|<
<
>
>|
Min bedste nytårsaften
Min egen erfaring angående nytårsaften. Denne nytårsaften må jeg sige i bakspejlet, der den bedst jeg nogle sinde har haft, af dem, hvor jeg har
været alene hjemme. Inden vi fik børn var der mere fest, jeg var yngre, og det skulle da ikke se ud som om, jeg sad der hjemme, og savende min sømand,
så jeg gav den fuld gas.
Så var der det år, hvor jeg var i byen, alene med et lille barn, det eneste barn der var med, hold da op alt det krudt og bordbomber, et lille barn der
bliver meget forskrækket hver gang der kom der kom en bordbombe, det var da godt nok stressende, men sådan er det jo en nytårsaften.
I år var der så kommet et barn mere, og jeg var meget afklaret med det, at skulle være alene hjemme, det er sådan at min mand sejler hver andet år, så
det er til at forholde sig til.
Jeg foreslog til et af vores møder, om os der var alene hjemme ikke skulle fejre nytår sammen, vi var 2 + ungerne. Alt blev planlagt i sidste øjeblik, stille og roligt, der var jo bare os.
Ungerne pyntet op, vi hørte Dronningens nytårs tale, og så skulle der laves mad, men først skulle Lucas vugges i søvn, så Gitte, der var gæst og måtte
lave mad, så skulle Rebecca tisse og det var kun mor der måtte tørre. Men Gitte fik lavet en dejlig mad, og det var spise tid, guf, hvor det smagte.
Næsten halv vejs i bøffen vågnede Lucas, så var det tid til at lav grød, nu var det hans tur til at spise, og derefter min til, at spise min nu kolde bøf, men det vender man sig jo til.
Så var der guf for til børene, derefter læste Kasper (Gitte ældste) bøger op, så da det var tid til, at putte Rebecca i seng, var det lige til, for godnat historien var jo læst, og hun gik ud som et lys. Lidt efter var det Lucas tur til at komme i seng.
Kl.00.00 skålede vi det nye år ind i rødvin, det er første gang jeg har prøvede det, men det var lidt meget at åbne 1 flaske champagne, for 2 bundskjuler, men det gik jo da også.
Men selv om der var gang i den, og fart på som det plejer, at være hver aften, og at der først var ro fra det sidste barn kl. 1.00.
Så har det været den mest hyggelige og mest afstressende nytårsaften, jeg har kunne ønske mig, for jeg tog det selv stille og roligt, for jeg viste jo, at Gitte ved hvordan der er, at være alene hjemme.
Men det jeg enlig ville skrive var, at denne aften fandt jeg virkelig ud af, hvad Sømandskone foreningen havde givet mig, et supert netværk, det er jeg
bare så taknemlig for, hvorefter jeg tænker ja, lige børn leger bedst, der er måske noget om snakken !!!
Gitte, mange tak for en dejlig aften, selv om der ikke blev tid til så meget snak, så når vi jo nok i det nye år, det vil jeg da se frem til. | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 1/1-2005
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Januar 2005
Ja så sidder man her igen foran en tom skærm og spekulerer over hvad man dog skal skrive, da det nu er Frederikshavnskredsens tur.
Da vi jo lige har taget hul på et nyt år er det naturligt at lade tankerne glide hen over det forgangne år.
For Frederikshavnskredsen har det været et spændende år, der blev domineret af Landsgeneralforsamlingen, hvor vi stod for arrangementet.
Det hele startede med at vor formand for lokalforeningen på et møde lod falde et par ord om, at hun havde sagt ja til at vi skulle afholde den kommende landsgeneralforsamling i foreningen.
Da den første overraskelse havde lagt sig, syntes alle vist at det lød spændende. Det skulle vi da nok kunne klare, lød det optimistisk og mange ideer blev vendt.
Der blev talt landsgeneralforsamling hver gang vi mødtes, men det var først efter sommerferien planerne blev mere konkrete.
Et af de første store spørgsmål var, hvor skulle arrangementet foregå og hvor skulle alle de mange, som ville komme, overnatte. Som vi blev enige om: hvad var mere naturligt end at det skulle foregå på Sømandshjemmet og da det viste sig at der var plads til så mange mennesker der, var det afgjort.
Resten faldt lidt efter lidt på plads, med festmiddag og søndagsfrokost.
Det har været en spændende og måske somme tider lidt stressende oplevelse. Indkvarteringen var nok den del, der krævede det meste, men til sidst lykkedes det at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Vi har haft nogle sjove oplevelser i forløbet med restaurantbestillinger, indkøb af præmier til amerikansk lotteri, der skulle jo en del til. Bordplan, det var også lidt af en udfordring at få placeret så mange mennesker man ikke har truffet før, men jeg tror det gik og at alle fik en fin aften.
