|<
<
>
>|
Indstilling til Årets søhest
| Ærø-afdelingen vil gerne indstille Kirsten Carlsen, Ærø, til Årets Søhest 2008. Kirsten har været med i bestyrelsen siden lokal-afdelingens start på Ærø i 1994, først som sekretær og siden 1998 som kasserer, altså 10 års kasserer-jubilæum i år! Hun har altid orden i papirerne. - I flere år har hun også været landskasserer. Kirsten deltager i stort set alle vores arrangementer. Som eneste medlem her er hun tilmeldt alle arrangementer med mindre hun undtagelsesvis melder fra. Hun er en god hjælp i bestyrelsen for hun har stort indblik i mange ting. Hun har sin egen måde at sige tingene på, lunt, men rammende. Så vi på Ærø synes at Kirsten fortjener Årets Søhest 2008 | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 1/8-2008
Kategori (i): Lykønskninger/ æresord
Indstilling til Årets søhest
Århus-afdelingen indstiller hermed vores næstformand Gitte Bartholin, til modtagelse af årets søhest, da hun yder en indsats ud over det sædvanlige. Gitte har været næstformand i Århus afdeling fra opstart af og indtil nu. Hun har været en af de bærende kræfter i opstarten af Århus-afdelingen. Og siden har hun været tovholder i at holde foreningen samlet, og rusket op i os andre for opretholdelse af aktivitets niveau i vores afdeling. Gitte er god til at lægge ører til andre, når de har brug for det, og siger gerne sin mening, om der er enighed heller ej. Så vi ved altid hvor vi har hende. Ligeledes er Gitte god til at tilbyde sin hjælp til os andre, når hun selv har overskud, f.eks. at hjælpe os andre med vores børn. Trods svære overvejelser om forsat medlemskab i foreningen for et par år siden, forblev hun og deltog endnu mere aktivt i foreningens virke. Som formand af Århus afdeling er Gitte en god støtte og hjælp.
På Afdelingens vegne | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 1/8-2008
Kategori (i): Lykønskninger/ æresord
Sølvbryllup i Peru Fortsættelse fra Søhesten nr. 2.
Nu har vi hvilet ud og set os omkring i Cusco, som vi forlader for at besøge ”Den hellige Dal”. Vi lader dog de store kufferter blive på hotellet, da vi vil være tilbage om 4 dage. Så vi har blot pakket en ”lille” taske med tøj og toiletsager. Præcis kl. 9 bliver vi afhentet. Vi har på denne tur vores egen rejseleder og chauffør. Ren luksus! Målet er Pisac og Ollantaytambo, hvor der ligger et kæmpe militært inkakompleks. Af rejselederen får vi at vide, at vi vil få det mere behageligt, da vi nu når 500m længere ned i højderne. Vi kører i en dal langs floden Urubamba, mens vi betragter de afgrøder der dyrkes her. Mest majs! Urubambafloden løber på et tidspunkt sammen med andre floder, og ender med at blive til Amazonfloden, som vi jo senere skal sejle på. Så det var ret interessant at følge den. Vi kører stille derudaf, mens rejselederen fortæller om området, dets indbyggere og historie. Vi befinder os nu i det helligste af Inkariget. Lidt nyere historie kommer der dog også på, da vi ved et stop undervejs, bliver vist en kæmpe jordforskydning, som opstod ved et jordskælv i 1990. En hel landsby blev lagt i ruiner! Vi så på et marked (et af de sædvanlige) i Pisac, som er en lille landsby, som er klemt helt inde mellem bjergtinder. Mens vi sad og nød en lille forfriskning foran et lille udskænkningssted, forsøgte en gammel, gammel mand at komme i dialog med os. Det er ret svært, da ingen af os er det, der ligner ferm i spansk, men her taltes der den gamle inkadialekt. Han forsøgte at tegne i støvet på en bil, men hvad han i grunden ville, fandt vi aldrig ud af, men sød var han! Ved Ollantaytambo, som var et helt fantastisk bygningsværk, sandede de 3 af deltagerne i vores lille gruppe, at luften her var knap så tynd. De kravlede nemlig rundt på terrasserne sammen med guiden! Jeg holdt pause efter den 4. terrasse! Imens nød jeg så udsigten til de omkringliggende tinder og de vilde orkideer, som desværre ikke var i blomst på det tidspunkt. Vi skal overnatte på hotel i en lille by Yucay. Her er rigtig dejligt og værelset har 2 store senge! Der er ikke så mange attraktioner her, men naturen er fantastisk og det er sjovt at betragte især børnene, som leger med vandballoner. Det har nemlig lige været karneval, hvor byen har stået på den anden ende, og børnene har altså lov til at kaste med vandballoner. Men ellers slappes der af, og der gættes krydsord og soduko. I haven ved hotellet ser vi små kolibrier, som svirrer foran de mange blomsterkummer. Vi oplever også regn og torden, som varer det meste af en eftermiddag. Der er knald på, der mellem bjergene!
Nu går turen så mod Machupicchu. Udråbt sidste år til et af verden syv nye vidundere! Af hotellets chauffør køres vi til den nærmeste togstation. En tur på ca. 3 kvarter. Ved denne station samles alle backpackere og et specielt tog kører os til Aqua Caliente, som er endestationen før Machupicchu. Toget følger Urubambafloden og vi lægger mærke til, hvordan vegetationen skifter og bliver mere vildsom. Hotellet ligger lige op ad floden, hvilket vi syntes var fantastisk, men der var drøn på den (regntid) og den larmede
helt utroligt. Byen er en værre klondykeby, hovedgaden består af et sæt togspor
-et trinbræt beregnet for turister til Machu Picchu, hvilket kan mærkes på både priser og vekslekurser. I går var vi så på Machu Picchu -i strålende solskin, glitrende klar luft og små vatskyer. Vi hyrede en guide ved indgangen - efter anbefaling
-hvilket vi bestemt ikke fortrød. 2 timers excellent guidning - $ 40 i alt for os 4. Og det er vist, indtil nu turens højdepunkt for os alle. Det er lige så det rislede ned af ryggen og historiens vingesus sang i vores ører, ren poesi. Sikke en udsigt, sikke en utrolig ruinby. Om aftenen fik sømanden en af Perus nationalretter til middag. Stegt marsvin (den lille gnaver)!! Efter hans udsagn, var der ikke meget kød på den! Næste dag kiggede vi lidt rundt i den lille by, der som navnet lyder, rent faktisk havde varme kilder. Men ak, det hele var lavet til pool-bassiner, så det var ikke lige noget for os. Der var selvfølgelig mange hoteller og restauranter, og det var bemærkelsesværdigt at de kvindelige tjenere havde deres børn med på arbejde. De fornøjede sig med hinanden – og også her var der gang i vandballonerne! Vi fik ringet hjem og hørte nyt om det lille barnebarn. Det var fantastisk billigt at ringe til Danmark fra internetcafeerne i Peru. Ca. 2 kr. i minuttet! Sidst på eftermiddagen gik turen så med tog tilbage til Cusco, hvor vi blot skulle overnatte, for næste dag at skulle med bus til vor næste mål: Byen Puno ved Titicacasøen.
(Fortsættes senere) | |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 29/7-2008
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)
