|<
<
>
>|
Savn og nærvær - en rejse i barndommen
Et nyt projekt til støtte for børn i søfartsfamilier
Børn som har søfarende forældre må leve med både savn og nærvær. Savnet når den ene forælder er væk i længere arbejdsperioder og det tætte nærvær i perioder med arbejdsfri. Barnet skal lære at håndtere begge situationer. Begge forældre skal også lære at varetage forældreskabet under disse betingelser. Sømandskoneforeningen har derfor taget initiativ til at starte et projekt for at forsøge at hjælpe både børn og forældre i søfartsfamilierne. Projektet vil forsøge at skabe aktiviteter for både mindre børn og teen-de fleste forældre oplever, er vanskeligheden ved at have en god kommunikation imellem barn og voksne i arbejdsperioden. Det mindre barn tænker meget konkret og har derfor ofte svært ved at gennemføre en telefonsamtale. Barnet kan ikke helt forstå den abstrakte situation, hvor den ene forælder er i den ende af ledningen. Teenageren har derimod ingen besvær med at bruge telefon, men har vel ofte et mere situationsbestemt forhold til forældrene. Forældrene inddrages i teenagerens liv når denne føler der er behov, men ikke når forældrene synes der skal snakkes.
agere.
De fleste søfartsfamilier med børn kender sikkert både følelser og spørgsmål, som ustandselig presser sig på, når den ene forælder arbejder langt fra hjemmet. Hvordan gør jeg det nemmere at leve med savnet af børnene i arbejdsperioderne? Hvordan forklarer man sit mindre barn, at man er væk i flere måneder og at man kommer tilbage til dem igen? Savnet, men vel også indimellem en følelse af svigt, er naturlige følelser at have, når man har valgt et så krævende og specielt erhverv som søfart.
Barnet kan have samme følelser: det stærke savn og følelsen af at være svigtet af den sejlende forælder. Man må lære at undvære sin sejlende forælder til skolestart, ved fødselsdage og højtider. Til gengæld har man længere perioder med en forælder som har fri og som kan være meget nærværende i alle aktiviteter i hjemmeperioden. Et af de problemer som For de voksne kræver det fleksibilitet, at kunne gå ind og ud af et dagligt ansvar som forældre. Den sejlende forælder skal leve med savnet og vanskeligheden ved kontinuerlig kontakt med barnet. Når han vender hjem, skal han omvendt kunne være fuldt tilstede og påtage sig forældrerollen i respekt for den anden forælder. Den ikke sejlende forælder har det daglige ansvar, men skal også inddrage den anden voksne. Det kræver også stor fleksibilitet fordi der vil være forhold som har betydning, når den sejlende er hjemme og andre forhold når den sejlende er til søs.
Det er med baggrund i disse problemer Sømandskoneforeningen har startet et projekt med formålet at hjælpe både børn og forældre i søfartsfamilier. Det er projektets ide, at styrke ressourcerne hos børn og familier i forhold til at være del af en søfartsfamilie. Der vil derfor blive lagt vægt på at give både børn og voksne konkrete værktøjer til at overvinde vanskeligheder og se nye muligheder i situationen hvor den ene forælder er på langfart. Det samlede projekt omfatter tre delprojekter, rettet mod tre børnegrupper:
1 Et småbarns projekt til de 4-7 årige, hvor formålet er at hjælpe til at begrebsliggøre søfartslivet og lære at adskillelsen fra den sejlende forælder kun er midlertidig. Denne del af børneprojektet vil indebære udarbejdelse af en børnebog og et medfølgende forældremateriale. Forældrematerialet vil give viden om barnets udviklingstrin og hvordan det påvirker barnets opfattelse af adskillelse og savn.
