|<
<
>
>|
Julehygge i november
Her i Holstebro afdelingen samles vi hos Conny for at inspirere hinanden til juleforberedelserne. Vi har haft besøg af Gitte og Inger som er meget dygtige til at lave dekorationer.
Det blev en produktiv formiddag.
Vi har lært at alt er tilladt i år med hensyn til farver og kreationer, så vi har haft frit spil.
Der blev lavet adventskranse, dørdekorationer, dekorationer med kalenderlys, dedorationer med amaryllis, granatæbler og hyacinter.
når det har en passende temperatur, derefter kommes der 375 g mel og 2 tsk natron i.
Hældes i en form af passende størrelse.
Bages ved 175 grader i ca. 1 time.
Kan spises med smør (bliver bedre af at stå et par dage)
ALKOHOLFRI GLøGG: Bland 2,5 del hyldebærsaft med 0,5 l ceylonte, saften fra 1 appelsin og 1 citron, 2 kanelstænger og 6 hele nelliker. Varm drikken op til kogepunktet. Si krydderierne fra, og servér i to glas med
AFDELINGENS SIDE Denne måneds side kommer fra Holstebro afdelingen
Desuden fik vi et par gode opskrifter på julebag:
DADELKAGE: 250 g dadler skåret i tern 200 g sukker 35 g margarine 50-75 g hakkede mandler ½ tsk vanillesukker
Dette sættes i blød i 3 dl kogende vand
2 æg piskes sammen, hældes i ovenstående
appelsinskiver (usprøjtede.)
Holstebro-afdelingen ønsker alle en rigtig Glædelig jul og et Godt Nytår | | Kilde/ forfatter: ? , Dato: 23/12-2008 Kategori (i): Opskrifter
Svar på forslag fra Web udvalget
Forslag: Egen afdeling udpeger en, der har ansvar for alle de mail fra landsforeningen, der kommer.
Webmaster: Det burde repræsentanterne være, de er jo ansvarlige for formidlingen mellem landsforeningen og lokalafdelingerne. Det er selvfølgelig en god ide at bruge emails til denne kommunikation (som er hurtig og billig), derfor børallerepræsentanterhave en validemail adresse de bruger. Hjemmesiden kunne måske have en mailings liste til repræsentanterne (som den der er under lokalafdelingernes medlemslister).
Forslag: Formanden fra hver afdeling har et billede på + mailadresse.
Webmaster: God ide med et billede af formændene/kontaktpersonerne således at det virker mere personligt. Angående emailadressedirektepåhjemmesidengiver bare en masse spam emails. Derfor vil en web formular der sender en email direkte til formændene/ kontaktpersonerne nok være at foretrække.
Forslag: Medlemmernes mail kommer længere inde hvor der så skal et password til.
Webmaster: Sådan har det altid været, sådan bør det forblive.
Forslag: Der skal være bedre tjek på afdelingernes hjemmesider. Der skal ikke gå måneder inden der sker noget på siden.
Webmaster: Der er fuldt tjek på indholdet af alle sider af hjemmesiden og hjemmesidens indhold opdateres flere gange om ugen, dog er der mange lokalafdelinger der ikke benytter sig af de muligheder der er i hjemmesiden.
Forslag: Vi forestiller os at der skal laves en skabelon over hvordan det skal stilles op.
Webmaster: Forslag/skabeloner, billeder, grafik og indhold til hjemmesiden er altid velkommen. Hjemmesiden er på nuværendetidspunktprimærtbyggetoppå indholdet af Søhesten. D.v.s. stort set alt indhold fra Søhesten i gennem flere år kan findes under punkterne: medlemmernes indlæg, afdelingernes indlæg, formandens indlæg og aktivitets kalenderen. Hvis Søhesten ophører, vil det nok være en fordel at sammenlægge indlæggene evt. i en offentlig del og en kun for medlemmerne synlig del. | | Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg , Dato: 9/12-2008 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Sølvbryllup i Peru Fortsættelse fra Søhesten nr. 5.
Det var flot at flyve hen over regnskoven. Et prægtigt, mægtig grønt tæppe under os med floder, der snoede sig kilometer efter kilometer. Vi bemærkede dog en del kæmpe store arealer af regnskoven, som var ryddet! Og jeg tænkte på, om mine havemøbler måske havde vokset der?? Tænker mig om næste gang! I Ichitos bliver vi indkvarteret på et me-get flot 4 stjernet hotel. Dejligt med air-condition, da temperaturen her er noget højere end i højderne!
