Forum for debat og indlæg

Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - året søfartkonference

Maritim sikkerhed, sundhed og miljø – MSSM – årets søfartskonference i Nyborg den 26. og 27. august 2010. Ann-Charlott, Lotte og Birgit deltog i konferencen, hvor vi reklamerede for Sømandskoneforeningen med en stand. Lotte havde sponsoreret en flot Roll-up, som var et fint blikfang. Der var lidt problemer med, at buddet ikke havde kunnet finde ud af at aflevere den dagen før, så den dukkede først op om eftermiddagen, den første dag af konferencens to dage. Men – bedre sent end aldrig. Vi havde de nye brochurer klar. De lå ligeledes i samtlige ca. 250 deltagers taske med program osv. for konferencen. Det er en videre udvikling af den brochure, som Århus pigerne har lavet, så den nu dækker Landsforeningen, og den er god. Birgit havde lagt billeder ind i et diasshow. Det var billeder fra sammenkomster blandt Århus pigerne, blandt Skruerne Sjælland og billeder fra mødet med de filippinske sømandskoner samt fra en af vores seneste Landsgeneralforsamlinger. Der kom en del og snakkede med os ind imellem, og det er helt sikkert at samtlige deltagere samt øvrige udstillere bemærkede os. Konferencens deltagere kommer bredt fra alle dele af søfartserhvervet, både til søs, i land, uddannelsessteder, samarbejdspartnere til ”søens folk”, rederier, søfolk selv og mange andre. Torsdag formiddag var der et fælles program med tre oplæg om dansk søfart position nu og hvilke udfordringer fremtiden byder. Programmet blev indledt af direktør Andreas Nordseth fra Søfartsstyrelsen. Han talte om vækststrategi for dansk søfart. Hvordan status var lige nu og fremtids udsigterne. Trods finanskrisen er den danske tonnage vokses og antallet af ansatte i relation til søfart og søfarende uændret siden 2008. Hvordan fordelingsnøglen så kom han ikke ind. (Mon ikke vi er nogen som undrer os over hvorfor han ikke viste tallene opdelt). Kvalitetsskibsfart- og at vi vil konkurrere på høj standard var hans bud hvordan dansk skibsfart skal klare sig i fremtiden. Han talte om hvor vigtig rekrutteringsgrundlaget er for søfarten fremtid og at søgning til de maritime erhverv så lovende ud. Han rundede sit oplæg af med kort at berøre pirateri om det internationale sikkerhedsproblem det udgør. Der arbejdes på internationalt plan, men der lå ikke nogen løsning på problemet i den nærmeste fremtid. Overordnet set synes han det så lovende ud for dansk søfart. Herefter talte Henrik Sorn-Friese, Associate Professor, om Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet. Hans forskning viste klart at flere og flere funktioner vil blive outsourcet. Både søfolk og funktioner tilknyttet hertil. Hans bud på hvordan vi bevarer danske arbejdspladser problemet kunne bl.a. være mere fleksible søfartsuddannelser, som passer til både sø og land. Kontrakter, som binder de danske søfarende over en lidt længere periode, så de ikke går i land efter 1-2 år, ny teknologi og sådan noget som en fælles skandinavisk farvandsmyndighed. Et noget mere dyster billedet. Afslutningsvis på formiddagens program talte Bent Nielsen, Di rector and Head of Marine Standards i Maersk Tankers, om bæredygtig rederi og skibsdrift - hvad skal der til for at være konkurrencedygtig. Hovedbudskabet var her at bæredygtighed er en afgørende faktor for konkurrenceevnen – særligt hos olieselskaberne er bæredygtighed i høj kurs. F.eks. holder man et vågent øje med børnearbejde. Miljø og sikkerhed vægtes ligeledes højt. Der er ingen tvivl om de seneste års oliekatastrofer, har gjort olieselskaber mere krævende. Der kræves og stilles høje krav til miljø og sikkerheden. Lige netop disse områder mener Bent Nielsen at Danmark er konkurrence dygtige og at det er her vi fremover skal markedets føres på. Torsdagens eftermiddag bestod af en masse forskellige valgfrie sessioner. Vi havde valgt at hører om søfartsmedicin. Første del handlede om hvilke muligheder de søfarende har for at få lægehjælp om bord via Radio Medical. Hvordan sikres det, at den rigtige medicin er til stede i medicinkisterne om bord og hvordan skaber vores uddannelse af kaptajner og styrmænd en større sikkerhed om bord? Disse emner blev af søfartsstyrelsens to instruktionssygeplejersker Kent Østermark Jensen & Torben Leth, som også i det daglig er med til at varetage og uddanne kaptajner og styrmænd, på underholdende og lærerig vis via små scenarios/rollespil. På dramatiskvis blev vi ledt igennem en ulykke om bord på et skib. Vi blev introduceret til søfartsstyrelsen nyeste redskab en hel ny bog, som hedder” Maritime Life Support – ved enhver given lejlighed”, som er en førstehjælps bog for sygdomsbehandleren om bord. Andel af eftermiddags program bestod af 3 små oplæg: A. Influenza og epidemier Verden havde ikke oplevet en influenzapandemi i 40 år, da de første tilfælde af en helt ny type smitsom influenza fra Mexico blev meddelt 24. april 2009, men der havde i årene forud været gjort mange forberedelser. I oplægget vil følgende spørgsmål blive søgt besvaret: Hvad skete der? Hvem er de vigtigste aktører nationalt og internationalt? