Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Onsdag den 19/8-2026
|< < > >|

Chokolade og Chokoladeheksen af Joanne Harris.


Boganmeldelse
Jeg kan bedst lide at se filmen før, jeg læser bogen – man bliver næsten altid dybt skuffet hvis man tager det i omvendt rækkefølge, den person, der er vokset frem i ens bevidsthed, er aldrig den samme som personen i filmen.
Men sæt dig med bogen Chokolade en trist søndag og find billederne af Juliette Binoche og Johnny Depp frem på nethin
den – og nyd så at læse dig til filmen…
Bogen lever absolut op til forventningerne,man få et dybere indblik i Viannes fortid, i præstens bekymringer, i landsbyboernes baggrund,samtidig med at man kan se dem alle så levende for sig. Bogen er en noget mindre kærlighedshistorie, som vel nok er det bærende i filmen, men det er en smuk og let læst bog, der gir lyst til
at se filmen endnu engang!
Rigtig interessant er det at læse artiklen, som Joanne Harris har skrevet om filmens tilblivelse, og den store indflydelse hun selv har haft på dialogen i filmen –
og ja, Juliette Binoche var hendes drøm til rollen som Joanne. Find artiklen her: www.joanne-harris.co.uk/pages/feature
pages/chocolatfilm/chocolatfilm.html Og hvis du ikke allerede har set filmen, så nyd bogen, lær den levende og lidt mystiske Vianne at kende, mød datteren Anouk,nyd livstykket Armande,den gamle dame, der altid må gå i sort fordi der hele tiden er en, der dør i vennekredsen, men hun ”snyder” og ifører sig kulørt undertøj under de sorte gevandter, den gamle mand, der kærligt (og alt for længe) passer sin syge hund, præsten, der kæmper en forgæves kamp mod Vianne og alle hendes fristelser, og selvfølgelig
Roux (Johnny Depp) og hans flodfolk.

Chokoladeheksen foregår ca. 5 år senere og handlingen udspiller sig på Montmartre i Paris. Bogen er noget mere mystisk og lidt sværere at gå til end forgængeren. Den mystiske Zozie lever af og for at overtage folks identiteter og helst også deres bankkonti. Hun er mystisk og en dreven heks,der charmer sig ind i Viannes,Anouks og datter nummer 2’s liv.Vianne er nået frem til,at hvis hun skal falde ind og blive accepteret,så må hun gemme mystikken og de farverige gevandter væk, og hun er – meget mod Anouks vilje – blevet til en grå og trist dame, der sælger kedelig, masseproduceret chokolade i et lille ”Chocolaterie” på Montmartre. Det får Zozie vendt op og ned på – hun får sat gang i Viannes færdigheder som
chokoladekunstner, gir butikken et løft, hjælper Anouk med diverse veninde- og skoleproblemer og gir i det hele taget de-res liv et løft i positiv og farverig retning. Men hele tiden ved man som læser,at hun også har en skjult dagsorden. Så det bliver lidt mystisk, forvirrende og til tider lidt for overnaturligt. Bogen bliver bedre, da også Roux indfinder sig i Paris, og det fremgår tydeligt, at denne bog er skrevet efter tilblivelsen af filmen,for kærlighedshistorien mellem Vianne og Roux er ikke tydelig i den første bog, men i denne bog fortsætter histori
en fra filmen, og kærligheden overvinder jo – selvfølgelig – alt!!!
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 26/8-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser

