|<
<
>
>|
Forår
Første fredag aften uden X-Factor, den må da kunne bruges til at skrive formandens side.
Jeg har modtaget mail fra afdelingen på Bornholm, der efterlyser lidt mere åbenhed i foreningen. Det kan jeg måske godt forstå I efterlyser, men kære piger på Bornholm, det er ikke fordi vi ikke informerer jer - men, der sker bare ikke så meget i foreningen p.t. Jeres idé om, at få lagt referat af repræsentantskabsmøder samt vedtægter på vore hjemmeside vil jeg videre give til vores web redaktør.
Vi har fået invitation til konferencen Maritim Sikkerhed Sundhed og Miljø i august 2008. På en af sessionerne er temaet kommunikation til søs, noget man må sige vi beskæftiger os en del med.
Vores repræsentantskabsmøde den 8. marts måtte desværre aflyses p.g.a. mange afbud. Nu håber jeg, vi kan gennemføre mødet den 12. april.
Den 16. april, er der møde i Handelsflådens Velfærdsråd.
Den 24. August, er der valg til repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker. Sømandskoneforeningen er tildelt en plads, så skulle der være en blandt vore medlemmer, der har lyst og interesse for dette, høre jeg gerne fra jer.
Så har Strib/Kolding/Frederica endelig fundet lokaler til afholdelse af Landsgeneralforsamling, den 4. og 5. Oktober 2008. Vi skal denne gang bo på Danhostel i Vejle. Håber de kan leve op til den standard, vi havde i Ribe, der jo var helt i top. Afdelingen arbejder p.t. på et spændende oplæg/foredrag med en coach, der kan give lidt in-put til foreningen og til det enkelte medlem.
Jeg håber I rundt om i afdelingerne hygger jer med hinanden. Jeg følger jeres gøren og laden via hjemmesiden. Dejligt at se den bliver flittigt brugt.
Den første hvisken af forår lyder sagte ud over min have overalt pibler det op af jorden
Jeg roder i gemmer og skuffer jeg leder efter frø skønt jeg godt ved det er for tidligt så er lysten til at se spirende liv stor hvirvlende rundt i hele huset hiver skuffer og skabe op men jeg finder ingenting
Jeg sætter mig opgivende men energien forplanter sig og sår en stille spire i forventning og jeg falder til ro det bliver sommer alligevel nu venter jeg bare med tålmod
Naturen har sine egne frø
| |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 1/5-2008
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
En lille kommentar til Birgits indslag
Jeg har oplevet lidt af det samme som Birgit. Da sømanden sejlede på Østen, og vi stort set kun havde Lyngby Radio at kommunikere på, kunne man ikke lige indenfor nogle minutter få fat i hinanden, derfor var "problemet" med at fortælle dårlige nyheder hjemmefra ikke så let. Inden man fik fat i skibet og sømanden, havde man ofte fået svar på, om uheldet faldt godt ud eller ej.
Da sømanden de sidste år begyndte at sejle på Nordeuropa, mobilen var blevet indført plus satelitten, man kunne få kontakt på ganske kort tid med hinanden. Vores barnebarn blev meget syg, og så stod jeg pludselig med det dilemma, skulle jeg ringe eller vente 24 timer på svar??? Jeg valgte at ringe, og det var så også det rigtige, vores barnebarn var ikke så syg som ventet, dejligt, Men…. Det gjorde det klart for mig, at nu med den gode kommunikation til skibene, bør man have en snak sammen, vil sømanden have besked her og nu, eller vil han hellere vente, det må være svært at sidde midt ude i Atlanten eller Det indiske Ocean, og ikke kunne komme hjem, ligesom det er svært at være den, der sidder derhjemme med problemerne.
Tænk rigtig meget over det. Det er meget svært at skulle stå med det ansvar og samtidig være midt i ængstelsen for, hvordan det går.
