|<
<
>
>|
For lidt eller for meget tid!
At have uendelige mængder af tid til sin rådighed, kan være lige så svært som at leve i en stresset dagligdag. Efter at have levet et travlt liv – alene med to børn, et stort hus, fuldtidsarbejde, en pludselig opstået trang til at lære mere, hvorfor jeg oveni alt det andet valgte at begynde på lærerseminariet, hvor jeg læste dansk i to år og var af sted to eftermiddage/aftener om ugen og desuden havde ret så mange lektier – så sad jeg pludselig i sofaen efter en mislykket knæoperation, ventetid på en ny operation og derefter rekreation samt ventetid på en operation i det andet ben. Alt i alt har jeg i disse dage ”siddet stille” i 3 år !!
I begyndelsen var det herligt at have tid til at fordybe sig i gode, tykke bøger. Jeg sad stille i sofaen det meste af dagen, så når ungerne kom hjem, havde jeg tid til dem, og det udløste mange hyggestunder. Jeg havde god tid til at surfe rundt på internettet, og jeg er da også blevet klogere på nogen ting og bedre til andet. Men indimellem har det også været uendelig svært med al den tid.
Og ikke nok med det, det stillesiddende liv kostede mig også ca. 15 kilo på sidebenene, og da jeg ikke var en splejs i forvejen, vejer de sidste kilo særdeles tungt.
Jeg besluttede, at noget måtte der gøres. Jeg tog til psykoterapeut for at finde ud af, hvordan jeg skulle få hold på mit liv og finde ind til pigen under fedtet… Det har været en lang og svær tur, men den har også ført en masse godt med sig, og den har ændret mig enormt. En af de første store ændringer kom, da jeg indså, at det med at tabe mig, det havde jeg prøvet på at klare alene i 25 – 30 år uden det store held, så det var en ting jeg måtte ændre. ”Ring til dine veninder” sagde psykoterapeuten ”fortæl dem, at du har det elendigt”. Jeg ringede også, men fik vist aldrig fortalt nogen af dem, hvor dårligt jeg havde det.
Men så en dag fandt jeg en løsning. Jeg satte mig ned og lavede et brev til veninder og venner, hvori jeg fortalte dem, om hvor elendigt jeg har det med min overvægt, hvor meget jeg vejer, at jeg havde brug for deres hjælp og støtte, da jeg havde indset, at jeg ikke kunne komme ned i vægt uden hjælp. Vigtigst af alt, bad jeg mine venner om hjælp. Og det fik dem faktisk op af stolene!! Nu er der en veninde, der tager mig med ud at svømme en gang om ugen, en god ven hiver mig med på en ugentlig, lang gåtur, en veninde har ”sponsoreret” hjælp til at tabe de næste to kilo, en anden veninde ”sponsorerer” et kilo lidt senere i forløbet, nogen ringer bare for at gi et godt råd eller gir mig nogen gode madopskrifter, en ven har hjulpet mig med at sætte min cykel i stand osv. osv. Selv bidrager jeg med daglige gåture og cykelture, sund mad og motivation og har desuden oprettet en hjemmeside, hvor alle kan følge med i mine frem- og tilbageskridt. Endnu lader det store vægttab vente på sig, men det kommer, det er jeg ikke i tvivl om, og i al fald ryger vægten nedad – langsomt men sikkert !! | |
Kilde/ forfatter: Ulla Jürgens, Dato: 15/10-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Det er dejligt at savne hinanden....
...Skriver Christina i en artikel i Femina fra torsdag den 30. august. Den har jeg s´gu tænkt mig at klippe ud! Jeg kunne selv have skrevet den artikel om vores familie, faktisk tror jeg at hendes kæreste og min er kolleger.
Christina beskriver rigtig godt hvordan jeg oplever de skiftende arbejdsperioder min kæreste har, og omstillingen som kan gøre os alle, men specielt børnene, helt rundtossede, når Far er væk fra mandag til fredag og hjemme i weekenden.
Hermed en opfordring til alle om at læse artiklen. Jeg har tænkt mig at gemme den, og tage den frem når jeg trænger til lidt moralsk opbakning.
God fornøjelse! | |
Kilde/ forfatter: Turi Lykke Møller, Dato: 3/9-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Boganmeldelse "Vintersolhverv"
”Vintersolhverv” af Rosamunde Pilcher
Rosamunde Plicher skriver bøger der fanger læseren. Jeg elsker hendes personbeskrivelser, der sjældent eller aldrig frembringer den perfekte person, men derimod en person af kød og blod og med de fejl og mangler der naturligt findes i enhver. Og så smitter hendes kærlighed til Cornwall i England og til Skotland af på mig som læser, så landskaberne står tydeligt for mig, og jeg får lyst til at rejse og se mere. Beskrivelserne i ”Vintersolhverv” er ingen undtagelse.
Historien starter i Hampshire men rykker hurtigt videre til Skotland. Elfrida Phipps er en pensioneret skuespiller, der flytter på landet for at nyde sin alderdom. Som så mange af Pilchers hovedpersoner er hun en selvstændig og handlekraftig dame, og da hendes ven, Oscar, mister kone og datter ved en trafikulykke, er hun ikke sen til at rykke med ham til et hus i Skotland, hvor de planlægger at holde en stille og rolig jul sammen. Roen bliver dog brudt af Elfridas niece Carrie, en ung kvinde med en ulykkelig kærlighedshistorie bag sig, samt hendes niece, Lucy, som er en 12-årig pige fanget midt i forældrenes skilsmisse. Disse fire personer finder hinanden på tværs af generationer, ulykker og i deres ensomhed, og beskrivelserne af deres små og store problemer er ægte og medrivende. Egentlig har de fire nok i hinanden og i den lille bys indbyggere, men da forretningsmanden, Sam, banker på deres dør og rent faktisk sner inde sammen med dem, åbner de deres arme for ham også.
Historien fanger, og selvom man måske hurtigt gætter sig til en slutning, så formår Pilcher at fange læseren i hendes beskrivelser af personerne, deres historier og i hendes fortælleglæde. Både ”Vintersolhverv” samt de andre bøger jeg har læst af Pilcher (bl.a. ”Konkyliesamlerne”, ”September”, ”Vejen hjem”) er underholdende og hyggelig læsning, som fortjener en god stol, en kande te, et tæppe og ikke mindst tid til at fordybe sig og sluge historien. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser
|
(i)
