|<
<
>
>|
Græsenkerne hjælper
Vi har med tak modtaget denne artikel fra Jyllands Posten
Sømandskoner i Århus og omegn hjælper hinanden i en hverdag, hvor manden ofte er på langfart. Under The Tall Ships’ Races forsøger de at gøre opmærksom på foreningen og trække flere medsøstre til.
Af MARIE HAUBERG PEDERSEN
Den tid er forbi, hvor alle sømænd har n kvinde i hver en havn; men én kvinde står stadig ofte tilbage, når manden drager afsted. Nogle gange i et par uger, andre gange i et par måneder.
Og det er ikke altid lige let at være denne midlertidige enke – men siden 1976 har hustruerne kunnet søge samvær og opbakning i Sømandskoneforeningen. I fire år har der også været en lokalafdeling i Århus, og den gør i disse dage opmærksom på sig selv med et telt på kajen ved The Tall Ships’ Races.
Vi er 20 medlemmer mellem 28 og 42 år, og vi bruger og støtter hinanden i hverdagen og laver nogle ting sammen.
F. eks. går vi biografen, tager på legepladser med børnene, og vi har også været på et wellness-ophold på Rømø uden børn,« fortæller en af søenkerne, Gitte Lauridsen.
Hendes mand er henholdsvis hjemme og til søs to måneder ad gangen, og i mellemtiden må hun selv stå for parrets børn og hjemmet, samtidig med at hun selv arbejder.
Både mor og far
Det er et specielt liv, når ens mand ikke kommer hjem kl. 16, og man både skal være mor og far på samme tid. Det kan være svært for familie og venner at forstå, og så er det rart at tale med andre i samme situation, f.eks. hvis man er ked og træt af det,« siger Gitte Lauridsen, der sammen med Gitte Jensen og Britt Jensen bemander boden denne formiddag.
Sidstnævnte er på barsel og har sin lille søn på fire måneder med i barnevogn.
Min mand tog ud at sejle i lørdags,« fortæller hun med et smil.
De 20 medlemmer af Sømandskoneforeningen i Århus er kommet i kontakt med hinanden via deres mænds fagforening og foreningsbladet „Søhesten“, som ligger rundt omkring på skibene. Men selv om der findes omkring 4.000 sømænd i Danmark, er der kun cirka 200 sømandskoner organiseret i foreningen.
»Så der er lang vej endnu,« konstaterer Charlotte Munk, formand for Sømandskoneforeningen, som også var til stede på standen til The Tall Ships’ Races.
Måske har det noget at gøre med, at vi ikke har noget klubhus, men mødes i private hjem, og at man ikke har mod til at ringe til en, man ikke kender. Men når først man er med, kender jeg ingen, som siger, at det ikke er noget for dem,« siger Charlotte Munk.
For Gitte Lauridsen har mødet med foreningen i hvert fald været givtigt. Samværet er et lille plaster på såret, når savnet bliver for stort.
»Jeg plejer at sige, at jeg lever med det,
men jeg vænner mig aldrig til det,« fortæller græsenken. | |
Kilde/ forfatter: Marie Haubergn Pedersen, JP, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Dræbersneglene er over os!!
For ganske få uger siden kom min mand ind fra haven og sagde:” Der er nogle dræbersnegle, tror jeg.” Jeg gik med ud og kiggede på de små dyr, og i følge diverse avisartikler, hvor jeg havde læst om problemet, måtte jeg give ham ret. Det var helt sikkert dræbesnegle, eller den iberiske skovsnegl, der muntrede sig der i vores have. Jeg havde læst om de store skader denne snegl kunne forårsage i en have, så kampen gik omgående ind! Jeg havde hørt om mange forskellige bekæmpelsesmetoder, og en af dem var ØL. Vi satte derfor et par skåle med øl ud i haven. Og jeg må sige, at der blev ”happy hour”.
Vi fandt ud af, at sneglene i den grad blev tiltrukket af ølduften. De kravlede op over kanten på den lille skål, sad og drak lidt, og når de så havde slukket deres tørst, så det ud som om, de ville glide ud af skålen igen, men jeg tror at de blev så berusede, at de dejsede ned i øllet og druknede. Vi havde i starten 4 skåle i haven, og hver morgen og aften tømte vi dem. I hver skål, var ca. 15-20 stykker pr. tømning.
Det vil sige 120 snegle pr. døgn! Ud over ølfælden, gik vi hver aften n runde i haven, hvor vi klippede sneglene over med en saks. Ærghh!! Inden der var gået 2 uger, havde vi snuppet mere end 2000 snegle. Det var ikke så rart at tømme skålene, og dyrt blev det også i øl. 3 dåser hver aften – og vi havde fundet ud af, at det der trak mest var classic øl. Da sømanden var mønstret ud, kom jeg på den idé, at vi måske trak snegle ind fra de omkringliggende haver. Jeg stoppede med ”baren”, og går nu 2 runder hver aften med min saks. Ærghh!! Men jeg snupper ca. 60 snegle hver aften. Flere stauder i vores have er gået ud, så jeg har på ingen måde medlidenhed med det lille dyr, som ellers er en utrolig flot snegl, med sin ræverøde farve og de sorte antenner.
P.S. Hver snegl (som er hermafrodit) lægger omkring 400-700 æg!!
| |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Grill regler
Efter en lang og kold vinter, er sommeren endelig over os, og så skal vi grille.
Det er derfor nødvendig lige at opfriske etiketten omkring denne sublime udendørs madlavningsform, da det er den eneste form for madlavning rigtige mænd foretager sig - formentlig fordi der er et element af fare involveret.
Rutine:
1. Kvinden køber maden
2. Kvinden laver salat, forbereder grøntsager og laver dessert.
3. Kvinden forbereder kødet, marinerer m.v., placerer det på en bakke sammen med krydderi, saucer, grill-bestik
m.v og bringer det til Manden der står ude ved grillen med en øl i hånden.
VIGTIGT:
4. Manden placerer kødet på grillen.
Mere rutine:
5. Kvinden går ind for at forberede og gennemføre borddækning
6. Kvinden kommer ud for at fortælle manden, at kødet er ved at brænde på. Han siger tak, og beder hende hente endnu en øl mens han klarer situationen.
VIGTIGT igen:
7. Manden tager kødet af grillen og rækker det til kvinden.
Rutine, rutine, rutine:
8. Kvinden forbereder tallerkner, salat, brød, tilbehør, servietter og saucer og sætter det på bordet.
9. Efter måltidet rydder kvinden bordet og vasker op.
10. Alle roser manden for det dejlige måltid.
11. Manden spørger kvinden om hun har nydt sin „fridag“, og konkluderer på reaktionen, at det er umuligt at gøre kvinder tilfredse! | |
Kilde/ forfatter: ? , Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Opskrifter
|
(i)
