|<
<
>
>|
Tanker fra en nu forhenværende sømandskone
Jeg blev sømandskone for små fire år siden. Det var efter 3 års hårdt arbejde, da manden læste til maskinmester. Vi fik et barn, der ikke helt lige var ventet da han læste, vi havde ingen bil og manden LÆSTE! 50 timer om ugen, men så læste han næsten heller ikke lektier i weekenden, (de første år)
Han blev så færdig med sin uddannelse og fik allerede før dimissionen arbejde ved et stort dansk rederi som juniormester. Så 14 dage efter endt eksamen gik turen over de vilde vover.
Sikken en omvæltning, lige pludselig havde vi penge og bil. Jeg kunne andet end at trille tur med barnevognen her i vores lille by nord for Odense.
Moooaaar hver andet øjeblik. Der kunne være helt stille. Dagene blev brugt til at læse, spise og tage solbad og snakke med folkene. (+ 2 kg. og lækker solbrun).
Efter 30 år havde min kære sejlende maskinmester (han er ikke sømand siger han) fået nok..
Han var glad for arbejdet, men personaleforholdene var blevet forringet i en grad så det ikke var behageligt at være på arbejde, for slet ikke at tale om det sociale i fritiden. Han sagde op, uden at have noget andet, men efter en måned havde han fået et nyt godt job, med tiltrædelse to måneder senere.
Nu er jeg ikke sømandskone mere... Det har jeg mødt stor forståelse for i mange kredse. Hvor er det rart for dig etc. Det er det også, men de eneste dertil fulde har forstået mig har været andre SMK. Din stakkel, det må være hårdt, etc. Det er det også, men tilvænningen er ved at være ovre, det går godt. Der er ulemper og fordele som der er ved alting.
En stor fordel er for vores yngste barn. Først nu har hun endelig fuldt ud accepteret sin far på lige fod med mig, og det kom næsten fra den ene dag til den anden da hun fik at vide at han ikke skulle sejle mere.
Alt i alt: Det har været en god tid da han sejlede, og det blev bedre og lettere som børnene blev store.
Vi har det fint nu og de fleste indkøringsproblemer, med (ikke) faste arbejdstider, flere madpakker og der er en mere der skal bruge bilen, er løst.
Til gengæld kan jeg mærke at interessen for at læse i Søhesten og for sømandskonearbejdet svinder hurtigere end forventet, så om få år er jeg nok ikke mere at finde på den aktive medlemsliste, selvom vi vil komme til at savne folk meget, da vi har det alle tiders her i Odense. | |
Kilde/ forfatter: Lisbeth Emming, Dato: 25/6-2005
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Århus afdelingen i den lokale presse
Idag hørte Britt i Radio Østjylland at vores lokal afdeling havde fået afslag for overtagelse af Århus Amts våbenskjold til afdelingens logo. Ligeledes var foreningen omtalt i MetroXpress (Århus udgaven)
Følg link til artikel: Link til artikel i DR Østjylland | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 3/6-2005
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Hygge tur til Horsens i pinsen.
Århus afdelingen har igen været på tur. Denne gang gik turen til Horsens Open Air, som forgik i pinsen. Birthe og hendes datter Sara bor 10 min. kørsel fra festpladsen, så det var der Tina og Britt med hendes datter Michelle mødte op lørdag den. 14.05.05 over middag.
Birthe havde lavet en lidt frokost, men Sara og Michelle var lidt utålmodige. De ville gerne ind på festpladsen, da Nick og Jay kom på scenen kl. 15.00. Nick og Jay stod på scenen da vi ankom, så tøserne forsvandt hurtigt op foran. Resten af eftermiddagen gik med at høre en masse god musik, men det store højdepunkt om lørdagen var Thomas Helmig, så da han kom på scenen, var vi ikke til at styre.
Søndag var vi på festpladsen kl. 13.00, da tøserne ville høre Cartoons. Senere kom Bamse og vennerne på scenen og så kan det nok være at de unge og dem omkring de 50 kunne rocke og synge med. Søndag aften blev lukket og slukket af Big Fat Snake, hvilket jeg slev var meget begejstret over. Og da vi gik fra festpladsen med to meget trætte tøser var der fyrværkeri.
Vi tog afsked med hinanden på p.pladsen og blev enige om at dette måtte vi gøre om til næste år, og med håb om at der kunne komme flere med fra afdelingen.
For min datter Michelle var det en stor oplevelse at se live musik. Det var første gang for hendes vedkommen og hun er 12 år.
Til Birthe, Sara og Tina vil Michelle og jeg sige mange tak for en fantastisk weekend, meget afslappet men lidt dyr da det kostede 30 kr. pr. mand hver gang tøserne ville prøve noget i tivoliet. | 
|
Kilde/ forfatter: Britt Jensen, Dato: 1/6-2005
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)