2 Et projekt rettet mod børn i 3-6 klasse, hvor formålet er at styrke barnets identitet som del af en søfartsfamilie, sætte ord på både savn og glæder ved at være adskilt fra eller sammen med den sejlende forælder. Vi vil her udarbejde et arbejdshæfte, hvor barnet kan arbejde med familiehistorie, livet til søs, fremtiden og lære hvordan man kan holde en tæt kontakt over store afstande. Projektet vil også hjælpe barnet til at udvikle et aktivt syn på muligheder i fremtiden. Endelig vil bogen have et tema om rejsen, både som barnets rejse igennem livet og den voksnes rejse til søs. Det er muligt, at der udover det skriftlige materiale kunne skabes mulighed for at børnene i denne aldersgruppe får lejlighed til at være sammen og lave fælles aktiviteter. Dette projekt vil også have en forældrevejledning tilknyttet.
3. Endelig er der et delprojekt rettet mod søfartsfamiliens teenagere. En mulighed er at lave et temahæfte om at være ung i en søfartsfamlie og knytte fælles aktiviteter til hæftet, f.eks et weekendkursus eller et sommerstævne.
Projektet skal finansieres fuldt ud gennem fondsansøgninger og støtte fra søfartens organisationer. Det er tænkt bygget op, så der sker et løbende samarbejde med interesserede søfartsfamilier som er tilknyttet Sømandskoneforeningen. Det betyder at det er vigtigt at medlemmerne videregiver erfaringer fra livet med børn, ideer som er opstået til løsning af problemerne ved at være væk fra hjemmet og børnene. Vi vil også forsøge undervejs i projektet at bede om hjælp til at vurdere konkrete materialer og ideer blandt medlemmerne. Vi vil forsøge at lave materialet så det nemt kan oversættes til andre sprog, fordi det så vil kunne anvendes af en meget større kreds af søfartsfamilier. En del af besætningsmedlemmerne i den internationale søfart har kontrakter med meget lange sejladsperioder. Det er klart at et halvt eller helt års fravær fra familien får en forstærkende effekt på de problemer børn og den sejlende forælder oplever.
Vi håber derfor, at foreningens medlemmer og andre interesserede i søfartsmiljøet vil tage godt imod projektet, både i arbejdsprocesen og når det er færdigt. Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os.
Jesper Jørgensen, tlf. 60 88 80 19, mail: jesper@spacearch.com | |
Kilde/ forfatter: Jesper Jørgensen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Søfartsmedicin 10.10. kl. 10.10.
Den dato og det tidspunkt er det nærmest en tradition at vores landsformand Lotte Munk, Ulla Pedersen fra Sømandskoneforeningen af 1996 og undertegnede mødes med forskere fra Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. Denne gang repræsenteret ved antropolog Fabienne Knudsen og læge Olaf Jensen.
Det er ikke specielt strukturerede møder, men et møde hvor vi udveksler nyt om hvad der rører sig omkring den søfarendes ve og vel, altså søfartsmedicin kort fortalt. Denne gang forsøgte vi dog at være mere målrettede og havde planlagt at snakke om livsstilssygdomme. Det er jo meget oppe i tiden. Et meget bredt emne, hvor man let kommer langt omkring, da der er mange faktorer der spiller ind, for hvordan vi har det.
