|<
<
>
>|
Indstilling til Søhesten 2012
Fra Svendborg Afdeling synes vi, det er på tide at indstille vores trofaste landsformand, Charlotte i daglig tale Lotte.
Der har ikke været tradition for at indstille landsformanden til en Søhest, mens formanden stadig sidder i stolen.
Den tradition vil vi hermed bryde....
Foreningen har været og er stadig i en udviklings- og forandringsfase, og denne har Lotte været en stor del af.
Lotte er en lyttende, loyal, farverig, indlevende, aktiv og meget afholdt person. Der er livlig meningsudveksling, for Lottes vedkommende altid på en god, lyttende og anerkendende måde.
Lotte har været yderst dygtig til at få fremført, drøftet og søsat nye ideer og initiativer i vores forening.
Lotte har deltaget i mange arrangementer på foreningens vegne, og hun har altid repræsenteret foreningen på en yderst professionel og indlevende måde. Lotte har været medvirkende til at få vores forening til at blomstre og udvikle sig.
På Svendborg Afdelings vegne Anne Margrethe.
| | Kilde/ forfatter: Anne Margrethe Retvig Jensen, Dato: 26/9-2012 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|