|<
<
>
>|
En lille opsang
Til landsgeneralforsamlingen og flere repræsentantskabs møder talte jeg / vi om hjemmesiden, jeg tilbød min hjælp til de foreninger der endnu ikke havde fået lavet deres adresselister færdig på siden, og jeg har igen været ved at se på det. Skulle vi ikke til at få gjort den op til dato?
For kan det da virkelig være rigtigt at der kun er følgende medlemmer:
Bornholm: 2
Esbjerg: 3
Fanø: 5
Frcia/ Strib/ Kolding: 21
Frederikshavn: 4
Holstebro: 14
Storstrømmen: 3
Odense: 8
Svendborg: 9
Vestsjælland: 5
Ærø: 7
Aalborg: 10
Århus: 8
Passer det mon med landkassererens liste?
Man bestemmer jo selv hvor meget man vil oplyse, man kan nøjes med navn, men der er også mulighed for registrering af telefonnummer, adresser, mobil, mail og fødselsdage, det er op til hver enkelt.
Det er kun jeres egen afdelings medlemmer, der kan læse jeres oplysninger.
Det var da en skam for Odense afdelingen, at deres foto maraton gik i vasken, på grund af forkerte eller for gamle mobilnummer, hjemmesiden havde ellers glædet sig til at kunne vise vinder billederne.
Hjemmesiden har nu allerede rundet 10.000 besøgende, det er bare godt. Men for at en hjemmeside skal ved med være spændende at se på, skal der også løbende være nyt på siden.
Det er jo meningen at jeres web ansvarlige løbende selv skal ind og skrive siden sidst og kommende aktiviteter, på den måde er det jo også nemmere at huske hvad I har lavet... Hjemmesiden bliver på denne måde fornyet, indsættelse af billeder kan også friske hjemmesiden op.
Min mand eller jeg bruger efter hver udgivelse af Søhesten godt 3 timer på at følge op på hjemmesiden, mens vi kunne nøjes med 1/2 time, hvis Aktivitets kalender blev opdateret af lokal afdelingerne som aftalt. For på denne måde som hjemmesiden køre på nu, kunne vi lide så godt nøjes med Søhesten! Nej, der er da nogle enkle, der lægger lidt ind, og det ved I jo godt selv hvem det er, dette er jeg da også meget glad for.
Er der nogle der ikke synes at kunne finde ud af det, så giv lyd fra jer og så hjælper vi gerne. I værste fald kan I bare sende en email til mig med det indhold I ønsker på hjemmesiden.
Til disse afdelinger der endnu ikke har fået valgt en web ansvarlig, så husk det til jeres næste møde evt. til jeres generalforsamling. Det kunne jo også være at I bare var kommet til at glemme, at give beskeden til mig om dette, så send mig en mail.
Jeg håber ikke der er nogle der vil blive stødt over dette indlæg, det er ment som en påmindelse, med en lille løftet finger.
Glæder mig til at høre fra jer, og evt. hjælpe jer i gang. | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 9/1-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Denne lille episode skete først i December :
Det var sengetid for Rebecca 4 år, hendes far er ude at sejle.
Jeg fortæller hende, at når hun vågner næste morgen vil hendes far komme hjem, for der er jo ingen grund til at fortælle hende, at han kommer om 4 timer.
Næste morgen skal familien til barnedåb, så jeg går i bad og Bo Rebeccas far er i køkkenet, mens hun stadig sover.
Jeg kan høre hun står op, og at hun kalder på mig, jeg råber tilbage jeg er i bad, så hun ved hvor jeg er.
Jeg kan derefter høre hende hvine FAR, jeg bliver helt glad inden i, for så fik jeg jo igen bekræftet at hun var glad for, at se ham og havde savnede ham.
Lidt efter kommer hun råbende ud på badeværelset, jeg trækker forhænget til side, hvor jeg ser hende stå og hoppe, armene køre op og ned i utakt:
MOR MOR, NISSEN ER KOMMET MED MIN FAR.
Nej hvor jeg grinte, det var da sødt. | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 5/1-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Mit tilfældige møde med sømandskoneforeningen.
Undertegnede var en af de heldige. I sommeren 2005 i venteværelset hos min læge, sad jeg som de fleste andre og fordrev tiden med at bladre i diverse ugeblade og lige der, i blad nr. 7 eller deromkring var artiklen om Sømandskoneforeningen. I mine 18 år som sømandskone har jeg aldrig været klar over at den var der og var derfor en smule skeptisk. Min medfødte, umættelige nysgerrighed fik selvfølgelig overtaget. Det måtte jeg undersøge og heldigvis for det. Via Ilse, som henviste til Tina i Århus afdelingen, fik jeg kontakt. Først forsigtigt og med muligheden for hurtig tilbagetrækning, men efter det første møde uden forbehold.
Vi er meget forskellige i Århus afdelingen, og netop præcist det er styrken. Vi har meget at give hinanden i kraft af vores forskellighed. Aldersforskellen ligger mellem sidst i 20érne og til først i 40érne. Vi er således en ung afdeling og med kun 8 medlemmer har vi muligheden for at holde møderne privat på skift hos hinanden. Vores mænd er væk fra hjemmet, sammenlagt ca. 1/2 år, på nær undertegnede hvis mand de sidste 5 år har været væk ca. 300 dage årligt.
Med 18 år på bagen som sømandskone, har omstændighederne lært mig at der er to ting som er vigtigere end alt andet hvis et ægteskab skal overleve, vilje og kommunikation.
Viljen til at ville et forhold, på de givne og klart definerede betingelser.
Kommunikation, nok den sværeste kunst i verden. Hvem har ikke prøvet at blive misforstået, og overhovedet ikke fatte at det kunne misforstås, det der ifølge en selv, var så klart fortalt. Som sømandskone er man slem til at tænke tanker som man derefter mener at have fortalt partneren fordi det hele har en tendens til at flyde sammen. Hvad har jeg fortalt og hvad har jeg tænkt? Hvad har jeg gjort som burde være en fælles beslutning og hvad forventes der at jeg skal tage stilling til alene?
Det kræver stor omtanke ikke at havne i følelsen af at manden er skaffedyr og konen servicemedarbejder i vores fælles ApS.
Det kræver at man definerer dit, mit og vores arbejdsområde helt klart. I vores hverdag har det betydet, at jeg valgte at blive hjemmegående. En beslutning jeg, i vore dage står ret alene om at vælge. Så glæden var stor da jeg fandt en ligestillet i Anne Mette fra Århus afdelingen. Hun og jeg tilhører en næsten uddød race. Men vi kan varmt anbefale det.
Alt i alt har det været en fornøjelse at lære de gæve "sømandskoner" i Århus at kende, selvom Britt og jeg bliver en smule mobbet p.g.a. vores interesse for at brodere korssting.
Tilbage står spørgsmålet: Hvordan får vi bedst udbredt kendskabet til vores forening? For tænk på alle de sømandskoner rundt om i Danmark, der dagligt går glip af det samvær, som ligestillede har at give hinanden. Og alle knusene, de dårlige vittigheder, hinandens "umulige unger" og de gode grin. | |
Kilde/ forfatter: Susanne Dalsgaard, Dato: 5/1-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)
