|<
<
>
>|
Sikken en forandring
Som jeg har forstået, bliver foreningens gøren og laden jævnligt taget op til revision. Det er kun et sundhedstegn – uden debat
– ingen udvikling! Udvikling må der til,da enhver stilstand er lig med tilbagegang!
Hvordan servicerer vi vores medlemmer på bedste måde ? Hvordan kommer vi videre? Det er i disse år, en stor udfordring for mange foreninger at skaffe ildsjæle som vil sætte tid, energi – penge, på den opgave det er at ”drive ” en forening.
Starteop–kørevidere–overtagefraandre. Vi er på mange områder kommet ind i en zappe-kultur,hvor man hele tiden springer videre til det næste …..
Som udgangspunkt er vi en broget flok ,
og TAK for det. Lad os sætte pris på forskelligheden og sørge for en bred vifte af muligheder og helt forskellige aktiviteter, så der både bydes noget for de 25 årige og de medlemmer, som er kommet længere i tilværelsen.
Har vi mod til at skabe sammenhæng?… Vise viljen, til at ville. Lad os male med den brede pensel og bruge den store palet,når det handler om mulighederog tilgang for vores nuværende og kommende medlemmer.
Lad det ikke være et enten eller, - men et både og…
Favre nye verden…Kan den vente lidt ?
Vil der i fremtiden være mulighed for at
få et trykt blad tilsendt ? De medlemmer der ikke ser på facebook hele dagen, skal også have mulighed for at læse vores fælles blad. For slet ikke at glemme alle mændene ude om bord. De vil næppe gå på nettet for at tjekke aktivitetslisten hos Søpigerne. MEN JA - Hvis det ligger tilgængeligt, bliver det læst til sidste punktum.Selv opsøger man det ikke. OGPRISEN? -ladmændenegiveettilskud!
Fornyelse er spændende, men slet ingen garanti for succes. Hvis vores forening ikke er det sted, man skal indmelde sig, hvis man vil revolutionerer verden, så lad den være den niche, være den oase,mennesker længes imod og søger hen til, når farten er blevet for høj, når det hele bare løber for stærkt. Når man bare trænger til at komme ned på jorden, beklage sig lidt over job, mand og evt. børn eller forældre osv. er det rart at have et sted,hvor vi alle føler os velkomne og hjemme.
Kun ved at bakke hinanden op og vise viljen til at ville dette her projekt, sprede rygtet om, at her vil vi hinanden, på godt og ondt, tror jeg det vil lykkes.
Med venlig hilsen Margit, Faxe | |
Kilde/ forfatter: Margit Jørgensen, Dato: 24/5-2009
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Den lange rejse
Da vi for et års tid siden tog beslutningen, at vi i løbet af året ville forlade det fynske til fordel for det midtvest jyske, havde vi aldrig drømt om, at processen ville blive så langvarig.
Vi satte huset til salg først i maj, da det sædvanligvis er en god salgsmåned, og fordi huset, vi skulle flytte ind i, ikke var ledigt før. Vi havde helt klart regnet med et hurtigt salg, da mægleren havde folk i køberkartoteket til netop vores hustype. Men nej, der var ingen kø ved havelågen. End ikke åbent hus kunne lokke andet end snusere indenfor. Vi måtte slå koldt vand i blodet og i stedet tage fat på energiforbedringer på den kommende adresse. I løbet af sommeren og efteråret fik vi skiftet til energiruder, lavet jordvarmeanlæg samt blæst 30 cm isolering op på loftet, så havens fugle fremover også kunne mærke vinterkulden. Den lange tids pendlen mellem de to huse resulterede i, at jeg ofte blev i tvivl om, hvor jeg befandt mig, når jeg vågnede om natten.
Midt i december besluttede vi at flytte permanent til det jyske i stedet for at bo på Fyn og hele tiden køre frem og tilbage. Det er nu to måneder siden. Der er ikke noget, der er fremmet for mig her, da jeg er født og opvokset i byen og sågar på adressen og så alligevel. Jeg har ikke overrendt stedet, siden jeg flyttede hjemmefra for 33 år siden. Hvad er det mon så, der drager én tilbage?
Min mand og jeg satte os og oplistede plusser og minusser for begge steder, og sjovt nok var antallet af plusser mere end dobbelt så stort for det jyske. Det bekræfter måske udtrykket ”En gang jyde altid jyde”. I hvert fald kan jeg godt more mig lidt over min mands positivitet over den noget anderledes mentalitet her. Ofte kommer han og fortæller, at nu har han igen talt med nogle rigtig flinkemennesker, selvom de snakker et mærkeligt sprog. Jeg tror og håber, vi har taget den rette beslutning. Jeg nyder til fulde, at sidde i mit køkken og se egern komme hoppende nede fra skoven og ind i haven sammen med div. fuglearter og ind i mellem et par rådyr.
Som barn tænkte jeg ikke over dette privilegium, at vokse op i disse omgivelser. Det var jo helt naturligt at have skoven i baghaven som sin legeplads både sommer og vinter. Nu kan jeg så gå de selv samme steder og se, hvordan mit ene klatretræ efter det andet må give op på grund af råd og alderdom. Det, der dog har undret mig mest gennem de forløbne to år, er hvor lidt jeg har haft brug for og ikke mindst savnet af alle mine ting. Godt nok har der stået et fuldt møbleret hus begge steder, men lige nøjagtig mine ting, har jeg ikke følt, jeg manglede. Gad vide hvorfor! Tjae, livs værdier er mange ting. | |
Kilde/ forfatter: Ulla Blicher Andersen, Dato: 1/3-2009
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Sikken en forandring
Og det virker sgu!
I november fik jeg at vide, at næste gang min mand skulle af sted, ville vi både kunne maile til hinanden og tale sammen over Skype. Og helt gratis endda. Mærkeligt nok glemte jeg denne information, måske fordi jeg ikke helt stolede på dens rigtighed.
Men hold da op. Jeg skulle blive klogere. Årets fælles julegaver var 2 headset, et til os hver, når vi nu skulle til at skype. Det vakte straks min interesse, og en afprøvning kunne ikke gå hurtigt nok. Jeg ville gerne, at vi fik grejet afprøvet med skibet, inden han tog af sted, så jeg var helt sikker, men nej. Han havde lavet en automatisk test og fra skibet hørt, at det virkede.
Det sidste jeg råbte på afrejsedagen om morgenen meget tidligt, inden han steg ind i taxaen var.” Send en sms, når vi skal prøve, om det virker.”
I løbet af dagen fik jeg afprøvet mit nye headset ved at tale med en veninde, så vidste jeg, i hvert fald, at jeg var parat. Kl. 19 kom der en sms: Skal vi skype? Yes.
Klart og tydeligt og uden ekko. Ren luksus. For mit vedkommende uden tvivl den største og bedste forandring jeg gennem alle årene har oplevet.
Nu kunne man godt tro, vi så sidder og sludrer dag og nat. Næ nej et par gange om ugen + nogle mails. Det er helt fint. Så fra nu af vil det være helt slut med dårlige mobilforbindelser og de alt for høje regninger.
Tak for det.
Hilsen en glad fynsk sømandskone | |
Kilde/ forfatter: Glad fynsk sømandskone, Dato: 1/3-2009
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)