|<
<
>
>|
Sømandens kat
Sømandens kat hedder Thilde, er 8 år og Næstveds mest forkælet hunkat.
Thildes historie er, at at jeg fik hende, da hun var 8 uger, dengang boede jeg alene og i lejlighed, så hun skulle være en indekat, Hun voksede op og blev meget sær, ville ikke kæles af andre end sin madmor, gemte sig i reolen i dagevis efter besøg hos dyrlægen, og når vi havde gæster, specielt børn. Selvfølgelig delte hun seng med mig, det var jo hendes seng jeg lå i.
Men der er jo altid et men ved gode historier, og efter 5 år som herskerinde i hjemmet, kom sømanden ind i vores liv, gode råd var dyre, hvordan få jeg nu Thilde til at akceptere sømanden??????? Katten ud af sengen, det gik ikke, forThilde sad uden for døren og råbte meget højt LUK MIN IIINNNDDDD, og ind kom hun. Sømanden måtte forklare noget kattepædagogik, "du må snakke med hende og give hende mad!!!!???" Stor var min overraskelse for efter 2 dage var de perlevenner, og Thilde havde fået en ny ven. Da Carsten tog på søen første gang, gik Katten rundt og ledte efter ham, og blev mægtig glad, da han kom tilbage, kom springende og råbte meget HØJT MMMIIIIIAAAAVVVVVV. I løbet at et ½ år udviklede Thilde sig til at blive en selskabs kat, gæster fint "jeg går lige en tur på bordet, ligger midt i sofaen, og børn JUBBBIIII skal vi lege??"
2½ år senere købte vi hus, selve flytningen tog Thilde med stil (hun havde prøvet det 1 gang før). Problemet er bare, at indekat og hus er en dårlig cocktail, og jeg havde lovet sømanden, at katten skulle være inde, til han kom hjem, for til foråret skulle hun prøve sit nye udeliv, sammen med ham. Med til historien hører, at Carsten tog ud at sejle 10 dage, før vi skulle flytte ind (januar 2006), vinteren kunne blive kold og med megen sne, alt for kold til at en indekat kunne komme ud, mente jeg.
Jeg brugte meget krudt på at sørge for at lukke Thilde inde og ude af rum, hvor vinduer stod åbne, informerede håndværkere om at ikke lukke katten ud af soveværlset opsv. Elektrikkeren syntes nu, at Thilde skulle have lov at gå frit rundt i huset, og han skulle nok sørge for, at hun blev inde. Den aften løb jeg rundt og ledte efter katten i 2 timer, kravlede rundt med lommelygte på loftet og ledte , Ingen kat nogen steder, flyttede på alt, men INGEN KAT, jeg var overbevist om,at katten var stukket af, og at vi ALDRIG så hende igen, med tårer i øjnene satte jeg mig på min seng og slog hånden hårdt ned i Carsten seng og sagde "Mollemøgkat" MIIIIAAVVV kom det fra dybt under dynen, der var hun, og havde ligget der hele tiden!!!!
4 uger efter flytningen begyndte Thilde at vise megen interesse for terassedøren, miavede og skrabede på, interessen blev bare større og større, jeg prøvede desperat at fortælle hende, at der er endnu 6 uger til sømanden kommer hjem, og du kan komme ud. Det var Thilde nu kold over for.