Olaf kunne berette, at man statistisk set, ikke kan bevise, at det hjælper at iværksætte diverse indsatser, for at nedbringe livsstilssygdomme. Her tænker man især på sundhedsfremmende tiltag, som at få sømanden til at stoppe rygning, for at undgå lunge- og hjerte- karlidelser, spise mindre fedt og motionere mere, også for at undgå hjerte- karlidelser samt diabetes. I søfarten er man godt nok senere ude, end tilfældet er i land, og det er muligt effekten først viser sig senere. Men det er et spørgsmål om metoden er god nok, eller der skal tænkes i andre baner? Hvad skal der til for at sikre en varig livsstilsændring? Altså få sømanden til at spise mindre fedt, motionere mere og holde op med at ryge, og på en måde, så han ikke bare falder tilbage til gamle vaner efter en given tidsperiode. Og hvad med livskvaliteten undervejs? Hvis livskvaliteten for eksempel er fed brun sovs, i hvert fald engang imellem, eller cigaretter, eller den øl/glas vin der er blevet forbudt til søs, eller helt andre ting? Kan vi ikke måle nogen effekt, fordi vi lader hånt om, hvad der er livskvalitet for den enkelte? Det er jo nærmest et million dollar spørgsmål, og det der giver anledning til mange synspunkter, forbehold med mere. Vi fandt nok heller ikke guldkornet ved dette møde, men diskussionen er interessant og vigtig. I land har man statistisk kunnet måle en effekt af indsats mod diabetes, hvor man sætter ind så tidligt som muligt, og følger op med hyppige målinger, samtaler om livsstilsændringer m.m. Måske fordi det sker individuelt, måske fordi det er konkret og målbart, måske fordi den enkelte hurtigt føler en bedring af alment befindende, når man får behandlet sin diabetes. Både Olaf og Fabienne var inde på, at det var en ide at ændre foreningens navn, meget apropos vores netop afholdte Landsgeneralforsamling, hvor det netop var oppe at vende igen. De ser i krystalkuglen at familien bliver mere og mere vigtig, der vil komme mere fokus på familien, for trivsel afhænger (også) i høj grad af sømandens bagland. Det skal navnet på vores forening måske afspejle? I naturlig forlængelse heraf, talte vi om den børnebog vi påtænker at lave, omkring det at have sin far langt væk, i lang tid ad gangen. Og måske tænker vi sømandskoner lidt for meget på os selv, og mindre på sømandsfamilien som en samlet enhed i foreningsregi? Fabienne arbejder med anmeldelsespraksis omkring ulykker til søs, og sikkerhed generelt, og står for en medsejlads, hvor hun vil studere dette nærmere. Det kan ses af diverse indberetninger, at filippinere generelt har færre anmeldelser af ulykker til søs, og også generelt færre ulykker. Hvad skyldes det? Det er det hun kigger på.
Disse møder afholdes på Sømandshjemmet i Fredericia, og her mødte vi det nyligt tiltrådte bestyrerpar, som er unge, som har mange ambitioner for at gøre noget godt for søfolk, hvor han fortalte om en fortid i Søværnets flåde, og hun fortalte hvordan hun godt kunne have brugt en forening som vores, da hendes mand var til søs. Det gav os noget at arbejde med. Her er måske en del potentielle medlemmer. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sømandens kat
Sømandens kat hedder Thilde, er 8 år og Næstveds mest forkælet hunkat.
Thildes historie er, at at jeg fik hende, da hun var 8 uger, dengang boede jeg alene og i lejlighed, så hun skulle være en indekat, Hun voksede op og blev meget sær, ville ikke kæles af andre end sin madmor, gemte sig i reolen i dagevis efter besøg hos dyrlægen, og når vi havde gæster, specielt børn. Selvfølgelig delte hun seng med mig, det var jo hendes seng jeg lå i.
Men der er jo altid et men ved gode historier, og efter 5 år som herskerinde i hjemmet, kom sømanden ind i vores liv, gode råd var dyre, hvordan få jeg nu Thilde til at akceptere sømanden??????? Katten ud af sengen, det gik ikke, forThilde sad uden for døren og råbte meget højt LUK MIN IIINNNDDDD, og ind kom hun. Sømanden måtte forklare noget kattepædagogik, "du må snakke med hende og give hende mad!!!!???" Stor var min overraskelse for efter 2 dage var de perlevenner, og Thilde havde fået en ny ven. Da Carsten tog på søen første gang, gik Katten rundt og ledte efter ham, og blev mægtig glad, da han kom tilbage, kom springende og råbte meget HØJT MMMIIIIIAAAAVVVVVV. I løbet at et ½ år udviklede Thilde sig til at blive en selskabs kat, gæster fint "jeg går lige en tur på bordet, ligger midt i sofaen, og børn JUBBBIIII skal vi lege??"
