|<
<
>
>|
En telefonsamtale
Han ringede hjem, som han så ofte gør, lige nu hvor han sejler i nordeuropæisk fart. Vi snakkede om løst og fast – bare sådan helt almindelig snak, som man gør, når man taler sammen i telefonen flere gange ugentligt. Om vind og vejr - og om at det snart var tiden for hans afmønstring. Lige før det var tid at sige godnat og sov godt, kom det sådan lige som en afsluttende bemærkning: ” Vi mistede for resten en mand i dag!” ”Nå”, svarede jeg, ”hvad skal det sige?”
til den nærmeste, jeg kom i kontakt med, og ikke sådan som en indskudt bemærkning.
Jeg overvejede, om det var min egen mand, mænd eller sømænd, som havde sådan en indgangsvinkel til et traumatisk problem – eller om det var mig selv, der tillagde hændelsen en større betydning?! Næste gang vi havde mulighed for telefonisk kontakt, fik jeg spurgt lidt ind til stemningen ombord. ”Jo, de var da påvirkede, og talte sammen om, hvad der kunne være hændt. De havde måske nok bemærket en adfærdsændring hos manden den sidste tid, men han havde jo sine landsmænd at tale med, og de havde ikke tillagt mandens ændrede adfærd større betydning. Jo – rederiet havde tilbudt krisehjælp, men ingen mente at have brug for denne.”
Dette satte flere tanker i gang i mig. Er man Og så kom en beretning om en sømand fra som sømænd ubevidst eller bevidst de baltiske lande, som havde været rundt forberedt på sådanne hændelser? Vi ved at purre folk sent om aftenen, da de var på jo alle, at jobbet til søs, til tider kan være ved at nærme sig en europæisk havn. Da farligt og risikofyldt! Har mænd i det hele skibet skulle lægge til kaj, var manden taget en anderledes måde at håndtere sporløst forsvundet. Man formodede, at traumatiske oplevelser på? han enten var hoppet eller faldet over Burde besætninger undervises i at bord! Det havde været hårdt vejr! observere og kunne handle på Bagefter gik jeg lidt og funderede over psykologiske adfærdsændringer hos en samtalen, som ved afslutningen fik en kollega? mærkværdig drejning. Ikke kun over indholdet som sådan, men også over den måde det blev fortalt på. Sådan lige som en sidebemærkning, der Hanne Vestrup ikke skulle tillægges nogen værdi!? Jeg mener – havde det været mig, som havde haft en sådan oplevelse, ville det nok være noget af det første, jeg ville fortælle afdelingens tur til at skrive.
| |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 4/12-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Sømandens kat
Sømandens kat hedder Thilde, er 8 år og Næstveds mest forkælet hunkat.
Thildes historie er, at at jeg fik hende, da hun var 8 uger, dengang boede jeg alene og i lejlighed, så hun skulle være en indekat, Hun voksede op og blev meget sær, ville ikke kæles af andre end sin madmor, gemte sig i reolen i dagevis efter besøg hos dyrlægen, og når vi havde gæster, specielt børn. Selvfølgelig delte hun seng med mig, det var jo hendes seng jeg lå i.
Men der er jo altid et men ved gode historier, og efter 5 år som herskerinde i hjemmet, kom sømanden ind i vores liv, gode råd var dyre, hvordan få jeg nu Thilde til at akceptere sømanden??????? Katten ud af sengen, det gik ikke, forThilde sad uden for døren og råbte meget højt LUK MIN IIINNNDDDD, og ind kom hun. Sømanden måtte forklare noget kattepædagogik, "du må snakke med hende og give hende mad!!!!???" Stor var min overraskelse for efter 2 dage var de perlevenner, og Thilde havde fået en ny ven. Da Carsten tog på søen første gang, gik Katten rundt og ledte efter ham, og blev mægtig glad, da han kom tilbage, kom springende og råbte meget HØJT MMMIIIIIAAAAVVVVVV. I løbet at et ½ år udviklede Thilde sig til at blive en selskabs kat, gæster fint "jeg går lige en tur på bordet, ligger midt i sofaen, og børn JUBBBIIII skal vi lege??"
2½ år senere købte vi hus, selve flytningen tog Thilde med stil (hun havde prøvet det 1 gang før). Problemet er bare, at indekat og hus er en dårlig cocktail, og jeg havde lovet sømanden, at katten skulle være inde, til han kom hjem, for til foråret skulle hun prøve sit nye udeliv, sammen med ham. Med til historien hører, at Carsten tog ud at sejle 10 dage, før vi skulle flytte ind (januar 2006), vinteren kunne blive kold og med megen sne, alt for kold til at en indekat kunne komme ud, mente jeg.
Jeg brugte meget krudt på at sørge for at lukke Thilde inde og ude af rum, hvor vinduer stod åbne, informerede håndværkere om at ikke lukke katten ud af soveværlset opsv. Elektrikkeren syntes nu, at Thilde skulle have lov at gå frit rundt i huset, og han skulle nok sørge for, at hun blev inde. Den aften løb jeg rundt og ledte efter katten i 2 timer, kravlede rundt med lommelygte på loftet og ledte , Ingen kat nogen steder, flyttede på alt, men INGEN KAT, jeg var overbevist om,at katten var stukket af, og at vi ALDRIG så hende igen, med tårer i øjnene satte jeg mig på min seng og slog hånden hårdt ned i Carsten seng og sagde "Mollemøgkat" MIIIIAAVVV kom det fra dybt under dynen, der var hun, og havde ligget der hele tiden!!!!
