Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Onsdag den 19/8-2026
|< < > >|

Hustrusejlads


Den 10/1 rejste jeg med min sømand ned til Ferrol i Spanien, hvor vi kom ombord sent om aftenen. Dagen efter sejlede vi med kurs mod Fu­jairah. For at komme dertil skal man igen­nem Adenbugten, hvilket jo ikke er helt ufarligt; men der var heldigvis gjort en del for at forhindre piraterne i at kapre os. Alle døre var låst, brandslanger med vandtåge var hængt ud over rælingen og så måtte vi ikke gå udenfor i 2 dage. Jeg må indrømme at jeg var en smule utryg ved situationen. Der blev kapret et par skibe efter vi var kommet igennem.Frem­over vil der ikke være hustrusejlads når skibene skal igennem Adenbugten i So­malia.
Vi kom godt til Fujairah, og jeg var med min sømand en tur i Dubai, en enkelt dag. Der er meget at se, bl.a var vi i et stort indkøbs center hvor der var en stor skøj­tebane i midten af centret, meget sjovt at se folk more sig med at stå på skøjter.
Der var flere der faldt på halen… Man tænker ikke lige på en skøjtebane på så­dan et sted!!
Efter 4 dejlige uger ombord kom tiden hvor jeg skulle hjem. Det var med en del dramatik da jeg skulle ned i en lille båd. Det foregik på den måde at jeg var inde i en basket som så blev hejst ned ved hjælp af kranen. Det blæste rigtig meget, om­kring 30 knob. Jeg kom velbeholden hjem.
Kilde/ forfatter: Ingrid Hougaard, Dato: 24/5-2009
Kategori (i): Rejse beskrivelser

En genial idé.


Under generalforsamlingen i Odense afd. siger sekretæren pludselig: ”Skal vi ikke lave en evighedskalender, hvor vi plotter de 5 vigtigste arrangementer ind på faste datoer.”?
Vi har ellers altid siddet med hver vores kalender, når der skulle arrangeres. Og de, der denne dag var mest opsat på at arrangere noget, var måske blevet for­hindret måneder senere. Med en sådan kalender, kan man længe i forvejen vælge og prioritere. Jeg tror det fremover vil give et bedre fremmøde og jeg kan helt ærgre mig over, vi ikke har været så
opfindsomme før. Men bedre sent end
aldrig. Og alle I andre kan jo også bruge idéen.
Kilde/ forfatter: Ulla Blicher Andersen, Dato: 24/5-2009
Kategori (i): Hverdags betragtninger

"Skudarna" på Bornholm stopper


Den 13.02.09 afholdt vi generalforsam­ling, hvor et af punkterne var forslag om nedlæggelse af lokalafdelingen ”Skudar­na” på Bornholm. Punktet blev enstemmigt vedtaget.
Flere årsager ligger til grund for beslut­ningen:
Ingen tilgang af nye medlemmer.
Udmeldelse af nuværende medlem­mer.
Ansvaret for lokalforeningen var lagt

på for få hænder.
• De øvrige lokalafdelinger er ”langt”
væk, så samarbejde på tværs af lan­det har været vanskeligt.
• Ligeledes har det været økonomisk
og tidsmæssigt umuligt at deltage i
de forskellige landsdækkende arran­gementer.
• Ikke behov for lokalforeningen læn­gere af flere årsager. De unge er på arbejdsmarkedet og får deres sociale behov dækket ad den vej. Kontakten til sømanden er blevet meget nem­mere (e-mail, skype, sms).
Vi ønsker alle medlemmer i Sømandsko­neforeningen held og lykke fremover.
”Skudarna” Bornholm
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 24/5-2009
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Indstilling til søhest

Fredag den 14/8-2026

Brochure om Sømandskoneforeningen

Søndag den 4/1-2026

Godt nytår

Onsdag den 31/12-2025

En lille julehilsen

Lørdag den 20/12-2025
© Sømandskoneforeningen af 1976