|<
<
>
>|
Flyvefisken - december 2020 Kilde/ forfatter: Hanne Hansen, Dato: 10/12-2020 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Nu har Bogø Mølle endelig fået sin hat … 24.6.2020
I løbet af søndagen rygtedes det at Møllehatten nu skulle hæves fra
jorden og op på toppen, og det skulle ske tirsdag kl. 9.00, hvis altså
vind og vejr artede sig. Denne morgen var vi vist mange der skævede
til mobilens meldinger om vindhastighed, og den kritiske grænse på 5
sekundmeter. En lokal rimsmed var allerede på færde på facebook
dagen før med en hyldest på forhånd, dog også med et hvis …
Løfter de mon hatten?
Hvis kranen er kapabel
og ikke helt kassabel
og vinden ræsonnabel,
så løftes hatten op
på møllekroppens top.
Den hat er formidabel,
det er en Bogø-fabel.
GODT den var reparabel.
Den er så præsentabel -
og yderst venerabel -
ja rent ud sagt sensationel,
af væsen helt exceptionel
og hæves nu til Bogøs held.
Allerede før kl. 9 var de første tilskuere på plads foran møllen, inklusive udenbys pressehold, og
kranen var der heldigvis også. Da forberedelserne gik i gang med trosser og wirer var al tvivl om
yderligere udsættelser heldigvis glemt. En lille time senere fik hatten luft under sig, og ganske
hurtigt sad den hvor møllehatte skal sidde. Smuk og glinsende i sommersolen. Hos naboerne
kom flagene op, Møllefolkene fremtryllede dråber med brusende perler, og de tilstedeværende
kunne endelig sige tillykke til hinanden. Hyldestdigtet var nu heldigvis en historie der endte
ganske som den skulle. Tirsdag formiddag kl. 10.02. Det var en dejlig dag på Bogø
Del af Flyvefisken december 2020 |
| Kilde/ forfatter: Hanne Hansen, Dato: 10/12-2020 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Hvad nu hvis…
Med SARS, MERS, Ebola, Covid-19, Hundegalskab, Herbes og hvad man ellers kan forestille sig
af menneskelige plager fra den kant (indenfor de sidste hundrede år har 1918 influenzaen og
kopper alene kostet mere end 300 millioner menneskeliv) er det forståeligt nok hvis nogen ønsker
alle vira ad Hekkenfeldt til.
Hvis alle vira virkelig forsvandt, ville vi så gå en lykkelig fremtid i møde? Ja verden ville blive et
bedre sted at være… i en dag eller to, men så ville vi alle sammen dø. Vira er nemlig vigtige. De
essentielle ting som vira gør opvejer langt de dårlige ting.
Hvad vi ved er at en Bakteriofag eller i kort form Fag Eller Phag er en virus, som spiser bakterier
og reproducerer sig ved hjælp af bakterier og at Bakteriofager er de organismer på kloden der er
flest af. Fagere er de primære regulatorer af alverdens bakterier, og gør det af med omkring 50 %
af oceanernes bakterier hver dag; og skulle vira af en eller anden grund forsvinde vil bakterielivet
på jorden eksplodere og alt andet levende vil få uoverskuelige problemer.
Vira tager sig også af populations-kontrol. Hvis en art bliver for talrig, formerer vira sig hurtigt og
decimerer eller udsletter arten, så der igen bliver plads til alle de andre. Et forløb man kender fra
mange arter inklusive vores egen, og som populært kaldes ”dræb vinderen”. Homo Sapiens fylder
efterhånden godt op på kloden og må derfor ind i mellem finde sig at slås med pandemier og
lignende.
Antibiotika har de sidste hundrede år givet os et våben modbakterier, men mutationer gør flere og
flere bakterier resistente så vi igen nærmer os den dag hvor mennesker vil dø af ”uskyldige”
infektioner. Der er dog håb forude idet forskere arbejder på at udnytte vira mod de genstridige
bakterier.
Generelt ved vi forsvindende lidt om vira. Fx har vi stort set ingen anelse om der findes tusinder af
dem eller millioner. Videnskaben har hidtil koncentreret anstrengelserne om at skaffe viden om
dem der er skadelige for os, men flere og flere virologer forstår hvor vigtige de er for vor
overlevelse og begynder at skaffe sig en fair og balanceret viden om de vira som holder os og
planetens andre indbyggere i live, og vil kunne fortælle mange historier om at der er noget som
hedder gode vira.
Del af Flyvefisken udsendt december 2020 |
| Kilde/ forfatter: Hanne Hansen, Dato: 10/12-2020 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|