|<
<
>
>|
Sen sommer 2009
Det hele startede så godt, men endte så skidt…………. Sådan kan det Danske sommervejr vel bedst beskrives, håber at sensommeren kan give os lidt energi, at komme gennem efteråret/vinteren på !
Håber I alle på trods af regn og blæst, har haft en rigtig god sommer.
Som nogle af jer måske har bemærket har Sømandskoneforeningen skifte mail adresse (soemandskoner@gmail.com). Denne mail adresse virker åbenbart mere officiel end når det har været formandens private mail adresser, der har været anvendt. Dette har jeg bemærket ved, at vi nu modtager sjove forespørgsler, bl.a. har en mor, der har købt ”Sømands hundene” til sin søn spurgt om vi ikke kunne hjælpe med den rigtige historie om hvorfor hundene vender forskellige veje når sømanden er hjemme og ude. En har spurgt om vi kunne hjælpe omkring et væddemål på hvem der synger en bestemt sømandssang o.s.v. Det giver lidt arbejde at besvare disse mail, men på den anden side, så finder folk vore hjemmeside og jeg tror de læser lidt omkring vores forening og fortæller om den. Det er da positivt
Nu nærmer sig tiden for Landsgeneralforsamlingen i Holstebro. Andet sted i dette nr. af ”Søhesten”, kan du læse indkommet forslag om ændringer af foreningens vedtægter. Jeg håber I vil give jer tid til at læse dette indkommende forslag godt igennem og forholde jer til det. Håber samtidig, at rigtig mange af jer møder på til Generalforsamlingen og tilkendegiver jeres mening!
HUSK, du er den del af foreningen og medbestemmende om hvordan den fremtidige foreningsstruktur kommer til at se ud.
HUSK, du kan ikke brokke dig hvis du ikke har givet din mening til kende !
HUSK, at tilmelde dig i dag, der er ingen grund til at vente.
| | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 22/8-2009 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Gad vide hvor min mand mon befinder sig lige nu !
En tanke langt de fleste af os får igen og
igen. Er du rigtig nysgerrig, og sejler din ægtefælle i Europa omkring USA samt til større havne verden over,har du mulighed for via din pc, at finde skibet helt nøjagtigt og helt gratis. Du kan eksempelvis følge det ind gennem Kielerkanalen, ned gennem den Engelske kanal, ind i en havn eller se helt præcis, ved hvilken kaj skibet ligger. Det muligt at se kurs og fart, hvilke andre skibe, der er i nærheden, ETA for næste havneanløb oma. På siden kan der vælges forskellige baggrunde. Ligger skibet langs kaj, kan man få oplyst gadernes navne, se om der er et busstoppested tæt på eller blot se området som luftfoto.Til søs kan vælges et søkort som baggrund. Nogle vil måske sige,det er da lige gyldigt, nu er han ude. Selv har jeg altid i telefonen som det første spurgt, hvor er I? Ofte når det har været rigtigt møgvejr, har jeg prøvet at følge skibet v.h.a.Lloyd´s maritime atlas. Men nu, hvor skibet udelukkende besejler europæiske farvande, er jeg tit lige inde at se, om det sejler, ligger til kaj eller til ankers. Og modtager jeg så en mail, at nu er de der og der, kan jeg jo altid svare, det ved jeg da godt. Så er du blevet nysgerrig, hedder siden:
www.marinetraffic.com | | Kilde/ forfatter: Ulla Blicher Andersen, Dato: 15/6-2009 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Efterlysning
| Hej alle sammen, jeg er ved at samle vore blade, fra vi startede. Der er nogle få blade jeg mangler, det ville være dejligt, om I kunne hjælpe os med at finde dem. Årgang 1: Nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Det er jo de allerførste numre af bladet. Årgang 31: Nr. 3 Mange hilsner kirsten | | Kilde/ forfatter: Kirsten nybroe, Dato: 15/6-2009 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|