|<
<
>
>|
Fornyelse af hjemmesiden
Den 11.6.05 kl. 21.00 blev foreningen hjemmeside fornyet, og det går rigtig godt. Tælleren stod på 2710 og se så nu d. 5.7 er tælleren på 3395, det er
små 700. Tælleren tæller kun pr. besøg 1 gang om ugen, det vil sige,at men kan gå ind 7 gang om ugen, men vil stadig kun blive registeret 1 gang.
Hvis folk vil have muligheden for at ændre eller tilmelde sige selv, i deres lokal forenings adresseliste, er de meget velkommen til at sende deres mail
adresse til tina_rosenborg@get2net.dk ( helst i denne uge)
De forskellige lokal afdelingens formænd skal sikre sig at deres mail er
opdateret, hvis denne hjemmeside skal køre optimalt, det vil gøre jeres /
vores arbejde meget lettere.
Det er derefter meningen at afdelingerne selv skal opdater info om deres
afdeling så som kommende aktiver, og siden sidst.
webmaster | | Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 5/7-2005 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Landsgeneralforsamling 2005
Lørdag den 25. September 2005
På Dalum Landbrugsskole, Odense Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Foreningens fremtid
4. Redaktørens beretning
5. Enkekontoens beretning og aflæggelse af regnskab herunder fastsættelse af udbetalingsbeløb efter indstilling fra enkekontobestyrelsen
6. Aflæggelse af regnskab for landsforeningen og medlemsbladet "Søhesten"
7. Fastsættelse af kontingent efter indstilling fra repræsentantskabet
8. Indkomne forslag
9. Valg til forretningsudvalget
• Næstformand: Hanne Grau, modtager genvalg
• Suppl. til næstformand Anne Margrethe Jensen, modtager genvalg
• Landskasserer: Kirsten Carlsen, modtager genvalg
• Suppl. til landskasserer: Bettina Jensen, modtager genvalg
• Sekretær: Aase Dyrehauge, modtager genvalg
• Suppl. til sekretær: Annie Brodersen, modtager genvalg 10. Valg af revisor samt suppleant til landsforeningen
• Lis Larsen, modtager genvalg • Lise Hedin, modtager genvalg 11. Valg af revisorer til enkekontoen
• Jonna Sørensen, modtager genvalg
• Suppl. til revisor Ulla Jürgens, modtager genvalg 12. Evt.
Forslag der ønskes behandlet på landsgeneralforsamlingen, må være forretningsudvalgets formand i hænde senest den 1. september 2005.
Der indkaldes til repræsentantskabsmøde umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning med eneste punkt på dagsordenen: valg af repræsentanter til forretningsudvalget.
Det ydes ingen kørselsgodtgørelse til dette møde.
På forretningsudvalgets vegne
Landsformanden
| | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 25/6-2005 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Tanker fra en nu forhenværende sømandskone
Jeg blev sømandskone for små fire år siden. Det var efter 3 års hårdt arbejde, da manden læste til maskinmester. Vi fik et barn, der ikke helt lige var ventet da han læste, vi havde ingen bil og manden LÆSTE! 50 timer om ugen, men så læste han næsten heller ikke lektier i weekenden, (de første år)
Han blev så færdig med sin uddannelse og fik allerede før dimissionen arbejde ved et stort dansk rederi som juniormester. Så 14 dage efter endt eksamen gik turen over de vilde vover.
Sikken en omvæltning, lige pludselig havde vi penge og bil. Jeg kunne andet end at trille tur med barnevognen her i vores lille by nord for Odense.
Moooaaar hver andet øjeblik. Der kunne være helt stille. Dagene blev brugt til at læse, spise og tage solbad og snakke med folkene. (+ 2 kg. og lækker solbrun).
Efter 30 år havde min kære sejlende maskinmester (han er ikke sømand siger han) fået nok..
Han var glad for arbejdet, men personaleforholdene var blevet forringet i en grad så det ikke var behageligt at være på arbejde, for slet ikke at tale om det sociale i fritiden. Han sagde op, uden at have noget andet, men efter en måned havde han fået et nyt godt job, med tiltrædelse to måneder senere.
Nu er jeg ikke sømandskone mere... Det har jeg mødt stor forståelse for i mange kredse. Hvor er det rart for dig etc. Det er det også, men de eneste dertil fulde har forstået mig har været andre SMK. Din stakkel, det må være hårdt, etc. Det er det også, men tilvænningen er ved at være ovre, det går godt. Der er ulemper og fordele som der er ved alting.
En stor fordel er for vores yngste barn. Først nu har hun endelig fuldt ud accepteret sin far på lige fod med mig, og det kom næsten fra den ene dag til den anden da hun fik at vide at han ikke skulle sejle mere.
Alt i alt: Det har været en god tid da han sejlede, og det blev bedre og lettere som børnene blev store.
Vi har det fint nu og de fleste indkøringsproblemer, med (ikke) faste arbejdstider, flere madpakker og der er en mere der skal bruge bilen, er løst.
Til gengæld kan jeg mærke at interessen for at læse i Søhesten og for sømandskonearbejdet svinder hurtigere end forventet, så om få år er jeg nok ikke mere at finde på den aktive medlemsliste, selvom vi vil komme til at savne folk meget, da vi har det alle tiders her i Odense. | | Kilde/ forfatter: Lisbeth Emming, Dato: 25/6-2005 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|