|<
<
>
>|
Motion -et emne der oppe i tiden
Som tiden dog flyver af sted, det er allerede Frederikshavnskredsens tur til at skrive til bladet igen. Så spekulerer man i flere dage på, hvad man dog skal skrive om.
Motion er jo et emne, der er meget oppe i tiden, og når man ser sig omkring, må man jo nok erkende, der er blevet lidt mere af os, det er ikke alle, der kan skrue sig ned i den kjole, der hænger bagest i klædeskabet, den man har gemt til ”hvis, ifald” man tabte de der 5 kg man inderst inde godt ved burde væk, men som er så svære at komme af med. Man ved godt, man burde tage ud og bevæge sig noget mere, men det kan være svært at finde tid og overskud til det med arbejde, børn, hus og for manges vedkommende også have (men det giver overskud, når man er kommet af sted).
Der er mange muligheder overalt i landet for at komme til at dyrke motion, og det behøver jo ikke at koste noget. De fleste steder er der anlagt cykelstier og afmærkede cykelruter. Motionsstier i skovene er der også mange af, så det er jo bare med at komme derud, og børnene vil nok synes, det er sjovt at komme med, evt. cyklende ved siden af mor, der løber. Den bedste måde at få startet på er at lave en aftale med et par venner. Når man ved, der er nogen, der venter på en, er det lettere at komme ud af døren, næsten uanset hvordan vejret er. Vi har her i afdelingen gjort det.
Vi er tre, der mødes næsten hver morgen og går en god lang tur i rask tempo i godt en times tid, vi får pulsen lidt op og sved på panden. Der er næsten ikke noget, der er skønnere, end at gå en tur langs stranden en stille morgen med sol fra en skyfri himmel eller en tur gennem skoven med fuglesang. Man fornemmer årstidernes skiften, på en helt anden måde ved at komme ud hver morgen, og humøret præges af det dagen lang, uden tvivl.
I år har vi jo haft en kanon god sommer, så det har været let at få rørt sig, fordi det jo har været badevejr i en rigtig lang periode, og bor man i nærheden af vandet, var det jo bare med at komme til stranden hver dag og få en god svømmetur. Ved at trave vores tur hver morgen, håber vi, at vi kan forhindre nogle af de mange livsstilssygdomme eller nedsætte risikoen for dem. Efter sådan en lang travetur har man det jo dejligt, man kan faktisk mærke det i kroppen det meste af dagen, der er mere energi til at gå i gang med dagens gøremål. Som en sagde til mig engang: ”man bliver helt afhængig af morgenturen”. Rundt om i landet arrangerer Skov- og naturstyrelsen også mange naturture. I vores område kan det varmt anbefales at deltage i turene. Vi er et par stykker, der har været med et par gange, og det har både været sjovt, hyggeligt og lærerigt. Der er mange turister, der har deltaget i turene, og de ser på området på en helt anden måde end vi lokale. De stiller nogle andre spørgsmål end vi andre, så man får en hel anden oplevelse af den natur, man Hermed en opfordring til at tage emnet færdes i til daglig. op i lokalafdelingerne. Vi står gerne for Der arrangeres jo også mange løb/stavgang planlægningen osv. eller cykelløb rundt om i landet, og det kunne da være sjovt at stille med et stort hold sømandskoner til et af disse arrangementer. Vi er nogle stykker, der i hvert fald gerne vil prøve at undersøge mulighederne for deltagelse i evt. cykel/gå/ løbe arrangementer et sted i Danmark. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 19/10-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Gamle skibe - stadig i drift
M/S »Caroline S« ejes af Foreningen Caroline S, der blev stiftet i august 2001 i Svendborg. Formålet var og er at sikre et skib af den navnkundige danske skibstype, carolineren, for eftertiden.
