|<
<
>
>|
Boganmeldelse af Helene Uri „Honningtunger“
Hvis alle kvinder var så modbydelige ved hinanden som især Sara og Tamara er i denne bog, så ville et liv uden veninder være at foretrække !! Sara og Tamara er vokset op sammen - deres mødre var veninder, og Sara og Tamara har derfor kendt hinanden, siden de blev født og er „heldigvis“ blevet veninder. De er uadskillelige og totalt afhængige af hinanden. Så afhængige, at de begge, hele livet, har gjort alt for at intet skulle komme imellem dem.
Det er en fascinerende historie om 4 veninder og deres syklub. De 3 af dem har haft syklubben i 25 år, den sidste, Eva er kommet med for et par år siden. På overfladen er alt perfekt, især Sara og Tamara er perfekte: ser perfekte ud, deres liv er „perfekt“, de går i det rigtige tøj, er gift med „rigtige“ mænd, bor i perfekte huse, er super-gode til at lave mad osv. osv. Men under overfladen er deres liv alt andet end perfekt. Lis, den tredje barndomsveninde er knap så perfekt og har vel hele livet undret sig over, hvordan hun gik fra at være „pissetisse-Lis“ til at blive den udvalgte i Saras og Tamaras tosomhed. Men det finder hun ud af.... Mere skal jeg ikke afsløre.
Bogen er bygget op om syklubbens møder
-der er gået fra at have noget med syning at gøre, til at blive en decideret madklub - og alle kneb gælder for at få alt til at være perfekt (glæd jer til at komme hjem i Evas køkken og følge hendes forberedelser!!) Langsomt, men sikkert kommer vi ind bag facaden på disse fire kvinder og aner hele tiden, at katastrofen må indtræffe før eller siden. Vi bliver introduceret til den i småbidder, og så kulminerer det hele ellers da syklubben fejrer 25 års jubilæum. | | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 25/2-2008 Kategori (i): Bog anmeldelser
Vigtigt at kunne - let at lære
Under en havefest snublede en pige – Ingrid – og faldt.
Hun forsikrede alle, at hun havde det godt, da de tilbød at ringe efter en læge. Hun
var bare snublet over en lille sten, for hun havde nye sko på.
De hjalp hende med at ordne sig, og gav hende en ny tallerken mad – og selvom hun
virkede lidt rystet, fortsatte Ingrid med at more sig resten af aftenen.
Ingrids mand ringede senere og fortalte, at hans kone var blevet kørt på hospitalet.
Kl. 6.00 var hun død!
Hun havde fået et slagtilfælde til festen.
Men havde man vidst, hvordan man genkender tegnene på slagtilfælde, havde Ingrid
måske fortsat været i live i dag.
Det ta´r bare nogle minutter at læse dette:
En neurolog siger, at hvis han får en slagpatient i hænderne inden 3 timer, kan han totalt ophæve effekten af slagtilfældet …..totalt!
Han siger, at det vanskelige er, at genkende slagtilfældet, få det diagnosticeret, og få patienten til læge inden 3 timer.
At genkende et slagtilfælde::
Nu siger lægerne, at alle kan lære at genkende et slagtilfælde ved at stille tre enkle
spørgsmål:
1.* Bed personen om at LE.
2.* Bed personen om at LØFTE BEGGE ARMENE.
3.* Bed personen om at SIGE EN ENKEL SÆTNING (sammenhængende) f.eks.
Solen skinner i dag.
Hvis personen har problemer med nogen af disse opgaver: ring snarest 112 og
beskriv symptomerne.
Du kan rede liv ved at være en ven og dele dette med så mange venner som muligt. | | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 24/2-2008 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Tak til With Fonden
| Hermed en stor tak til With Fonden, der i år har påtænkt Sømandskoneforeningen med kr. 20.000,00. | | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 23/12-2007 Kategori (i): Lykønskninger/ æresord
|