2½ år senere købte vi hus, selve flytningen tog Thilde med stil (hun havde prøvet det 1 gang før). Problemet er bare, at indekat og hus er en dårlig cocktail, og jeg havde lovet sømanden, at katten skulle være inde, til han kom hjem, for til foråret skulle hun prøve sit nye udeliv, sammen med ham. Med til historien hører, at Carsten tog ud at sejle 10 dage, før vi skulle flytte ind (januar 2006), vinteren kunne blive kold og med megen sne, alt for kold til at en indekat kunne komme ud, mente jeg.
Jeg brugte meget krudt på at sørge for at lukke Thilde inde og ude af rum, hvor vinduer stod åbne, informerede håndværkere om at ikke lukke katten ud af soveværlset opsv. Elektrikkeren syntes nu, at Thilde skulle have lov at gå frit rundt i huset, og han skulle nok sørge for, at hun blev inde. Den aften løb jeg rundt og ledte efter katten i 2 timer, kravlede rundt med lommelygte på loftet og ledte , Ingen kat nogen steder, flyttede på alt, men INGEN KAT, jeg var overbevist om,at katten var stukket af, og at vi ALDRIG så hende igen, med tårer i øjnene satte jeg mig på min seng og slog hånden hårdt ned i Carsten seng og sagde "Mollemøgkat" MIIIIAAVVV kom det fra dybt under dynen, der var hun, og havde ligget der hele tiden!!!!
4 uger efter flytningen begyndte Thilde at vise megen interesse for terassedøren, miavede og skrabede på, interessen blev bare større og større, jeg prøvede desperat at fortælle hende, at der er endnu 6 uger til sømanden kommer hjem, og du kan komme ud. Det var Thilde nu kold over for.
Torsdag 2. marts 2006 står jeg op, åbner vinduet, tager katten under armen, lukker døren til soveværelset, og ud i køkkenet, hun får mad, og jeg sætter mig til at læse morgenavisen, jeg syntes der lød et brag ??? regnede med, at der var faldet noget på gulvet, (Hele vores hjem stod i byggerod). Efter 1 time går jeg ned mod soveværelset, og opdager, at døren står åben, det samme ved jeg, at vinduet gør, KATTEN!!! hvor er katten!!??? ikke inde og ikke ude, ok jeg er nu klar over at Thilde er blevet udekat, lukker vinduet og håber hun komme hjem igen, og ganske rigtig efter 10 sekunder banker hun på vinduet og råber MMMIIIAAAVVV, jeg vil ind. Jeg må holde masken og rose hende til skyerne, selvom jeg har mest lyst til at skælde hende pelsen fuld. Jeg bruger resten af formiddagen på at lukke Thilde ud og ind at terrassedøren, roser hende og til sidst få hun en katteguffer. Efter 2 dage som udekat, banker vores lille kat genboens 2 store dovne hankatte (Johnny og Junior), følger dem helt hjem til deres kattelem, tager en tur rundt i deres hus, så hun er helt sikker på, de bliver hjemme fra nu af.
De næste 2 måneder slås de dagligt, og Thilde er den mest hysteriske af de 3, hun slår først.
Jeg må skrive til Sømanden, at hans kat har klarede selv at blive udekat, der ligger svar 2 timer senere til Thilde.
I april kommer sømanden hjem, og Thilde viser med glæde, hvor dygtig hun er blevet til at være ude, sømanden er meget bekymret for sin Kat, for hvor er hun nu?? han har brugt timer på at lede efter sin kat, for at opdage at hun sover i klædeskabet under min uldtrøjer.
I skreven stund har Thilde lært at besøge naboen, for det gør genboens hankatte, som hun næsten har sluttet fred med, en rask slåskamp er kærkommen, så de lige kan minde hverandre på, hvem der bestemmer. I sommer kom hun hjem med sin først levende fugl, som heldigvis fløj ud af det åbnet vindue, afleverede sin første døde fugl i haven, som hun lod Johnny(genboens hankat) tage med hjem.
Om 4 timer kommer sømanden hjem, og selv om Thilde snorksover inde i mit skab unde 2 uldtrøjer, skal hun kun høre hans stemme, så kommer hun løbende i fuld katte spring og skal kæles at sin Ven. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)
