|<
<
>
>|
Mine oplevelser som medsejlende på TORM Gertrud
Lørdag den 13. maj meget tidligt om morgenen stod jeg på toget i Fredericia til Kastrup Lufthavn. Turen skulle gå til Algeciras i Sydspanien, hvor jeg skulle påmønstre TORM Gertrud. Efter nogen tids planlægning og overvejelse skulle jeg ud og besøge min kæreste og opleve hans arbejdsplads for første gang. Planen var, at jeg skulle sejle med fra Gilbratar til USA, højst sandsynligt Corpus Christi i Texas. En sørejse, der var anslået til at vare 14 dages tid plus/minus. Det var jeg på forhånd blevet informeret om. På rejsen til Algeciras havde jeg følgeskab af en 1.mester og en 2. mester, som i kraft af deres mange rejser til og fra deres ”flyvende arbejdsplads” var rutinerede rejsende. Jeg hægtede mig på dem, og priste mig lykkelig over, at jeg ikke selv skulle hitte ud af at komme helt ud til skibet. En af mine store bekymringer var nemlig flyrejsen på egen hånd, og det at jeg selv skulle finde ud til skibet. Min kæreste havde naturligvis flere gange forsøgt at forsikre mig om, at jeg ville blive afhentet af en af TORMS agenter, som så ville sørge for, at jeg kom ud på skibet. Alligevel var jeg lidt skeptisk og bekymret for, om dette system nu også fungerede for mig.
Indledningsvist bør jeg lige præsentere mig selv. Jeg er 28 år, og jeg har kendt min jævnaldrende kæreste Martin i seks år. Martin var under uddannelse, da vi mødte hinanden, og kort tid efter skulle han ud på sin første tur som aspirant hos TORM. Så han har stort set altid sejlet, imens vi har kendt hinanden. Søfarten er derfor ikke en helt fremmede verden for mig, da jeg med tiden har lagt ører til mange beretninger fra hans dagligdag til søs. Jeg er pt. uden arbejde, hvilket er en af årsagerne til, at jeg kunne rive 2-3 uger ud af kalenderen uden præcist at vide, hvornår jeg skulle på/ afmønstre skibet. Vi har heller ingen børn at tage hensyn til, dog nogle dyr som jeg får passet.
Det har været på tale nogen gange efterhånden, at jeg skulle prøve at sejle med, og det har været Martins store ønske i lang tid. Hver gang det skulle til at planlægges, har jeg trukket i land igen, fordi jeg ikke er den store flyrejse entusiast. Jeg er heller ikke så god til at være væk i længere tid og slet ikke, hvis jeg ikke kender datoen og helst klokkeslettet for, hvornår jeg er hjemme igen.
Da Martin fik grønt lys til, af Kaptajnen og Rederiet, at jeg måtte sejle med, havde jeg ikke flere gode undskyldninger tilbage i posen, så vi besluttede, nu skulle det altså være. På hjemmefronten fik jeg alt planlagt til mindste detalje, inden jeg tog af sted.
(Fortsættes: Hør om turen i næste nummer af Søhesten) | |
Kilde/ forfatter: Trine Jørgensen, Dato: 10/7-2006
Kategori (i): Rejse beskrivelser
|
(i)