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Tove Rønne, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Et emne som måske ikke lige direkte kan kobles til søfart, men da mange af vores mænd jo færdes og hele kloden – jah så var det meget relevant og interessant. Meget fyldte det i medierne sidste efterår. Konklusionen på forløbet var, at det nok ikke kunne være blevet taklet meget anderledes. Dog havde de lært at udmeldingerne skulle være helt klare. B. Søfartslægernes myndighedsrolle Søfartslægerne er autoriserede af Søfartsstyrelsen til at undersøge søfarende og fiskere og træffe afgørelse på styrelsens vegne om, hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang de er egnet til skibstjeneste. Målet med dette oplæg er at stille skarpt på, hvad det juridisk betyder, at søfartslægen træffer afgørelser på vegne af Søfartsstyrelsen, hvilke konsekvenser det har for søfartslægens arbejde, og hvilke krav det stiller til søfartslægen, afgørelsen og lægeundersøgelsen. Fuldmægtig Tina Bolbjerg Winther-Nielsen fra Søfartsstyrelsen Her blev det belyst hvornår hvilke muligheder den søfarende har hvis søfartslægen ikke vil forny ”blå bog” og hvilke retningslinjer søfartslægen arbejder under. Her er oplægsholderen opsummering: - Søfartslægerne handler på vegne af Søfartsstyrelsen - Søfartslægerne skal overveje om der er problemer med inhabilitet - En god dialog mellem søfartslægen og den søfarende sikrer at fleksibiliteten i reglerne kan benyttes - Søfartslægen skal begrunde eventuelle begrænsninger i sundhedsbeviset. - Søfartslægen bør henlede opmærksomheden på ankefristen, hvis der er begrænsninger i sundhedsbeviset. Særdeles nyttige oplysninger at være bekendt med, hvis der skulle opstå problemer med ”blå bog”. Sidste oplæg handlede om: C. Helbredsundersøgelsen og psykiske lidelser Unge, som søger en karriere til søs, og nogle gange også ældre søfolk og fiskere, medbringer i tiltagende omfang en psykiatrisk diagnose i køjesækken. De møder op hos søfartslægen med diagnoser så som ADHD, lettere grader af depression, angst, stress, og forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Senest er diagnosen voksen-ADHD i tiltagende grad taget i anvendelse blandt læger, som varetager misbrugsbehandling. Målet med denne session er at sætte fokus på disse tilstande og betydningen for en karriere til søs og muligheden for at få udstedt den "Blå bog". Ledende embedslæge, Ph.d. Henrik L. Hansen, Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender. Dette oplæg kom primært til at handle om når den første ”blå bog” skal udstedes. Psykiske lidelser er ofte et gråzone område når det gælder erhvervsevne. Konklusionen fra embedslægen var dog ikke til at tage fejl af at psykiatriske lidelser høre ikke til i moderne skibsfart og bør afvises. Undtagelser kan dog forekomme ved begrænset sejlads. På fredagen program bemærkede Birgit et foredrag ved en svensker: Martin Hernqvist, direktør for det svenske forsikringsselskab The Swedish Club Academy som talte om et nyt syn på menneskelige fejl. Hvorfor laver vi fejl? Han viste et kort filmklip, hvor en ung fyr sidder og drikker en kold cider ved poolen. Hans kammerat dukker op, og siger: What is it like? Vennen der nyder den kolde cider siger, it´s cold and refreshing, hvorpå den anden frejdigt springer på hovedet i poolen – som er tom for vand!!!! Den ene taler om den kolde og forfriskende cider, den anden taler om den kolde og forfriskende pool…. Vi tager beslutninger, som ikke er baseret på realiteterne, men på et billede af realiteterne! Dvs. det reelle og det mentale billede af realiteterne er forskelligt! Med andre ord: Vi begår ikke fejl med overlæg. For at forebygge ulykker og katastrofer, må vi blive bedre til at forstå hvorfor der sker uheld, og vi må lære noget omkring folks attitude, for at kunne etablere en sikker organisatorisk kultur. Som forsikringsmand i den maritime verden, havde han adskillelige udsagn fra søfolk, der bliver udspurgt om en ulykke efterfølgende, ofte skibsforlis. Udsagnene er svar på spørgsmålet: Hvorfor stiller du ikke spørgsmål ved en kollegas forkerte og direkte farlige handlinger? ”Han vidste de var på vej mod en katastrofe, men ville ikke sige noget…” ”I might loose my job” eller: ”I might be wrong” ”Never again, he never talked to me since then..” Det har noget med kultur at gøre. Dvs. hvordan vi er opvokset med hvilke normer for adfærd og attituder. Med attitude menes den måde hvorpå du tænker om et andet menneske. Din opførsel overfor andre, afhænger af din attitude. Der er national kultur, som alle indenfor søfart er bevidst om. Og der er professions kultur, hvor hver sin profession har sin kultur, som f.eks. kirurger og piloter. De blev i en undersøgelse spurgt; Kan du reagere tilfredsstillende i en kritisk situation, når du er træt? Kirurgen siger han opererer lige godt om han har været oppe i mange eller få timer, mens piloten godt ved, at han navigerer ikke lige sikkert, hvis han har fløjet i mange timer. Og søfolk ligger tæt op ad kirurgerne! Dertil er der organisatorisk kultur., altså den kultur, der ligger på enhver arbejdsplads. Den nationale og den professionsrettede kultur, er det vanskeligt at ændre på, men den organisatoriske kan vi ændre. Det nye syn på menneskelig fejl: Det er naturligt at mennesker begår fejl! Ingen begår fejl med overlæg! Vi skal ændre attituder, ikke færdigheder! De forskellige faggrupper, uanset nationalitet, er stort set tilstrækkeligt uddannede. Det er attituder, der skal ændres på. Og det skal gøres ved at lave workshops med søfolk og rederifolk sammen på konferencer. Dette var hvad vi har fået ud af året MSSM – konference.