Opgaven søges løst ved dels at holde skibet i sødygtig stand og sejlende med fragt i indskrænket fart - hovedsagelig dansk indenrigsfart - dels ved at lade det fremstå som et sejlende museum med adgang for publikum til ved selvsyn at danne sig et indtryk af dansk skibsbyggeri og småskibsfart i efterkrigsårene og de forhold, søfarende i coasterflåden virkede under. Videre kan skibet fungere som udstillings skib ved charterture eller som base for lejrskoler eller for kortere dagture med begrænset antal passagerer. Caroliner-typen har sit navn efter det første skib i serien, M/S »Caroline«, bygget ved H.C. Christensens staalskibsværft i Marstal i 1951. Typen var tænkt som afløserne for de aldrende skonnerter og galeaser samt ofte gamle tyske eller hollandske stålskibe, som dannede kernen i den danske indenrigs flåde i 30‘erne og 40‘erne. En fornyelse trængte sig på, og en del af det store Marshalllån til Europas genopbygning efter krigen blev sat af til finansiering af bl.a. dette skibsbyggeri.
Så populær blev carolinerne, at ialt 23 blev bygget. De lastede ca 240 tons og havde en rummelig og dengang moderne aptering til sædvanligvis skipper og styrmand samt fIere mand på dækket, bedstemand, matros, ungmand og dæksdreng - eller andre kombinationer efter rederens valg, skibets fartsområde m.v. Maskineriet var ligeledes nyskabelser med god maskinkraft til 8-9 knob, hjælpemotor, lossespil drevet af egen dieselmotor eller hydraulisk. Se tekniske data på bagsiden af denne folder.
Carolinerne kom for en dels vedkommende langt omkring, men hovedparten blev i nordeuropæisk fart eller i nærfarten omkring Danmark. Udviklingen gjorde, at en del ret hurtigt blev forlænget med ca. seks meter for at øge lasteevnen til omkring 300 tons, men ind i 70‘erne og 80‘erne begyndte salget fra dansk flag. Konkurrencen med større coastere og lastbilerne samt DSB satte bom for økonomien i den originale caroliner-størrelse også selvom skibene nu må sejles af to-tre mand. Der blev i efteråret 1995 udgivet en bog om netop denne skibstypes historie titlen er: ”Caroline og de andre”.
Inden de to sidste i original skikkelse, m/s »Samka« og m/s »Jane«, kom i risiko for at måtte stryge Dannebrog blev der taget et initiativ af en gruppe søfartsinteresserede, der kunne se den overordnede ide med at bevare et sådant skib og især søge at holde det i drift i privat regie uden behov for løbende offentlige indskud.
Caroline S for at understrege såvel det maritime begreb Carolinertypen, som tilhørsforholdet til Svendborg, Svendborg Internationale Maritime Academy, Svendborg Søfartsskole samt det tidligere nok så kendte Svendborg Rederi A.E. Sørensen hvis skibs navne altid sluttede med S. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Tid til reflektion - er også meget vigtig
Jeg har læst flere af indlæggene i Søhesten / her på siden - og vil gerne bidrage med mit syn på sagen. Jeg kommunikerer ikke dagligt med "gemalen" til søs. Vi tales ved ca. 1-3 gange om ugen - og mailer nok sammen 1-2 gange om ugen. Jeg fortæller mest om "hjemlige problemer" - som jeg gerne vil have vendt - og sjove episoder med børnene. Men jeg føler mig på ingen måde forpligtiget til at opdatere ham om alt herhjemme - og forventer på samme måde ikke, at få beskrevet meget fra dagligdagen til søs. Det sker faktisk yderst sjældent.
Men i perioder, hvor der er aktuelle emner, hvor jeg har behov for at få snakket om ting og sager, så skriver jeg og ringer jeg flittigt. Jeg synes, at det må være vigtigt at der er forskel på kommunikationen - for ellers bliver det vel bare en sur pligt - som måske med tiden og de stadig flere kommunikationsmidler tiltager til et omfang - som ingen steder hører hjemme.
