Vores starts side

Landsforeningen klubben


Sømandskoneforeningen af 1976

Forum for debat og indlæg

Mandag den 17/8-2026
|< < > >|

DECEMBER OG JULEBAG.


December er den måned på året, hvor jeg synes at der et mange traditioner til. Nogle har julehygge med pakkespil og andre mødes måske 1. søndag i advent og julehygger med gløgg og æbleskiver.
For et par år tilbage spurgte jeg min svigermor, om ikke hun havde lyst til, at vi sammen bagte julesmåkager, så var der ikke nogen af os, der synes, det var en ”sur” ting at stå med alene. Min svigermor var med på ideen.
Der bliver lavet 4 slags julesmåkager. Hver især laver vi dej til 2 hold julesmåkager og når vi så er færdige, så deler vi dem. Dette foregår som reglen en adventssøndag, og vi hygger os med det, og når vi når hen på eftermiddagen, så har vi fået lavet de julesmåkager, vi skal bruge i december. Dette er en af vores juletraditioner, som alle ser frem til, når vi kommer hen sidst i november. Desuden har jeg en opskrift på jødekager, som min familie synes er rigtig lækre.

Jødekager.

Ingredienser:

250 g mel,

125 g farin,
1 æg,
Korn af 1 stang vanilie,
½ tsk. hjortetaksalt,
175 g smør

Pynt: sammenpisket æg, mandelflager og kanelsukker.

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser til en fast dej. Stil den i køleskabet mindst en time. Rul dejen meget tyndt ud.
Brug en rund udstikker på cirka 4 cm i diameter. Stik kagerne ud og læg dem på en plade beklædt med bagepapir.
Pensel dem med sammenpisket æg, drys med mandelflager og kanelsukker. Bag kagerne i 8-10 minutter ved 210 grader.
Kilde/ forfatter: Britt Jensen, Dato: 4/12-2007
Kategori (i): Opskrifter

En 3-årig søn´s reaktion på savnet af sin far.


Hej alle sømandskoner.

Hvordan takler man sine børns savn af deres far ????
Mine børns far sejler langfart (8-9uger) og der er ikke daglig kontakt.
Mine børn er kun 2 og 3 år, så det er osse lidt svært at forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Min søn forstår dog godt far er på arbejde og han kommer igen.
Engang imellem er der telefon kontakt. Og jeg forsøger at snakke meget med børnene om far kommer igen og hvor han er henne nu og viser dem et kort - som de jo ikke aner hva er.

Men nu har far været væk i 6 uger og jeg tror sønnen reagere ved at lave en masse ulykker og gøre hvad der passer ham.
Derfor bliver mor gal, og skælder mere ud, hvad jo er pisse træls. Kan godt blive en ond cirkel ikk.
Men så plusli´ begynder sønnen at pisse og skide i bukserne (undskyld udtrykket) men jeg er bare lige fyldt op af konflikter med min 3 årig ikk.
Hva sker der ????
Tog ham med til lægen og fik tjekket urinen for en sikkerheds skyld. Den fejlede selvføldig ikke noget. Så er det psykisk. Hmmm....
Er der nogen der kender det eller har lyst at give mine oplevelser en kommentar ????
Kan nogle gange ikke lade være at tænke "bare det nu ikke skader mine børn at undværer far så lang tid !!!!! Kender i det ???
Det er hårdt for mig at undværer manden, men det må være endnu sværer for børnene.
Kilde/ forfatter: Gitte Jensen, Dato: 3/12-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger

En spøjs historie fra Nordfyn


Hermed en hilsen til søens folk med en lille fortælling om en af jeres egne, som lagde sig ud med de store rederier, skibsværfter og bådebyggere, endda så godt at han endte med at blive Danmarksmester indenfor faget!!!

Fredag den 14. september vandt vi konkurrencen - DM i legehus. En førsteplads som vores sørøverskib Vandskræk hev i land efter at vi havde sendt nogle billeder og et par linier der skulle beskrive, hvorfor lige netop vores legeskib kunne være inspirerende for børn og voksne i det ganske danske land. En fin placering som ydermere indbragte os hovedgevinsten på en tur til Legoland, med to overnatninger, guided tour backstage og 1000 kr. pr. mand til at snoller lego for! (Venter p.t. på at sømanden kommer hjem så vi SNART kan drage til Billund i Jylland og boltre os i lego).
For to år siden købte vi hus med tilhørende MEGA grund som vi bestemte os til at bruge til en legeplads for både børn og voksne. Sidste forår gik sømanden så i gang med udgravningen på vores sørøverskib, et valg som næppe kunne være anderledes til to små drenge, hvis farmand er en vaskeægte søulk! Farmand byggede og sørøver mor malede, Oldefars rat fra hans fiskekutter fik lov at styre slagenes gang og derefter gik drengene ombord og siden hen er der blevet kæmpet mange brave sørøverslag: Nogle har måttet gå planken ud, andre har kastet med kanonkugler, skattekisten er blevet fyldt med guldklumper, kokken har forlystet sig i kabyssen og en menig pirat har snuppet en lur i hængekøjen mens skipper har styret skuden sikkert i land.
At andre så har syntes at vores idé er lige så god som vi selv synes, er jo bare helt genialt, og at DM titlen har gjort os til kendisser her på Nordfyn har jo været en fantastisk sjov oplevelse. Vi har efterhånden klippet artikler ud fra flere forskellige aviser og oveni kan vi prale af at den er bygget med statsstøtte, (ungernes børnepenge!).
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 1/12-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger

Almindelig/ simpel søgning




Udvidet søgning

Kategorier i forummet


Sidste nyt


Indstilling til søhest

Fredag den 14/8-2026

Brochure om Sømandskoneforeningen

Søndag den 4/1-2026

Godt nytår

Onsdag den 31/12-2025

En lille julehilsen

Lørdag den 20/12-2025
© Sømandskoneforeningen af 1976