4 uger efter flytningen begyndte Thilde at vise megen interesse for terassedøren, miavede og skrabede på, interessen blev bare større og større, jeg prøvede desperat at fortælle hende, at der er endnu 6 uger til sømanden kommer hjem, og du kan komme ud. Det var Thilde nu kold over for.
Torsdag 2. marts 2006 står jeg op, åbner vinduet, tager katten under armen, lukker døren til soveværelset, og ud i køkkenet, hun får mad, og jeg sætter mig til at læse morgenavisen, jeg syntes der lød et brag ??? regnede med, at der var faldet noget på gulvet, (Hele vores hjem stod i byggerod). Efter 1 time går jeg ned mod soveværelset, og opdager, at døren står åben, det samme ved jeg, at vinduet gør, KATTEN!!! hvor er katten!!??? ikke inde og ikke ude, ok jeg er nu klar over at Thilde er blevet udekat, lukker vinduet og håber hun komme hjem igen, og ganske rigtig efter 10 sekunder banker hun på vinduet og råber MMMIIIAAAVVV, jeg vil ind. Jeg må holde masken og rose hende til skyerne, selvom jeg har mest lyst til at skælde hende pelsen fuld. Jeg bruger resten af formiddagen på at lukke Thilde ud og ind at terrassedøren, roser hende og til sidst få hun en katteguffer. Efter 2 dage som udekat, banker vores lille kat genboens 2 store dovne hankatte (Johnny og Junior), følger dem helt hjem til deres kattelem, tager en tur rundt i deres hus, så hun er helt sikker på, de bliver hjemme fra nu af.
De næste 2 måneder slås de dagligt, og Thilde er den mest hysteriske af de 3, hun slår først.
Jeg må skrive til Sømanden, at hans kat har klarede selv at blive udekat, der ligger svar 2 timer senere til Thilde.
I april kommer sømanden hjem, og Thilde viser med glæde, hvor dygtig hun er blevet til at være ude, sømanden er meget bekymret for sin Kat, for hvor er hun nu?? han har brugt timer på at lede efter sin kat, for at opdage at hun sover i klædeskabet under min uldtrøjer.
I skreven stund har Thilde lært at besøge naboen, for det gør genboens hankatte, som hun næsten har sluttet fred med, en rask slåskamp er kærkommen, så de lige kan minde hverandre på, hvem der bestemmer. I sommer kom hun hjem med sin først levende fugl, som heldigvis fløj ud af det åbnet vindue, afleverede sin første døde fugl i haven, som hun lod Johnny(genboens hankat) tage med hjem.
Om 4 timer kommer sømanden hjem, og selv om Thilde snorksover inde i mit skab unde 2 uldtrøjer, skal hun kun høre hans stemme, så kommer hun løbende i fuld katte spring og skal kæles at sin Ven. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Forårets kødskandaler - set med andre øjne
Foråret bugnede i div. medier med den ene kødskandale efter den anden. For gammelt kød som blev videresolgt til restauranter, eller ompakkket med ny holdbarhedsdato, og der var ingen eller manglende kontrol fra myndighederne. Der blev vist billeder i BT af møgbeskidte restauranter, hvor maden blev opbevaret under forkerte temperaturer og på gulvet i beskidte beholder. Ligeledes er der gentagende gange fundet Salmonella DT104 i dansk produceret fjerkræ, fjerkræ som af økonomiske årsager er sendt til slagtning i udlandet.
Der herskede nærmest lynchstemning på Forbrugerministeren i medierne pga. de mange eksempler som rullede over skærmen. Vi har som forbrugere krav på, at vores fødevarer er i orden, og det er ingen hemmelighed, at det er Regeringens ansvar, at sikre forbrugerne en god fødevaresikkerhed. Et ansvar som de bestemt ikke har levet op til.
Men jeg undrer mig lidt over hvor forbrugernes ansvar er i denne sag?
Danmark har i mange år arbejdet for at sikre, at fjerkræ skulle være salmonellafri, en indsats som har virket, men som koster penge.
Men når vi står nede i supermarkedet, så køber vi de billige udenlandske produkter frem for de dyrere danske produkter.
Hvorfor gør vi det?
Min påstand er, at vi som forbrugere er mere prisbevidste, end vi er kvalitetsbevidste!
Helt ærligt, er der slet ingen som undrer sig over, at de kan gå på restaurant og spise sig mæt for mellem 50 og 100kr.?
Man kan da sige sig selv, at når en restauratør skal betale omkostninger til lokaler, inventar og lønninger, så er der ikke meget tilbage til ham selv. Og da han sjældent kan skære i sine omkostninger, så må det nødvendigvis være det produkt, som han leverer til kunderne, han sparer på. Da der samtidigt er stor efterspørgsel på billig mad, så efterkommer han jo det ønske.
Gør han ikke? Får vi som forbrugere ikke netop det vi beder om?
Man skal da være lidt naiv hvis man tror, at god kvalitet og billig pris nødvendigvis hænger sammen.
I forbindelse med kødskandalen blev der sagt, at man måtte forvente, at de produkter som man køber i butikkerne er i orden. Det er jeg da helt enig i, men når vi som forbrugere ikke stiller krav til de varer vi køber, og til hverdag er ligeglade med hvad vi putter i munden, er det så underligt at producenterne snyder og bedrager os? | |
Kilde/ forfatter: Bente Madsen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)