Torsdag 2. marts 2006 står jeg op, åbner vinduet, tager katten under armen, lukker døren til soveværelset, og ud i køkkenet, hun får mad, og jeg sætter mig til at læse morgenavisen, jeg syntes der lød et brag ??? regnede med, at der var faldet noget på gulvet, (Hele vores hjem stod i byggerod). Efter 1 time går jeg ned mod soveværelset, og opdager, at døren står åben, det samme ved jeg, at vinduet gør, KATTEN!!! hvor er katten!!??? ikke inde og ikke ude, ok jeg er nu klar over at Thilde er blevet udekat, lukker vinduet og håber hun komme hjem igen, og ganske rigtig efter 10 sekunder banker hun på vinduet og råber MMMIIIAAAVVV, jeg vil ind. Jeg må holde masken og rose hende til skyerne, selvom jeg har mest lyst til at skælde hende pelsen fuld. Jeg bruger resten af formiddagen på at lukke Thilde ud og ind at terrassedøren, roser hende og til sidst få hun en katteguffer. Efter 2 dage som udekat, banker vores lille kat genboens 2 store dovne hankatte (Johnny og Junior), følger dem helt hjem til deres kattelem, tager en tur rundt i deres hus, så hun er helt sikker på, de bliver hjemme fra nu af.
De næste 2 måneder slås de dagligt, og Thilde er den mest hysteriske af de 3, hun slår først.
Jeg må skrive til Sømanden, at hans kat har klarede selv at blive udekat, der ligger svar 2 timer senere til Thilde.
I april kommer sømanden hjem, og Thilde viser med glæde, hvor dygtig hun er blevet til at være ude, sømanden er meget bekymret for sin Kat, for hvor er hun nu?? han har brugt timer på at lede efter sin kat, for at opdage at hun sover i klædeskabet under min uldtrøjer.
I skreven stund har Thilde lært at besøge naboen, for det gør genboens hankatte, som hun næsten har sluttet fred med, en rask slåskamp er kærkommen, så de lige kan minde hverandre på, hvem der bestemmer. I sommer kom hun hjem med sin først levende fugl, som heldigvis fløj ud af det åbnet vindue, afleverede sin første døde fugl i haven, som hun lod Johnny(genboens hankat) tage med hjem.
Om 4 timer kommer sømanden hjem, og selv om Thilde snorksover inde i mit skab unde 2 uldtrøjer, skal hun kun høre hans stemme, så kommer hun løbende i fuld katte spring og skal kæles at sin Ven. | | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 9/11-2006 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Forårets kødskandaler - set med andre øjne
Foråret bugnede i div. medier med den ene kødskandale efter den anden. For gammelt kød som blev videresolgt til restauranter, eller ompakkket med ny holdbarhedsdato, og der var ingen eller manglende kontrol fra myndighederne. Der blev vist billeder i BT af møgbeskidte restauranter, hvor maden blev opbevaret under forkerte temperaturer og på gulvet i beskidte beholder. Ligeledes er der gentagende gange fundet Salmonella DT104 i dansk produceret fjerkræ, fjerkræ som af økonomiske årsager er sendt til slagtning i udlandet.
Der herskede nærmest lynchstemning på Forbrugerministeren i medierne pga. de mange eksempler som rullede over skærmen. Vi har som forbrugere krav på, at vores fødevarer er i orden, og det er ingen hemmelighed, at det er Regeringens ansvar, at sikre forbrugerne en god fødevaresikkerhed. Et ansvar som de bestemt ikke har levet op til.
Men jeg undrer mig lidt over hvor forbrugernes ansvar er i denne sag?
Danmark har i mange år arbejdet for at sikre, at fjerkræ skulle være salmonellafri, en indsats som har virket, men som koster penge.
Men når vi står nede i supermarkedet, så køber vi de billige udenlandske produkter frem for de dyrere danske produkter.
Hvorfor gør vi det?
Min påstand er, at vi som forbrugere er mere prisbevidste, end vi er kvalitetsbevidste!
Helt ærligt, er der slet ingen som undrer sig over, at de kan gå på restaurant og spise sig mæt for mellem 50 og 100kr.?
Man kan da sige sig selv, at når en restauratør skal betale omkostninger til lokaler, inventar og lønninger, så er der ikke meget tilbage til ham selv. Og da han sjældent kan skære i sine omkostninger, så må det nødvendigvis være det produkt, som han leverer til kunderne, han sparer på. Da der samtidigt er stor efterspørgsel på billig mad, så efterkommer han jo det ønske.
