|<
<
>
>|
Bogklubben!
Klokken er elleve torsdag aften, og jeg skal skrive lidt til Søhesten. Klappen er gået ned, og jeg er total hjernedød, og kan ikke finde på noget og skrive om.
Jeg er lige kommet hjem fra vores ”litteraturaften”, det kalder vi vores møder, selv om det jo egentlig er en ”bogklub”.
Vi er seks kvinder her fra byen, to er under fyrre en midt i fyrrene og to er over halvtreds, Vi er vidt forskellige og derfor har vi selvfølgelig vidt forskellige meninger om de bøger vi læser. Det giver nogle gode diskussioner, og nogle hysteriske grineture en gang imellem.
Vi aftaler til møderne, hvad vi skal læse, og en af os sørger for at vi får bogen, så den er læst inden vi mødes igen. Vi mødes ca. en gang om måneden, alt efter, hvordan vores kalendere passer sammen. Ved at vi skal låne så mange på biblioteket, kan vi desværre kun læse de bøger som er mindst tre år gamle. Det er en god måde og få læst nogle bøger af en forfatter, som du normal ville springe over. Nogle gange har jeg haft lyst til at lægge bogen langt væk, fordi jeg syntes den var for kedelig eller for forvirret, men har læst den færdig, for det gør de andre, og har så fundet ud af, at den blev rigtig god.
Vi har været omkring mange forfattere. Jane Aamund kommer vi ikke udenom, hende har vi læst et par stykker af. Af andre forfattere kan nævnes: Lotte Tarp, Lise Marklund, Wilbur Schmidt, Leona Blair, Maive Binchy og Grethe Stenbæk som er en
ældre dame og bor her i byen. Til vores næste møde skal vi læse en bog af Anne Marie Løn som hedder Prinsesserne. Det er en ”mursten”, så jeg må hellere gå i gang, jeg har heldigvis fri i morgen fra arbejde.
Og sådan blev der alligevel skrevet lidt ned. | | Kilde/ forfatter: Annie Brodersen, Dato: 1/2-2005 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Min bedste nytårsaften
Min egen erfaring angående nytårsaften. Denne nytårsaften må jeg sige i bakspejlet, der den bedst jeg nogle sinde har haft, af dem, hvor jeg har
været alene hjemme. Inden vi fik børn var der mere fest, jeg var yngre, og det skulle da ikke se ud som om, jeg sad der hjemme, og savende min sømand,
så jeg gav den fuld gas.
Så var der det år, hvor jeg var i byen, alene med et lille barn, det eneste barn der var med, hold da op alt det krudt og bordbomber, et lille barn der
bliver meget forskrækket hver gang der kom der kom en bordbombe, det var da godt nok stressende, men sådan er det jo en nytårsaften.
I år var der så kommet et barn mere, og jeg var meget afklaret med det, at skulle være alene hjemme, det er sådan at min mand sejler hver andet år, så
det er til at forholde sig til.
Jeg foreslog til et af vores møder, om os der var alene hjemme ikke skulle fejre nytår sammen, vi var 2 + ungerne. Alt blev planlagt i sidste øjeblik, stille og roligt, der var jo bare os.
Ungerne pyntet op, vi hørte Dronningens nytårs tale, og så skulle der laves mad, men først skulle Lucas vugges i søvn, så Gitte, der var gæst og måtte
lave mad, så skulle Rebecca tisse og det var kun mor der måtte tørre. Men Gitte fik lavet en dejlig mad, og det var spise tid, guf, hvor det smagte.
Næsten halv vejs i bøffen vågnede Lucas, så var det tid til at lav grød, nu var det hans tur til at spise, og derefter min til, at spise min nu kolde bøf, men det vender man sig jo til.
Så var der guf for til børene, derefter læste Kasper (Gitte ældste) bøger op, så da det var tid til, at putte Rebecca i seng, var det lige til, for godnat historien var jo læst, og hun gik ud som et lys. Lidt efter var det Lucas tur til at komme i seng.
Kl.00.00 skålede vi det nye år ind i rødvin, det er første gang jeg har prøvede det, men det var lidt meget at åbne 1 flaske champagne, for 2 bundskjuler, men det gik jo da også.
Men selv om der var gang i den, og fart på som det plejer, at være hver aften, og at der først var ro fra det sidste barn kl. 1.00.
Så har det været den mest hyggelige og mest afstressende nytårsaften, jeg har kunne ønske mig, for jeg tog det selv stille og roligt, for jeg viste jo, at Gitte ved hvordan der er, at være alene hjemme.
Men det jeg enlig ville skrive var, at denne aften fandt jeg virkelig ud af, hvad Sømandskone foreningen havde givet mig, et supert netværk, det er jeg
bare så taknemlig for, hvorefter jeg tænker ja, lige børn leger bedst, der er måske noget om snakken !!!
Gitte, mange tak for en dejlig aften, selv om der ikke blev tid til så meget snak, så når vi jo nok i det nye år, det vil jeg da se frem til. | | Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 1/1-2005 Kategori (i): Hverdags betragtninger
Januar 2005
Ja så sidder man her igen foran en tom skærm og spekulerer over hvad man dog skal skrive, da det nu er Frederikshavnskredsens tur.
Da vi jo lige har taget hul på et nyt år er det naturligt at lade tankerne glide hen over det forgangne år.
For Frederikshavnskredsen har det været et spændende år, der blev domineret af Landsgeneralforsamlingen, hvor vi stod for arrangementet.
Det hele startede med at vor formand for lokalforeningen på et møde lod falde et par ord om, at hun havde sagt ja til at vi skulle afholde den kommende landsgeneralforsamling i foreningen.
Da den første overraskelse havde lagt sig, syntes alle vist at det lød spændende. Det skulle vi da nok kunne klare, lød det optimistisk og mange ideer blev vendt.
Der blev talt landsgeneralforsamling hver gang vi mødtes, men det var først efter sommerferien planerne blev mere konkrete.
Et af de første store spørgsmål var, hvor skulle arrangementet foregå og hvor skulle alle de mange, som ville komme, overnatte. Som vi blev enige om: hvad var mere naturligt end at det skulle foregå på Sømandshjemmet og da det viste sig at der var plads til så mange mennesker der, var det afgjort.
Resten faldt lidt efter lidt på plads, med festmiddag og søndagsfrokost.
Det har været en spændende og måske somme tider lidt stressende oplevelse. Indkvarteringen var nok den del, der krævede det meste, men til sidst lykkedes det at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Vi har haft nogle sjove oplevelser i forløbet med restaurantbestillinger, indkøb af præmier til amerikansk lotteri, der skulle jo en del til. Bordplan, det var også lidt af en udfordring at få placeret så mange mennesker man ikke har truffet før, men jeg tror det gik og at alle fik en fin aften.
Men vi glemte dog ikke vores tradition i afdelingen, hvor vi samles og laver juledekorationer, så dette møde blev også brugt til evaluering af generalforsamlingen, man kan jo godt snakke selv om man er flittig med grangrene og lys.
Så vil vi fra Frederikshavnkredsen ønske alle sømandskoner med familier et rigtig godt nytår.
| | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 1/1-2005 Kategori (i): Hverdags betragtninger
|