|<
<
>
>|
Januar 2005
Ups, der strøg 2004 lige forbi ! Godt nytår til jer alle.
Så blev det 2005 og mange af os sidder sikkert, med et eller flere nytårsfortsætter. Et af mine er, at redaktøren af “Søhesten” ikke skal rykke mig for indlægget til Formandens side. Bare jeg nu kan overholde det !
Hvad blev 2004 for Sømandskoneforeningen af 1976 ?
Det blev året hvor foreningen fik “opdateret” sit logo (ses for første gang på dette blad)
Det blev året hvor vi talte “på knapper” - hvordan skal vi klare os uden portostøtten
Det blev året hvor vi fik en ny afdeling i Århus
Det blev året hvor vi fik ny næstformand og formand
Det blev året hvor vores Landsgeneralforsamling blev holdt i Skagen
Det blev året hvor vi modtog kr. 10.000 fra Vitt fonden
Det blev året hvor Ulla Andersen, Odense modtog “Søhesten”
Det blev året hvor “Søhesten” modtog kr. 10.000 fra Norden
Det blev året hvor vi slog et slag for vores mænd kan se båndet TV når de ude i den store verden
Det blev året hvor Landsgeneralforsamlingen flyttes fra sidste weekend i oktober til sidste weekend september.
Jeg håber , vi har et par punkter mere, at kunne se tilbage på når, vi skriver 2006.
Det, der kom til at fylde alles sind og tanker de sidste dage i 2004 overskygger jo næsten alt hvad, der ellers sket i 2004 - måske lige med undtagelsen af Kronprinsebrylluppet.
Personlig kan jeg næsten ikke blive ved, at tage alt den død og ødelæggelse, der vises time efter time, dag efter dag. Mine tanker går til de familier hvor ikke alle kom med hjem, til alle de ferieglade mennesker, der den 26. december fik et ar på sjælen, mange sikkert for resten af livet.
Det har været dejligt, at se “vores” præst i Singapore, Hans Vestergaard Jensen har været der, for at lytte til og tale med dem, der havde brug for det.
Kirsten Nybroe har været til møde i Velfærdsrådet. Her har man nedsat et udvalg, der skal arbejde med TV-ordningen. Udvalget skal mødes i uge 2, vi vil herefter blive informeret om hvilke tiltag Velfærdsrådet vil gøre for, at bibeholde TV-ordningen.
Redaktøren arbejder med fornyelse af annoncer til “Søhesten”. Det går rigtig godt. Det er meget stabile annoncører vi arbejder med - tak, for jeres positive respons når vi henvender os til jer.
Mit nytårs ønske for “Sømandskoneforeningen af 1976” skal være, at vi bliver lidt (læse mange) flere medlemmer.
Husk i går
Glæd dig til i morgen
men husk at leve i dag | | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 1/1-2005 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|