Vi bliver hentet næste formiddag og kørt til den station ved Amazonfloden, hvor vi skal påmønstre M/S Rio Amazonas. Og her fik vi os noget af et kulturchok! Dernede ved flodbredden lå en gammel, rusten og bulet plimsoller. Det skib, som skulle være vores feriehjem den næste uge! Vi var en smule beklemte, da vi entrede skibet. Og kahytten, hvor vi havde troet at vi skulle leve i sus og dus, var meget, meget lille. Kun ganske få kvadratmeter. Det første jeg lagde mærke til var det insektpulver, der var strøet på må og få på tæppet i den lille kahyt, og jeg begyndte at fantasere om kakerlakker, slanger og edderkopper! Alt på skibet var meget gammelt og nedslidt. Var det ikke for de meget søde guider, som lovede os oplevelser ud over det sædvanlige, havde vi nok hanket op i bagagen og sprunget i land igen. Skibet var en gammel engelsk steamer fra det nittende århundrede, som var ombygget med en dieselmotor. Vi gik lidt rundt på båden og hilste på vore medpassagerer. Det var et par gutter fra Canada, et engelsk ægtepar, en hollandsk familie med 2 peruanske teenagepiger og nogle amerikanere. Guiderne var hele ti-den omkring os og fortalte, hvad der ville ske på turen og om de oplevelser vi ville få. Middagen blev serveret i den gamle spisesalon, og maden var rigtig god! Efter middagen lægger skibet fra kaj, og vi sejler ud i hovedfloden. Efter et par timers sejlads lægger vi til ved en gammel romfabrik. Rommen bliver fremstillet af sukkerrør, som kværnes i en gammel engelsk maskine, som bliver trukket enten af mennesker eller køer. Vi smagte på den søde saft, som kom ud af maskinen. Denne saft koges og destilleres til alkohol. Ejeren af romfabrikken boede i et hus på høje pæle, da floden ofte går langt over sine bredder, og her fik vi smagsprøver på hans forskellige produkter. Tilbage på skibet hyggede vi os i baren, som lå midt på dækket.
Næste morgen vågner vi tidligt. Vi har sovet rigtig godt og jeg tager mig et bad.
Det var næste udfordring! Ud af bruseren kom koldt, brunt flodvand! Jeg opdagede
dog snart, hvor blød min hud blev af alt det flodslam, så noget var det da
godt for, og man blev hurtig vågen af det kolde vand! Første ekskurtion går til en
lille landsby, hvor amazonindianere bor. De ventede os, og var klædt i deres festtøj,
som er lavet af bark fra figentræet. Der var opvisning i deres fælleshus, hvor
der blev danset 3 danse til indianernes inciterende trommer og sang.
Jeg fik også lige en tur på det lerstampede gulv! På et tidspunkt blev der en vældig
tumult, og det viste sig at en slange havde forvildet sig ind i huset. Den blev straks
indfanget og slået ihjel., Efter sigende skulle den være meget giftig, og et bid fra
den ville dræbe et menneske! Vi slap heller ikke her for at blive præsenteret for
souvenirs. De var dog fremstillet af beboerne i landsbyen af materialer fra lokalområdet. Efter landsbyen besøgte vi en meget eksentrisk kunstner, som boede der i regnskoven på kanten af Amazonfloden. Et kæmpe hus med store atelierer, Hans kunst var meget fascinerende og i stærke farver med motiver fra Amazonlandet. Francisco Grippa var hans navn. Hvis du skulle blive nysgerrig kan du google hans navn eller se på denne site: www.coloradomagazineonline.com/Art/ Francisco_Grippa/Francisco_Grippa.htm
Vi var mange gange på vandretur i regnskoven. Og det var om at have godt fodtøj på, for der var meget vådt og sumpet. Og masser af myggebalsam og langærmede bluser. Her huserer malariamyggen. Det var regntid og flere gange måtte den planlagte rute ændres på grund af meget store pytter. Når sådan en gruppe mennesker kommer snakkende og trampende ind i skoven, er der ikke mange dyr at se! Men en enkelt slange smuttede foran os og snoede sig væk i en trærod! I Amazonlandet lever den store anaconda, men de slanger vi så var meget små og tynde og de fleste meget giftige! Og nogle fantastiske hærmyrer vandrede ufortrødent i en lang, lang række med afklippede blade på ryggen. Vi kom også til et sted med de store Viktorialiljer – kæmpe åkander! Nogle aftener efter solnedgang sejlede vi i små både rundt langs flodbredderne for at se, om vi kunne få øje på krokodiller
– de såkaldte keymans. Det lykkedes os dog aldrig, at se disse rovdyr. Vi besøgte også andre landsbyer og nogle steder blev vi inviteret ind i en families hus. Det var yderst sparsomt møbleret. Meget foregik på det bare trægulv og husenes omdrejningspunkt var uden tvivl køkkenet. De fleste familier lever af smålandbrug. Sukkerrør er en vigtig indtægtskilde. Men ellers havde hver familie deres egne høns og grise, som gik frit omkring og snaskede i mudderet. Når vi fik fjerkræ ombord, var det kyllinger som var købt i landsbyerne – og de var meget smagsfulde og mættende. Alle steder blev vi mødt me-get venlighed og imødekommenhed. Det syntes som om disse mennesker på trods af ( i vore øjne ) stor fattigdom, var me-get lykkelige og levede i nuet.
(fortsættes og afsluttes senere) | | Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 3/12-2008 Kategori (i): Rejse beskrivelser
|