Gør han ikke? Får vi som forbrugere ikke netop det vi beder om?
Man skal da være lidt naiv hvis man tror, at god kvalitet og billig pris nødvendigvis hænger sammen.
I forbindelse med kødskandalen blev der sagt, at man måtte forvente, at de produkter som man køber i butikkerne er i orden. Det er jeg da helt enig i, men når vi som forbrugere ikke stiller krav til de varer vi køber, og til hverdag er ligeglade med hvad vi putter i munden, er det så underligt at producenterne snyder og bedrager os? | | Kilde/ forfatter: Bente Madsen, Dato: 9/11-2006 Kategori (i): Hverdags betragtninger
November 2006
I dette efterår er det 30 år siden Sømandskoneforeningen af 1976 så dagens lys. Foreningen tæller i dag 186 medlemmer, heraf er 6 passive, 8 pensionister samt 1 æresmedlem. Ikke en stor forening når man tænker på at der i Danmark er omkring
4.000 aktive sømænd.
Tak for en dejlig Landsgeneralforsamling i Svendborg. Tak til alle jer der mødte op med den positive indstilling til foreningen. Det var en fornøjelse. Tak til Svendborg afdelingen for en rigtig god weekend.
Repræsentantskabet forslog kontingentforhøjelse, der ubeskåret skulle gå til "Søhesten" blev det enstemmig vedtaget med forhøjelsen på kr. 50,00.Vi håber alle vil modtage forhøjelsen som et nødvendigt onde for at holde vores blad i live.
Det indkommende forslag omkring 6 udgivelser af "Søhesten" frem for 8 som nu, blev også enstimmigt vedtaget.
Under punktet Foreningens fremtid, havde vi en god dialog omkring vigtigheden af, at vi komme ud af vores "dødvande" og får flere medlemmer.Vi skal næste år arbejde på tværs af afdelingerne, således vi ikke bare sidder hjemme i hver vores afdeling og bekræfter hinanden i, at det går jo godt ! Vi håber at kunne få hjælp fra en "in-pisker", fra det "blå danmark". Det projekt glæder jeg mig personligt meget til at arbejde med. Flere mener igen at vores navn er en barriere for os, når det gælder nye og unge/yngere medlemmer. Jeg ved det er et ømtålig emne, men er efterfølgende blevet gjort opmærksom på at vi jo ikke bare er en forening for sømandskoner, men en forening for sømandsfamilier, måske er det i virkligheden det der er sket siden 1976. Sømanden vil også være en del af livet sammen med familie når han er på land - så måske kunne "Foreningen for Sømandsfamilier" være et alternativ ??
Læs iøvrigt referat fra generalforsamlingen, andet sted i bladet.
Vi er blevet kontaktet af Psykolog Jesper Jørgensen, der gerne vil skrive en børnebog omkring det at have en far der er til søs. Andet sted i bladet kan du læse hvad Jesper har af ideér til projektet. Jeg syntes det er meget spændende og håber disse ideér må blive til virkelighed.
Næste nr. af "Søhesten" er julenummeret. Det ville være rigtig hyggeligt hvis I ville sende et lille indlæg om juletraditioner, ideér til julegaver o.s.v.
Os efterårsstormen nu river og rusker
og træer og buske rigtig forpjusker,
og det der før var en grøn farvelade
forvandles til komposterende blade.
Før stormen er træerne mangespraglende
røde og gule, men så bli´r de haglende,
Fra træernes kroner til jordens huld,
hvor de forvandles til gødende muld
Så kommer vinden og bladene spreder.
De ældre til sorg vore børn de nu glæder.
Den friske luft og de gyldne blade
for sidste gang prøver at gøre os glade.
For snart kommer vinteren, og den er barsk.
Det er koldt og fugtigt og temmelig harsk.
På trods af jul og nytår og fester,
vi higer efter at som´ren os gæster. | | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 9/11-2006 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|