Handelsflådens velfærdsråd


Hvad er det egentlig for en ”butik”, og hvad foretager de sig? Det var nogle af de spørgsmål, jeg selv tumlede med, da jeg mødte op til mit første møde i Handels flådens Velfærdsråd den 18. juni.
Jeg har ofte hørt beskrevet den ultra korte tid disse møder tog,og tænkte,at det måske var et udtryk for, at der ikke var det helt store engagement. Men deri tog jeg fejl. Der var bestemt både interesse og engagement.
Lad mig berette lidt fra deres egen beskrivelse af Året der gik:
Velfærdsrådet forlængede det 3-årige projekt om udsendelse af radio- og tvprogrammer fra DR, som udløb med udgangen af 2008.
Man har avis-tjeneste – hvor der dagligt udskrives dugfriske aviser på adskillige sprog i Rotterdam,HongKong,Singapore, Algeciras, og som noget nyt, nu også ved sømandskirken i Hull.
Velfærdsrådets mobile fotoudstilling var i
2008 udstillet hos SIMAC i Svendborg – måske har din mand sit billede med her. Velfærdsrådet holder møder med SøfartensBibliotekogSøfartensArbejdsmiljøråd om et tættere samarbejde.
I 2008 var Velfærdsrådet i kontakt med størstedelen af handelsflådens skibe i forbindelse med enten kollektiv eller individuel service.Alle henvendelser fra skibe og søfarende følges op,og der fremsendes materialer, råd og vejledning til afvikling af arrangementer ombord og i land, samt til brug for Velfærdskontorets faste tjenester.
Mange henvendelser fra besætninger bekræfter, at den kollektive fritids virksomhed har en positiv indflydelse på den daglige tilværelse ombord.
Velfærdsrådetgiverogsåøkonomiskstøtte til blandt andet: Aalborg-Nørresundby Søfarts-service, Esbjerg Havneservice, Århus Søfarts-service,KalundborgSøfartsservice, Sømandskirken i Algeciras, i Singapore, i Hong Kong, i Rotterdam, og til Dansk Sømands- og Udlandskirker.
På rådets hjemmeside: www.hfv.dk kan man se alle motions- og idrætsresultater blandt de søfarende. Hjemmesiden opdaterer automatisk de indkomne sportsresultater fra skibene. Der er oversigt over udsendte tv- og radioprogrammer. TV-betjeningen omfatter dansk producerede programmer, og er normalt 2 uger gamle ved udsendelse til skibene. Der er endvidere uddybende radioprogrammer, som giver den søfarende mulighed for at være ”opdateret”, så man kan følge med i debatten hjemme, efter udmønstring. Desuden kan danske skibe modtage et udvalg af DR´s bedste radio-udsendelser, i form af mp3-filer på cd-rom.
Af nyhedsformidling i øvrigt, sendes der aviser ud til såkaldte støttepunkter (Velfærdsstationer og sømandskirker) i Port Said, Aberdeen, London, Hamborg, San Pedro. Der udsendes dagligt email-aviser på ca 20 forskellige sprog til de skibe, der tilmelder sig.
Velfærdsrådet udsender dagligt danske nyheder fra DR´s nyhedssite, som en zippet word-fil eller pdf-fil.Desuden færøske
nyheder, polske radio online og Philnews.
Velfærdsrådet foretog sidste år en spørgeundersøgelse blandt besætningerne i danske skibe.Der blev spurgt,om der ombord eksisterer faciliteter, herunder bredbånd eller satellit-tv, til at nedtage dansk tv, eller om man forventede det indenfor en overskuelig fremtid. 158 skibe reagerede på forespørgslen, og heraf svarede 144 benægtende!!
Velfærdsrådet konkluderede derfor: Rygter og myter om skibenes tv- og internetfaciliteter, har greb selv langt ind i branchen. Der eksperimenteres stadig med en effektiv global dækning,men denne er endnu forbeholdt skibe indenfor satellitternes footprints – og er endnu ikke anvendelig på oceanerne. Har man endelig internet ombord,giver båndbredden ikke adgang til streamet tv,og skulle skibet være udstyret medenparabolantenne,erfarten–bortset fra enkelte supplyskibe i Nordsøen – af en sådan art, at dansk tv ikke kan modtages på lokaliteten.
Hovedparten har svaret, at man ikke er i besiddelse af hverken bredbånd eller har paraboludstyr ombord – og at man ikke kender til planer,om et sådant tiltag fra rederiets side inden for en overskuelig fremtid. Der er ca 226 skibe tilmeldt tv-ordningen.
Motionskonkurrencer ombord har haft en pæn stigning i antallet af deltagere.Tilmed gives der præmier, hvilket måske er med til at få flere af vore mænd op af stolen…
Vidste du i øvrigt, at Velfærdsrådet har 3
ferieboliger i Danmark? Se det på deres hjemmeside.
Velfærdsrådet blev i 2008 evalueret af
COWI i tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen. Rapporten var positiv og understreger vigtigheden af velfærdsarbejdet. Desuden var en blandt flere konklusioner, at behovet for service ydelser er steget markant gennem de seneste 10 år. Dette til trods for forbedrede kommunikationsmuligheder. Det siger – i mine øjne – noget om vigtigheden af dette arbejde, og hvad der ellers kan gøres for sømanden ombord, så han ikke føler sig hægtet af af samfund og familie.
Efter dette møde, blev jeg inviteret på
besøg, af Velfærdsrådets direktør Søren
Philip Sørensen,for at lære dem lidt bedre at kende. Og det var et godt besøg.
Det var dejligt at høre,se og mærke at disse mennesker dels ønsker at gøre noget for vores mænds velbefindende ombord, men sandelig også gør deres bedste til det. Og at de også ser vigtigheden af dette arbejde. Det synes jeg er specielt rart at mærke i en tid,hvor der ellers ikke synes at være plads til sådan et arbejde i det danske samfund.
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 25/8-2009
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed

Sen sommer 2009


Det hele startede så godt, men endte så skidt…………. Sådan kan det Danske sommervejr vel bedst beskrives, håber at sensommeren kan give os lidt energi, at komme gennem efteråret/vinteren på !
Håber I alle på trods af regn og blæst, har haft en rigtig god sommer.

Som nogle af jer måske har bemærket har Sømandskoneforeningen skifte mail adresse (soemandskoner@gmail.com). Denne mail adresse virker åbenbart mere officiel end når det har været formandens private mail adresser, der har været anvendt. Dette har jeg bemærket ved, at vi nu modtager sjove forespørgsler, bl.a. har en mor, der har købt ”Sømands hundene” til sin søn spurgt om vi ikke kunne hjælpe med den rigtige historie om hvorfor hundene vender forskellige veje når sømanden er hjemme og ude. En har spurgt om vi kunne hjælpe omkring et væddemål på hvem der synger en bestemt sømandssang o.s.v. Det giver lidt arbejde at besvare disse mail, men på den anden side, så finder folk vore hjemmeside og jeg tror de læser lidt omkring vores forening og fortæller om den. Det er da positivt 

Nu nærmer sig tiden for Landsgeneralforsamlingen i Holstebro. Andet sted i dette nr. af ”Søhesten”, kan du læse indkommet forslag om ændringer af foreningens vedtægter. Jeg håber I vil give jer tid til at læse dette indkommende forslag godt igennem og forholde jer til det. Håber samtidig, at rigtig mange af jer møder på til Generalforsamlingen og tilkendegiver jeres mening!

HUSK, du er den del af foreningen og medbestemmende om hvordan den fremtidige foreningsstruktur kommer til at se ud.
HUSK, du kan ikke brokke dig hvis du ikke har givet din mening til kende !
HUSK, at tilmelde dig i dag, der er ingen grund til at vente.
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 22/8-2009
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Indstilling til søhest

Fredag den 14/8-2026

Brochure om Sømandskoneforeningen

Søndag den 4/1-2026

Godt nytår

Onsdag den 31/12-2025

En lille julehilsen

Lørdag den 20/12-2025
© Sømandskoneforeningen af 1976