I samme forbindelse vil jeg gerne gengive en artikel i jyllandsposten, der netop fokuserer på, at vi voksne i dag ikke har tid alene - at vi ikke oplever stilhed, åbne samtalekøkkener giver ikke den ro og tid til fordybelse - som alle mennesker har brug for (basale behov). På samme måde har miljøministeren netop haft en landsplanredegørelse i høring, hvor der lægges op til at der sikres områder til rekreation - og ikke mindst - områder med stilhed.
Mit indlæg i debatten skal derfor være - at vi i høj grad skal lære at sætte stor pris på vor skiftende livsstil. Hvor vi i perioder med sømanden hjemme lever på én måde - måske med et overtal af arrangementer mv. I andre perioder skal vi være bevidst om, at vor tid til reflektion, hvor vi selv tager beslutninger, hvor vi gør tingene helt på vor egen måde - er utroligt vigtigt - for at skabe balance i ethvert liv / menneske. For mit vedkommende med fuldtidsarbejde, deltidsuddannlese, to små børn og alt muligt andet - hører jeg tit undren over at jeg "gider", at jeg kan nå dit og dat mv. Men jeg er sikker på at jeg gennem afvekslingen får skabt den balance - som giver ro og tid til fordybelse i perioder (egoet plejes i udpræget grad) - og i andre perioder har jeg stort overskud til at leve drømme ud - og leve noget mere "hektisk".
Derfor vil jeg gerne opfordre til at også kommunikationen ikke altid skal udvikle sig til en pligt - at det nok ikke altid er nødvendigt at maile dagligt eller opdatere manden med kedelige hverdagsdetailjer. Kommunikationen bliver vel derefter efter et stykke tid - hvis der ikke er liv og sjæl bag skriften. Skriv når du har lyst - ikke af tvang - for du er jo selv med til at fastsætte niveauet - forventninger er man vel selv med til at skabe. Accepter, at vi i perioder lever hver vort liv og nyd det til fulde.
Den forskel mellem mand og kvinde - dreng og pige, som så udmærket er beskrevet i nedenstående oplæg - synes jeg at kunne genkende. Jeg har talt med min sømand om hvad han "forventer" af mails - og det er ikke overvældende. Jeg fornemmer, at han hellere vil have den "ægte vare" -frem for at jeg bruger tid på at skrive noget - som jeg bare omfatter som en pligt eller noget jeg slavisk gør for at han skal vide hvad jeg bruge min tid til / hvad børnene foretager sig. Jeg er sikker på, at min mand ikke på noget tidspunkt ville forlange daglige mails/periodiske afrapporteringer. Hvis det skulle blive tilfældet - så ville jeg straks tro - at der var noget galt. Enten med hans arbejde derude (keder han sig - får han ikke opfyldt hans ambitioner ?) eller med tilliden til mig herhjemme (tror han ikke på at jeg kan administere min tid)
Det var vist lidt forskellige emner - jeg kom et stykke længere omkring - men jeg synes at vi herhjemme skal leve vort eget liv og sætte pris på det - og værne om den kvalitet "tid til ro og fordybelse" har. Det bliver vigtigere og vigtigere i vores ellers stressede informationssamfund. Jeg mener at kunsten nu er at sige fra over for mobiltelefoner, mails mv. - fremfor bare slavisk at benytte dem hele tiden.
Er der er mon andre, der deler denne holdning ? Jeg ved ikke, om det er et nyt emne - men jeg synes det kunne være rart at høre om der er andre, som ser tiden, hvor han er ude - som en meget positiv sideeffekt af dét at være sømandskone. Især i vor digitale hverdag - med stadig flere kommunikationsmidler. Hermed også en lille bemærkning til dét indlæg - som påpegede, at ikke alle benytter de digitale midler. Jeg synes ikke altid, at de digitale medier er et gode, - jeg kan i hvert fald hurtig blive en slave af dem - og det ønsker jeg ikke. Ikke lige nu. | |
Kilde/ forfatter: Ida Rytter Jensen, Dato: 25/4-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)