Få en snak om det, måske tænker I ikke helt ens på tingene. | |
Kilde/ forfatter: Kirsten , Dato: 17/4-2008
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Trods et "nej tak" til reklamer dumper "Søhesten" alligevel ind af postkassen
Så nu kan de næste fem minutter tilbringes i velværelset med bladet, hvori man kan læse om dagens opskrift, kommende dildo-parti i lokalforeningen, eksotiske rejsebeskivelser og reklamer fra nogle velmenende firmaer, der synes, det er en god ide at holde liv i Sømandskoneforeningen af 1976.
Er det nu også en god ide??
Hvad skal vi med en forening af en flok originale fruer, der kun har det tilfælles, at deres mænd er beskæftiget i det ”blå Danmark”. De holder kaffeslabberads, tager på ture i det fri med deres yndige afkom; mødes til landsgeneralforsamling en gang om året for at bekræfte hinanden i, hvor godt det hele går; og en lille inderkreds mødes et par gange om året for at glatte ud og holde fast i de gamle traditioner og dyder. For ”dengang jeg startede som sømandskone var der koner til” lever i bedste velgående. Det var dengang de fik mange børn,selvom manden var væk i årevis, hvordan det så hang sammen? Måske havde vi flere storke i Danmark dengang?
Er det ikke på tide, de vågner op og opdager, de lever i år 2008. En tidsalder, hvor computeren er til andet end at større støv af på. Faktisk kan der spares enorme summer på at undlade at sende en stak papirer verden rundt til skibe, koner og andre interesserede. Tænk hvor meget hjemmeside der kunne købes for de penge, det koster at producere og distribuere det lille blad, som nu kun kommer 6 gange om året.
Der kunne endda blive råd til at få en m/ k til at passe hjemmesiden, så de lokale afdelinger kan koncentrere sig om det, de er gode til, nemlig at samle medlemmerne om noget, der er til fælles bedste. Det kan jo nok være, det kan få en og anden op af stolen at lave om på noget, som alle har prøvet at overbevise hinanden om, har fungeret udmærket i en halv tidsalder. Måske er der ikke længere brug for, at nogle prøver på at overbevise andre, eller måske især sig selv om, at de er uundværlige. Så behøver de ikke længere at sige, de lige snupper et par år mere på en eller anden post , for at foreningen ikke skal gå nedenom og hjem. For det er måske lige netop det, der skal til, for at nogle af dem, der betaler deres kontingent med glæde og så i øvrigt læner sig tilbage i troen på, at alt arbejdet kommer helt af sig selv, vågner op af tornerosesøvnen, uden at det ligner et mareridt.
Ønskedrømmen kunne være:
”Søhesten” Foreningen for Søfartsfamilier.
Her er hele familien velkommen, også børn og ældre. Formanden er den person, der tegner foreningen udadtil, men ellers læner sig tilbage efter at have uddelegeret arbejdet. Et par stykker fra hver lokalafdeling mødes med jævne mellemrum og opdaterer foreningens aktiviteter. De har det sjovt og hyggeligt, og både transport og kost bliver betalt, det mangler da bare. Bladet kommer ud til medlemmerne via internettet, og de få medlemmer, der ikke er koblet til det moderne samfund, får selvfølgelig en papirudgave i genbrugspapir, for der skal jo spares. Både på finanserne og miljøet.
Rederier, håndværkere og andet godtfolkvil stå i kø for at få lov at reklamere på hjemmesiden, for hvilket kundepotientiale gemmer der sig ikke på foreningens medlemsliste. Rederierne kan kapre folk ( selvom de er imod pirateri) fra hinanden. Håndværkere og handelsmænd kan kapre kunder, for de har jo penge de søfolk, siges der ude i byen. Så alt i alt en en god forretning for alle parter, og alle laver det, de er gode til.
Jeg vil sluttelig bemærke, at det var min åbenmundethed på seneste repræsentantskabsmøde d.12.4.08 der er skyld i dette indlæg. Flere medlemmer opfordrede mig til at komme med en provokation i bladet, det være hermed gjort. Håber der bliver debat til lands og til vands.
De bedste hilsner fra Landssekretæren. | |
Kilde/ forfatter: Aase Dyrehauge, Dato: 17/4-2008
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)
