|<
<
>
>|
November
Jeg syntes næsten ikke jeg kan forholde mig til at dette nr. af ”Søhesten” er det sidst i 2005. Tiden haster af sted . Når jeg tænker tilbage, er det jo ikke længe siden vi skålede for et godt 2005 !
Når jeg lige hurtigt skal tænke tilbage på 2005 - så er det første, der kommer til mig, naturkatastrofe efter naturkatastrofe. Hvor er det deprimerende at åbne for Tv-avisen og kun se død og ødelæggelse. Desværre tror jeg disse voldsomme katastrofer er kommet for at blive, hvad der så end er årsag til at naturen tager sådan på vej. I Danmark er vi jo heldigvis forskånet for så voldsomme oplevelser, men mange af os har jo en kær sømand, der færdes under disse himmelstrøg.
I Sømandskoneforeningen føler jeg 2005 har været et godt år. Vi har fået en del nye yngre medlemmer. Når vi mødes er det hyggeligt og vi får vendt en masse ting som fylder og optager os, i vores hverdag som sømandskone/kæreste.
2005 blev også året hvor Danmark fik en lille ny tronarving - en rigtig prins.
Som omtalt i sidste nr. af ”Søhesten” har Birgit og jeg deltaget i det årlige møde med Forskningsenheden for Maritim Medicin (se Birgits ”referat” andet sted i bladet). Jeg vil også her gerne slå et slag for en debat omkring kommunikation med sømanden når han er ude. Hvad er det vi fortæller og hvad er det, vi syntes han skal skånes for - hvis han skal skånes ? Set i bagklogskabens klar lys skulle vi vist aldrig være begyndt, at flytte rundt på datoen for afholdelse af Landsgeneralforsamlingen ! På Landsgeneralforsamlingen i Odense blev der som bekendt givet dispensation til at afholde Landsgeneralforsamlingen i Svendborg den 30. September/1. Oktober 2006. Efterfølgende har Svendborg afdeling rettet henvendelse til forretningsudvalget med henblik på at få datoen ændret til den 7./8. Oktober 2006. Det har ikke været muligt for Svendborg afdeling, at finde et passende sted til afholdelse af arrangementet. Med fare for stor kritik, har et enstemmigt forretningsudvalg besluttet, at Landsgeneralforsamlingen afholdes den 7./8. Oktober 2006.
Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og så må Julen komme! Min Far hver dag i byen går, og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store Lommer.
Og på hans bord forleden dag, jeg så et yndigt, lille flag, og det jeg ikke glemmer. Papir han klipper med en saks; men når jeg kommer ind, han straks sin stads i skuffen gemmer.
Og Mor har Peberkager bagt; jeg ved det, jeg har selv dem smagt, da de var ganske varme. Sit sølv skab mor nu åbnet har, og stadsestagen frem hun ta’r, den med de mange arme.
Og Mor hun har så mange bud, hvert Øjeblik skal Anders ud, og Mor og Anders hvisker. Men jeg kan dog høre, – tys! i Morges var det Julelys og røde bånd og svesker.
Og søster Hanne syr og syr. Hun siger, Julen er så dyr, hver gang hun grisen ryster. Til Far hun har en pibesnor af perler, og til Bedstemor hun hækler på en Trøster.
Jeg vil nok også noget få; jeg må jo ind i salen gå, når hun skal til at strikke. Der inde er der rigt’ nok koldt; men når jeg spiller med min Bold, så mærker jeg det ikke.
Da før jeg ud med Karen gik, vi var i Bagerens Butik; dér stod den tykke Bager, og han skrev op, hvad Karen sa’e: Til Juleaften skal vi ha’ to store Julekager.
Gid det var Jul! Hvor det var rart. Men nu må den da komme snart, det varer ikke længe; thi fra min Stol ved vinduet her på køkken muren jeg jo ser alt Julegåsen hænge.
De allerbedste ønsker om en glædelig jul til jer alle. | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 30/11-2005
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|
(i)