køres i lufthavnen kl. 8.25. Gæster som bor på Sømandshjemmet bliver transporteret frem og tilbage til skib og fly, og i dag er der flere ture i vente. Temperaturen uden for er -17 grader. På Sømandshjemmet er der ikke 2 dage, som er helt ens. Da vi til morgen kom til lufthavnen med de første gæster, blev det meddelt at flyet var ca. 1 time forsinket. Det betød samtidig at nogle venner vi skulle tage afsked med, ikke var mødt endnu, så vi måtte pænt køre hjem igen. Senere på dagen blev det meddelt, at den ordinære ankomst kl. 12.20 var ændret til 17.20.
På vej hjem fra lufthavnen tømte jeg vores postboks - nr. 216, en stor boks helt nede ved gulvet. Foruden aviser m.m. var et dejligt brev fra kommunen. Da det nye lederpar Lene Leed og Harald la Cour var på besøg, søgte vi kommunen om tilladelse til at have hundehold stående ved Sømandshjemmet. 8-10 gode slædehunde skal stå på kæde, og i vinterperioden være til glæde også for kommende gæster. 2 dage efter ansøgningen var indgivet havde kommunen altså nu givet sin tilladelse foreløbig i 2 år. Kommunen er venlig stemt overfor Sømandshjemmet.
Der er 4,5 kilometer til lufthavnen, og på de travle dage, køres turen 8-10 gange. Så er næsten hele dagen optaget af at hente og bringe gæster, og sørge for at nye gæster bliver rigtig godt indlogeret, også i annekset der ligger 70 m fra hovedbygningen. Der er i alt 26 værelser lige nu, og den 15. maj får vi så 10 helt nye dobbelt værelser. Vi regner med at holde kaffemik og fremvisning af de nye værelser i begyndelsen af juni måned. Borgmesteren har foreslået d. 5. juni, fordi det så er på hans fødselsdag, så det planlægger vi efter. I dag har vi 10 værelser med bad i hoved huset. I annekset er der 8 værelser med bad og 8 uden.
Aftensmaden serveres fra kl. 17.30
19.00 og derefter kan der købes pommes frites mm., hjemmebag og lagkage indtil kl. 21.00. Vore gæster henvises derefter til dagligstuen, og cafeteriet lukker. Der ryddes op, fejes og vaskes gulv, hvorefter den sidste medarbejder går hjem. Yderdørene låses og kun lederparret er tilbage - sammen med de øvrige gæster på værelserne. Nu har vejret taget en drejning igen. Det er snestorm, og temperaturen er nu - 9. Udenfor Sømandshjemmet står bilen og kører i tomgang, det har den gjort hele dagen. Klokken er 21.30 og aftenvagten køres hjem. Bilens motor stoppes og ledningen til motorvarmeren sluttes til. - En herlig dag er slut. | |
Kilde/ forfatter: grønlandssekretær Jørgen Møller, Dato: 20/4-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Hvad er Påskeøsten?
I foråret er der en tendens til, at vinden i en periode går i øst - ofte sker det i eller omkring påskedagene. Deraf navnet påskeøsten.
Grunden til denne ofte tilbagevendende østenvind i foråret skyldes dannelse af et højtryk over Skandinavien kombineret med lavt tryk over Mellem- og Sydeuropa.
Over Mellem- og Sydeuropa opvarmes luften meget her i foråret og det kontinentale vinterhøjtryk nedbrydes, og det erstattes af gode betingelser for faldende lufttryk. Over De Polare Egne er det endnu koldt og det arktiske og sibiriske kuldehøjtryk har endnu gode betingelser.
Disse stabile vinterhøjtryk kan undertiden placere sig over Skandinavien og sammen med det lavere tryk over Mellemeuropa give os en periode - ofte af længere varighed med vind fra øst.
Påskeøsten bringer kold og tør luft fra Rusland frem mod Danmark. På sin vej kan den opvarmes noget, men generelt er Påskeøsten en kold fornøjelse - ikke mindst på grund af det blæsende vejr, som bevirker, at temperaturen føles lavere end den er (Windchill).
Desuden oplever vi ofte med østenvind om foråret store temperaturforskelle hen over landet. Ved østvendte kyster har man det køligt med temperaturer der ligger tæt på havets - mens man bare nogle kilometer inde i landet vil have det mærkbart varmere.
Da luften opvarmes hen over land vil vi med påskeøsten have det varmest i den vestlige del af Jylland og på Øerne - dvs. Vestjylland, Vestfyn og Vestsjælland.
Påskeøsten bringer dog ofte tørt og solrigt vejr med sig - så kan man finde en læfuld krog, så kan en Påskeøsten blive et rart bekendtskab. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 20/4-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
|
(i)