Men vi glemte dog ikke vores tradition i afdelingen, hvor vi samles og laver juledekorationer, så dette møde blev også brugt til evaluering af generalforsamlingen, man kan jo godt snakke selv om man er flittig med grangrene og lys.
Så vil vi fra Frederikshavnkredsen ønske alle sømandskoner med familier et rigtig godt nytår.
| |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 1/1-2005
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Måske ku’ vi?
Den største forandring i menneskets tilværelse, er nok når man bliver forælder.
Ens eget liv forandrer sig totalt fra det øjeblik, man holder sit første barn i armene. Forandringen er ikke kun i det følelsesmæssige plan, men i alt hvad man tidligere har beskæftiget sig med. Glæden ved at blive forælder overskygger alt andet man har kendt, og man har nu pludselig ansvar og bekymringer for dette lille væsens opvækst. Det er ikke kun de næste mange, mange år man optaget af denne forældrerolle, men faktisk resten af ens liv!!
Jeg har oplevet denne rolle give mig identifikation og personlighed. Jeg er sikker på at mange både mødre og fædre er enige med mig i disse udsagn.
Jeg har haft barselsorlov og barnets 1. sygedag. Jeg har været med i utallige børnefødselsdage, enten som deltager eller arrangør. Jeg har siddet utallige timer på tilskuerpladser. Enten i svømmehaller, på rideskoler eller i gymnastiksale. Jeg har siddet og ventet i en sen nattetime på at puslingerne vendte hjem fra deres første halballer. Jeg har ryddet op efter deres fester. Bandet, svoret og glædet mig!!
Jeg har sammen med andre forældre deltaget i forældremøder og andre arrangementer i folkeskoler og på gymnasier.
Jeg har stolt deltaget i translokationer og været vært ved studenterfester.
Kigget på og hørt om kærester. Været nysgerrig, meget!
Jeg har oplevet dem vokse op, blive til selvstændige mennesker. Jeg har følt dem fylde utroligt meget i vort hjem og mit liv. Jeg har med stor glæde sammen med masser af andre forældre identificeret mig med denne rolle. Jeg har mere eller mindre bevidst forsøgt og tilstræbt at opdrage og forberede mine børn til en selvstændig tilværelse.
Det har givet resultat: Begge mine børn er flyttet hjemmefra.
Fra den første til den sidste forsvandt, er der gået næsten 10 år, så jeg har haft masser af tid til tilvænning.
Og jo, de kommer tit hjem. For at snakke, fortælle, låne vaskemaskine, penge og tømme køleskab.
Den næststørste forandring i et menneskes liv er nok, når børnene er flyttet fra hjemmet. Man er stadig forælder med de samme glæder og bekymringer. Forældrerollen slipper man aldrig!!!
Det er med stor glæde at jeg følger mine børns videre livsforløb.
Jeg synes dog at det er bemærkelsesværdigt så lidt vi, sammen med andre forældre, taler om denne endnu engang store forandring i menneskets tilværelse.
Når jeg i denne artikel skriver JEG, er det i samråd med min sømand. Han har selvfølgelig været med hele vejen igennem. Når han har været hjemme, har han bestemt deltaget i alt, hvad der vedrørte børnene. Han har haft de samme tanker som jeg, og som alle andre forældre. Vi har sammen lagt planer for, hvad vi gerne vil foretage os, når vi ikke længere er ” bundet” af forældrerollen.
Noget andet er den tid, hvor jeg er alene.
Altså hvor sømanden stadig er til søs.
Når jeg kommer fra arbejde, sidder katten og kigger på mig. Nå, jah, den skal selvfølgelig ikke glemmes. Madskålen skal fyldes op!! Men der er ingen sko eller tøj, der ligger og flyder. Fjernsynet er tavst! Ingen spørger hvad aftensmaden står på! Mælken i køleskabet er pludselig blevet sur! Telefonen er faretruende tavs! ( Og regningen blevet mindre!!)
Jeg oplever nu denne del af min tilværelse , som en udfordring! Sikkert sammen med en masse andre forældre.
Lad os her i Søhesten høre om dine erfaringer eller forventninger til Seniortilværelsen, hvor børnene nu ikke længere er den største del af din tilværelse!!. Også gerne fra forældre i den anden ende af tidsskalaen!!
På den nyligt overståede landsgeneralforsamling var det for mig en stor, stor glæde at sidde sammen med og opleve nybagte forældre, og at høre deres bud på fremtiden for sømandsfamilien. Et enkelt par havde deres lille baby med! Det var en ren fornøjelse at opleve! | |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 1/12-2004
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)